Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bilist dræbt af skud: 16-årig skal for en dommer

En mand blev dræbt på Frederiksberg under skudduel mellem biler. 16-årig og 25-årig skal i grundlovsforhør.

Politi på Peter Bangsvej torsdag aften.
Politi på Peter Bangsvej torsdag aften.

En mand er afgået ved døden tidligt fredag morgen, efter at der blev udvekslet skud mellem personer i to biler torsdag aften på Frederiksberg, oplyser politiet.

- Vi har endnu ikke identificeret manden, siger Dan Aakerhjelm Sørensen, der er central efterforskningsleder, fredag morgen. En dreng på 16 år og en mand på 25 er anholdt i sagen.

Offeret sad i en VW Tiguan på Peter Bangs Vej, da der torsdag ved 23-tiden blev affyret skud mod ham. Han blev ramt i hovedet og den ene side af kroppen.

Skuddene blev affyret ud for nummer 121, og området blev straks afspærret af politiet.

Det lykkedes ikke for lægerne at redde den hårdt sårede mands liv, og han blev erklæret død klokken 03.39.

De to anholdte bliver fremstillet for en dommer i Retten på Frederiksberg, oplyser efterforskningslederen. Retsmødet ventes at finde sted efter klokken 12.

Anholdelsen er sket på Roskildevej ikke langt fra gerningsstedet. Dan Aakerhjelm Sørensen kan dog ved nitiden fredag ikke oplyse nærmere om den sigtelse, der er rejst.

Politiet har oplyst, at der også blev skudt fra offerets bil mod en anden bil, som kørte væk.

Der var en række vidner til skudepisoden, som politiet afhører. Vidnerne har indtil videre fortalt, at der er blevet afgivet mindst to skud.

I den seneste tid har der været en række voldsomme episoder med skyderier. Nogle af dem forbindes til en konflikt mellem mænd i bandemiljøet.

Her er gruppen Loyal to Familia tilsyneladende i strid med Black Jackets. Om skuddene og drabet torsdag aften kan forbindes til denne konflikt, er fredag morgen uklart.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.