Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Betjente kritiserer terrorbevogtning: »Det hele er en joke og rent skuespil«

Ved en israelsk ejendom i Nordsjælland er bevogtningen »en joke«, lyder det fra de involverede politifolk.

Ved en israelsk bygning i Nordsjælland føler betjente, at de ikke kan vogte ordentligt. Genrefoto Free/Politiet
Ved en israelsk bygning i Nordsjælland føler betjente, at de ikke kan vogte ordentligt. Genrefoto Free/Politiet

Bevogtningen af ét af de mest profilerede terrormål i Danmark - en israelsk ejendom nord for København - er helt utilstrækkelig og nærmest »en joke«.

Det siger en række betjente fra Nordsjællands Politi til Radio24syv. Problemerne fremgår også af flere e-mail, som mediet er i besiddelse af. De viser, at kritikken er blevet rejst i mere end et år.

Nordsjællands Politi har siden angrebet i København i februar 2015 haft til opgave at bevogte den israelske bygning døgnet rundt.

Men ifølge flere politifolk har der fra første dag været kritik af bevogtningen, fordi betjentene under de nuværende forhold reelt ikke kan beskytte området mod terror.

En betjent skrev til ledelsen i Nordsjællands Politi for knap et år siden.

Her gjorde han opmærksom på, at der fuldstændigt manglede »fysiske forhindringer« på vejen foran ejendommen, at ejendommen ikke var beskyttet af en »beton- eller stålmur«, og at det ikke var overvejet at forhindre gennemkørende trafik ved ejendommen.

Samtidig skriver han, at området var »beplantet i en sådan grad«, at det var umuligt at have overblik, og at der ikke var et sted at søge dækning ved et angreb.

»Det er ikke muligt at opfylde de bevogtningsmæssige krav til objektet under nuværende betingelser,« lød det fra betjenten, som samtidig frygter for sine kolleger ved et angreb.

»Det hele er en joke og rent skuespil, og jeg betragter mig selv som en skydeskive, når jeg står vagt,« siger en af betjentens kolleger til Radio24syv.

Han henviser til et åbent område på stedet, der er et T-kryds med en bevokset legeplads som nabo. Her kan forældre fortsat lege med deres børn. Ifølge betjentene bør den dog blive lukket.

»Jeg er oprigtig bekymret for sikkerheden. Det gælder min egen og kollegernes sikkerhed, men det gælder også for de mennesker, som vi er sat til at beskytte,« siger han til Radio24syv.

Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen har besigtiget den pågældende israelske ejendom. Han kalder bevogtningen et »absurd sikkerhedsteater«.

»For mig er der en eklatant sikkerhedsrisiko for det personale, som skal bevogte stedet,« siger han til Radio24syv.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.