Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

To betjente overfaldet med mulig afløbsrens af beboer

Da betjente ville ind i en lejlighed i Søborg, blev de overfaldet med væske, der formentlig var afløbsrens.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

En mandlig beboer i Søborg kastede fredag en væske, der formentlig var afløbsrens, i hovedet på to politibetjente.

Det oplyser vagtchef Lars Guldborg fra Københavns Vestegns Politi.

Først kunne politiet ikke oplyse, hvilken væske der var tale om, men fredag eftermiddag lyder meldingen, at det var afløbsrens, som betjentene fik i hovedet.

Overfaldet på betjentene skete, da en varmemester skulle ind i lejligheden. Varmemesteren kunne ikke komme ind og ringede derfor til politiet, som blev overhældt med væsken, da betjentene ville ind.

Betjentene er på grund af væsken kørt på hospitalet til tjek.

»De er blevet kørt på hospitalet, hvor de bliver tilset. De får skyllet deres øjne og ansigt for en sikkerheds skyld,« siger han.

Lars Guldborg fortæller, at betjentene er i bedring fredag eftermiddag. Den ene er ramt i det ene øje, mens den anden er ramt andre steder i ansigtet.

Episoden fandt sted på en adresse på Pilegårds Alle i Søborg.

»Det er efter vores opfattelse en mand, som er psykisk uligevægtig,« siger vagtchefen.

Manden blev efter episoden anholdt, og han er sigtet for vold mod politiet. Lørdag vil en anklager kræve ham varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør.

Det er uvist, hvordan han forholder sig til sigtelsen.

»Han var ikke rigtig til at tale med,« siger Lars Guldborg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.