Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Betjente handlede korrekt forud for dobbelt trafikdrab

Biltyv dræbte sidste år to veninder. Betjente, der forfulgte biltyven, handlede korrekt, siger statsadvokat.

Arkivfoto
Arkivfoto

De betjente, som sidste år jagtede en biltyv, der kørte galt og dræbte to kvinder i Valbyparken i København, handlede korrekt.

Det har Statsadvokaten i København afgjort, skriver Ekstra Bladet.

Ulykken skete 22. juli sidste år. Da stjal to drenge på 13 og 15 år en Skoda ved Vigerslev Allé. En patruljevogn fik øje på den stjålne bil og satte efter den.

Bilen med den 13-årige dreng bag rattet kørte ind i Valbyparken. Her ramte den de to ældre veninder, der blev dræbt.

Som altid når politiet er involveret i alvorlige ulykker blev Den Uafhængige Politiklagemyndighed bedt om at efterforske sagen.

Nu har Statsadvokaten altså på baggrund af politiklagemyndighedens efterforskning fastslået, at de forfølgende betjente ikke var skyld i ulykken.

Statsadvokaten konkluderer, at der var en passende afstand mellem den eftersatte bil og politipatruljen, og at føreren af den stjålne bil ikke blev presset af politiet, skriver eb.dk.

Eftersættelsen var kortvarig og oversigtsforholdene gode.

Betjentene, der kun havde få sekunder til at bedømme situationen, kunne ikke forudse, at den stjålne bil kort efter ville køre ind på stisystemet i parken, hvor oversigtsforholdene var mere vanskelige, skriver Statsadvokaten ifølge Ekstra Bladet.

Hele ansvaret for ulykken pålægges derfor føreren af den stjålne bil, men da drengen kun var 13 år, kan han ikke straffes for uagtsomt manddrab.

Efter anholdelsen blev han overgivet til de sociale myndigheder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.