Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Betjente: Nyt system kan hjælpe - men er ingen mirakelkur

Politiets hverdag kan blive lettere med nyt system. Men det er ikke revolutionerende, mener Politiforbundet.

Når betjente til sommer sætter sig bag skrivebordet for at efterforske kriminalitet, skal de kun søge om oplysninger ét sted. Et nyt system får nemlig resten af systemerne til at tale sammen.

Og det er umiddelbart fint, lyder det fra Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt.

- Det ser spændende og fornuftigt ud. Uden at kende systemet i detaljer tror jeg på, at det vil lette arbejdet. Håbet er, at flere sager bliver opklaret, siger han.

Der er dog ikke tale om et system, som vil revolutionere politiets arbejde, vurderer formanden.

- Lad os se det virke først. Det er ikke et mirakelsystem, der pludselig kommer. Det nye system er ikke stærkere, end de oplysninger man putter ind via andre registre, siger Claus Oxfeldt.

Det nye it-system hedder Polintel og har kostet dansk politi et trecifret millionbeløb, skriver Berlingske.

Systemet er ifølge politidirektør Svend Larsen det hidtil største skridt ind i et moderniseret politikorps, hvor man bruger "big data" aktivt i jagten på forbrydere.

Det sker blandt andet ved, at Polintel samler data fra resten af politiets registre, når en betjent foretager en søgning. Dermed kan politiet hurtigere bearbejde information, når der er sket en forbrydelse.

Claus Oxfeldt er enig i, at det hidtil har været bøvlet, at man skulle finde oplysninger i flere registre for derefter at sammenligne data.

- Rigtig mange ting kan blive nemmere, hvis man har et samlet billede af en mand eller en kvinde. Det kan give et bedre overblik, når oplysninger fra registre om kørekort, pas, jagt og straffe kan hentes ét sted.

Politiforbundet advarer dog mod at lade systemet rykke betjente væk fra gaden og ind på kontorerne.

- Det aller vigtigste er stadig, at vi er synlige i gadebilledet. Det er vigtigt med den tætte kontakt, hvor vi møder befolkningen, siger Claus Oxfeldt.

- Det gør mere for borgernes følelse af tryghed, end det vi kan gøre bag en computer og Polintel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.