Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Betonklodser og mere politi på gaden: Hvornår bliver sikkerhed til kontrol?

Efter Berlin-attentatet har politi og efterretningstiltag forsøgt at øge robustheden hos bløde mål, som eksempelvis Strøget. Den slags beskyttelse er fornuftig, men der en hårfin grænse mellem sikkerhed og kontrol, siger sikkerhedsekspert.

Betjente patruljerer ved julemarkedet på Højbro Plads dagen efter tragedien på et julemarked i Berlin.
Betjente patruljerer ved julemarkedet på Højbro Plads dagen efter tragedien på et julemarked i Berlin.

Efter attentatet på julemarkedet i Berlin skruede dansk politi op for sikkerheden af bløde mål i blandt andet Indre København.

Betonblokke og øget patruljering er en del af opskriften, men allerede i slutningen af november og begyndelsen af december, har dansk politi været til stede ved blandt andet det julemarked, der ligger bag ved Storkespringvandet på Strøget og med Christiansborg som genbo. Ikke permanent, men under den form, der i politisprog kaldes »tilsyn«.

»Tilsyn« blev opjusteret til »tilstedeværelse« dagen efter, at en lastbil med slukkede lygter kostede 12 mennesker livet og sårede 48 personer i Berlins bymidte. Strategien betyder blandt andet, at uniformerede betjente opholder sig synligt - morgen, dag og aften - ved julemarkedet og på Strøget.

Efterretninger førte til »tilsyn«

Dansk Politi har i mange år holdt tilsyn med en række mål, herunder ambassader. Løbende noterer man sig store begivenheder som koncerter eller sportsarrangementer og ordensmagten vurderer, om politiets tilsyn også skal omfatte disse begivenheder, hvor mange mennesker samles, fortæller Henrik Møller Jakobsen vicepolitiinspektør i Københavns Politi. Sammen med PET kom man derfor frem til, at der var grund til at holde tilsyn med julemarkedet allerede inden attentatet.

Den strategi flugtede med efterretninger om mulige forestående angreb, der blandt andet fik det amerikanske udenrigsministerium til at advare amerikanske borgere mod en forhøjet risiko for terrorangreb i Europa, specielt i juletiden. »Amerikanske statsborgere bør udvise forsigtighed ved julefestivaler, begivenheder og udendørs markeder,« lød det i slutningen af november.

Vi skærmer os for terror

Nice-angrebet og attentatet i Berlin har som noget nyt vist, at lastbiler i menneskemængder kan misbruges til at gøre stor skade, og derfor har dansk politi også opsat midlertidige betonblokke ved det københavnske julemarked og ved indgangen til Strøget. Betonblokkene øger politiets »responstid i forhold til bad guys«, siger Henrik Møller Jakobsen, vicepolitiinspektør i Københavns Politi, der betoner, at de kun fungerer hastighedssænkende, da ambulancer og brandbiler stadig skal have mulighed for at finde vej ind til byens kerne.

Den slags tiltag skal ses i forlængelse af det danske terroranslag i februar 2015, hvor man sikrede såkaldte symbolmål. Det betyder blandt andet, at Politigården i København, Christiansborg og Krystalgade i Indre by slet ikke er så åbne og tilgængelige, som de var for bare fem år siden.

Betonblokkene har affødt en vis debat og er blevet kaldt »symbolpolitik«. Det er uvist, hvor lang tid de skal være i bybilledet, eller om de på sigt skal erstattes af permanente hæve-sænke-pullerte.

Men det er fornuftigt, at vi sikrer os med en »grundlæggende robusthed«, siger Mikkel Vedby Rasmussen, sikkerhedsekspert og professor ved Statskundskab på Københavns Universitet.

»En betonblok er en lille pris at betale i forhold til folks frihed, for den aflytter eller overvåger dig ikke. Den slags arkitektur er relativ uskadeligt,« siger han.

Vi accepterer overvågning

Sikkerhedseksperten kalder det »pudsigt«, at vi tager en sikkerhedsdiskussion baseret på æstetik, og hvordan bybilledet afspejler en terrortid. Samtidig er vi tilsyneladende mindre kritiske overfor den arkitektur, der forsøger at påvirke og overvåge vores tankegods og mønstre, som eksempelvis kameraovervågning og statsmagtens mulighed for at kigge dybt i folks telefondata.

»Vi må spørge os selv, hvor langt vi er villig til at gå overvågningsvejen. Vi har det tilsyneladende okay med at lade os overvåge, men visse steder kan man se, at redskaber, der var tiltænkt terrorbekæmpelse, nu også bliver brugt til almindelig efterforskning, og det er i min optik at gå for langt. Vi skal passe på med at have en ligegyldighed overfor de redskaber, vi giver statsmagten. Det tror jeg, vi kan komme til at fortryde,« uddyber Mikkel Vedby Rasmussen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.