Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Betjent affyrer to varselsskud under anholdelse

Nordsjællands Politi vil tirsdag oplyse yderligere om hændelse mandag aften, hvor en betjent trak sit våben.

Helsingør. En betjent fra Nordsjællands Politi har mandag aften afgivet to varselsskud i forbindelse med en anholdelse af en knivbevæbnet mand i Veksø. Det oplyser vagtchef Søren Bjørnestad.

Ingen personer er kommet til skade.

- Den anholdte mand vil blive fremstillet for en dommer tirsdag, siger vagtchefen.

Nordsjællands Politi vil ikke oplyse yderligere om hændelsen før tidligst tirsdag morgen.

Årsagen til anholdelsen og sigtelsen mod manden må offentligheden derfor vente med at få besked om.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis kan sagen muligvis have forbindelse til flere røverier mod dagligvarebutikker i Nordsjælland de seneste uger. Det ønsker vagtchefen dog ikke at kommentere over for avisen.

- Han kan heller ikke bekræfte, om der er hold i lokale rygter på Facebook om, at skuddene skulle være afgivet i en Netto-forretning i Veksø, ligesom han afviser at kommentere på, om anholdelsen er sket i forbindelse med et røveri eller røveriforsøg på stedet, skriver avisen således.

- Der har i den seneste uge været et pistolbevæbnet røveri og et forsøg på røveri imod Rema1000 i Ølstykke, ligesom Rema1000 i Gilleleje også blev ramt af røveri i lørdags, og Rema1000 i Frederikssund var også ude for et pistolrøveri 23. januar, fremgår det af det regionale medie sn.dk.

Vagtchefen oplyser til Ritzau, at mandagens hændelse sandsynligvis ikke skal undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Myndigheden bliver normalt involveret, når politifolk trækker våben, men de to varselsskud, som mandag blev affyret, var ikke retningsbestemt, og derfor er det ikke en sag for DUP.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.