Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Betalingsapps kan koste kortforsikringen

Penge indbetalt til en betalingsapp er ikke dækket af betalingskortets forbrugerbeskyttelse. Forbrugeren skal selv kontrollere, om appen har charge back.

Kun betalingsløsninger fra danske udbydere er underlagt den danske betalingslov. Reuters/Thomas White
Kun betalingsløsninger fra danske udbydere er underlagt den danske betalingslov. Reuters/Thomas White

De talrige apps, der kan bruges som betalingsmiddel online, fungerer ikke ens. Valget af betalingsmetode kan få stor betydning, når man handler på nettet.

Charge back-reglen i betalingsloven, som sikrer tilbageførsel af ens penge fra bank eller kortudbyder, hænger nemlig sammen med, hvordan der er betalt for varen.

»Charge back-reglen gælder selve kortkøbet. Afgørelser har vist, at folk, der har betalt med PayPal, ikke kan forlange, at de penge, man har indbetalt på sin PayPal-konto med et dankort, er omfattet af charge back-reglen,« forklarer Henrik Theil, kommunikationschef hos Foreningen for Dansk Internethandel.

Retten til at få beløb ført tilbage knytter sig altså til betalingsmetoden, og selv om der er brugt dankort til at sætte penge ind på en betalingsapp, som eksempelvis PayPal, Android, Google eller Samsung Pay, så kan forbrugerbeskyttelsen fra kortet forsvinde mellem indbetaling i appen og køb af en vare.

»Hvis du først skal indbetale penge til en app, som du efterfølgende betaler med, hører betalingen ikke under danske charge back-regler. Reelt købes der elektroniske penge hos leverandøren, og så er det de e-penge, varen betales med,« forklarer Louise Fjord, seniorkonsulent i Finans Danmark.

Og det kan vise sig vigtigt, om man har mulighed for tilbageførsel af en købesum, hvis en vare er mangelfuld, defekt, ikke som beskrevet, hvis den ikke kommer frem, eller hvis forretningen trækker et højere beløb, end du har godkendt.

Når en klage hos butikken går i hårdknude, er det nemlig banken eller kortudbyderen, der ender med at dække det tabte beløb over en selvrisiko på 300 kroner.

Udenlandske betalingstjenester er som udgangspunkt ikke omfattet af betalingsloven, forklarer jurist hos Forbrugerombudsmanden Josefine Thulstrup Høymark.

»Forbrugerne skal selv være opmærksomme, når de bruger udenlandske tjenester, der ikke er omfattet af de danske særregler,« siger hun.

Ligeledes er bankoverførsler mellem konti heller ikke omfattet af muligheden for at bede om pengene tilbage i banken, og det kan være væsentligt, når man bruger den danske betalingsmulighed MobilePay, hvor Danske Bank-kunder har mulighed for at betale med deres kontooplysninger i MobilePay.

MobilePay oplyser, at når man handler på nettet med MobilePay, så går købet altid via ens kort. Kun overførsler mellem privatpersoner og i fysiske butikker går fra kontoen. Apple Pay-appen anvender også kortbetaling og giver dermed mulighed for at anmode om tilbageførsel.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.