Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Betjent får betinget fængsel for sexsnak til køreprøver

En 60-årig køresagkyndig kom ved flere køreprøver med krænkende kommentarer til kvinder. Nu er han dømt.

Retten i Randers behandlede onsdag en sag mod en 60-årig politibetjent, der var tiltalt for at have krænket 15 kvinder verbalt. Colorbox.dk
Retten i Randers behandlede onsdag en sag mod en 60-årig politibetjent, der var tiltalt for at have krænket 15 kvinder verbalt. Colorbox.dk

En 60-årig politibetjent får i Retten i Randers en dom på 30 dages betinget fængsel i en sag, hvor han var anklaget for at have krænket 15 kvinder i forbindelse med køreprøver.

Dommen har en prøvetid på et år, og han skal udføre 40 timers samfundstjeneste.

Betjenten, der har nægtet sig skyldig, var tiltalt for at kommentere kvindernes udseende i forbindelse med køreprøver i perioden december 2013 til september 2015.

Forsvarer Henrik Garlik oplyser, at den køresagkyndige nu overvejer, om han vil anke dommen.

»Min klient er noget chokeret over dommen,« siger han.

I et tilfælde skal han ifølge anklagen havet krænket en af kvindernes blufærdighed ved at sige, »vi kan køre et sted hen, som jeg kender, og så kan jeg lade dig bestå uden at køre, hvis du gør noget for mig.«

Til en anden køreprøve i september 2015 skal han blandt andet have sagt: »Dine patter sidder helt rigtigt", og "næste gang skal du tage stramme bukser på. Jeg er sikker på, at du har en god røv.«

Til samme køreprøve sagde han angiveligt: »Tænk sig at få penge for at sidde og kigge på dejlige damer.«

Til en køreprøve i december 2013 var han anklaget for at have sagt til kvinden, at hun nok skulle bestå, fordi hun var for lækker til at dumpe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.