Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Betal gælden, før du sparer ekstra pension op

For mange danskere kan det bedre svare sig at betale husgælden end at spare ekstra op til pensionen, siger uvildige pensionsrådgivere.

København: Hvis man lige er fyldt 35 år, kan det være svært at forestille sig, hvordan livet ser ud, når der er dobbelt så mange lys i fødselsdagskagen. Og ikke mindst, hvor mange penge, man får brug for.

17 procent af danskerne er i tvivl, om de har brug for at starte en supplerende pensionsopsparing, viser en undersøgelse, som YouGov har lavet for Penge- og Pensionspanelet.

26 procent af danskerne har allerede en supplerende opsparing, mens 28 procent ikke mener, det er nødvendigt at klemme flere pengesedler ned i sparegrisen.

Hvis du er i tvivl, må du prøve at lege med tanken om, hvordan budgettet ser ud, når børnene er flyttet hjemmefra og udgiften til a-kassen er forsvundet, siger Morten Holm Steinvig, konsulent i finansielt forbrug ved Penge- og Pensionspanelet.

- Det handler om at gøre den abstrakte tilværelse som pensionist mere konkret. Som 65-årig vil man måske gerne rejse. Som 75-årig får man mange udgifter til pleje og medicin. Man skal spørge sig selv: Hvad drømmer jeg om, og hvad kan jeg leve for?

Morten Holm Steinvig mener, at en supplerende pensionsopsparing især kan være relevant for personer uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller selvstændige.

Men hvis man vil spare ekstra op til livet som pensionist, kan det som en tommelfingerregel bedre betale sig at komme af med den dyre gæld i bilen, på kassekreditten eller huset, før man starter en supplerende pensionsopsparing.

Det er Brian Stjernholm, partner og rådgiver i Uvildige.dk, enig i. Særligt hvis man har en indkomst mellem 350.000 og 500.000 kroner årligt.

- Hvis du ikke betaler topskat, kan det ofte bedre svare sig at afvikle gæld i bil og hus. Det er en opsparing i sig selv, fordi du øger din formue og sparer op i mursten, siger han.

Alternativt kan en almindelig opsparing i nogle tilfælde være bedre end en supplerende pensionsopsparing, hvis man ikke betaler topskat, siger Brian Stjernholm.

Man bliver nemlig trukket i sit folkepensionstillæg så snart, man har en supplerende pensionsopsparing og øvrige løbende indtægter på 68.400 kroner.

Hvis den supplerende pensionsopsparing og øvrige indtægter når 317.000 kroner, forsvinder folkepensionstillægget helt.

- Så går det hen og bliver en dårlig forretning. Nogle mennesker finder tryghed i, at pengene står bundet på en pensionsopsparing, og det er også en fordel, at renterne beskattes lempeligt, men hvis man har rygrad til at lade pengene stå, kan man i visse tilfælde ligeså godt sætte dem på en fri opsparing, siger Brian Stjernholm.

Fakta: Få overblik over din pension

- Hvis du logger ind på pensionsinfo.dk med dit NemID, kan du få et samlet overblik over dine pensionsopsparinger.

- Du kan beregne din pension ud fra en række forudsætninger, som du selv har mulighed for at ændre.

- Du kan blandt andet se, hvor meget du - og eventuelt dine børn - får udbetalt, hvis du dør eller mister din arbejdsevne.

- Oplysningerne på pensioninfo.dk kommer fra de pensionsselskaber og banker, hvor du har pensionsordninger.

Kilde: Pensionsinfo.dk

/ritzau/FOKUS

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.