Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bestikkelsessag: Rigsadvokaten laver intern undersøgelse

Indkøbsprocedurer hos Rigsadvokaten skal nu gennemgås, efter at en medarbejder er sigtet for bestikkelse.

Rigsadvokat Ole Hasselgaard bebuder en intern undersøgelse, efter at en medarbejder er blevet sigtet for bestikkelse. Arkivfoto. Free/Anklagemyndigheden/thomas Tolstrup
Rigsadvokat Ole Hasselgaard bebuder en intern undersøgelse, efter at en medarbejder er blevet sigtet for bestikkelse. Arkivfoto. Free/Anklagemyndigheden/thomas Tolstrup

København. Tirsdag gennemførte Bagmandspolitiet i samarbejde med politikredse over hele landet en stor aktion, hvor 27 nuværende og tidligere ansatte blev anholdt og sigtet for bestikkelse.

Blandt de anholdte var en IT-medarbejder hos landet øverste anklagemyndighed, Rigsadvokaten.

- Det er naturligvis meget alvorligt, at en ansat her hos Rigsadvokaten er under mistanke og nu er blevet sigtet i en sag om bestikkelse, siger rigsadvokat Ole Hasselgaard i en pressemeddelelse.

- Samtidig er det naturligvis vigtigt at understrege, at det forhold, at man er sigtet, ikke betyder, at man dermed er skyldig, tilføjer han.

Ifølge rigsadvokaten vil der allerede på nuværende tidspunkt blive lavet en intern undersøgelse hos Rigsadvokaten, hvor blandt andet indkøbsprocedurer og arbejdsgange vil blive vurderet.

Desuden skal det undersøges, om den sigtede medarbejder kan fortsætte i sit job.

- Den konkrete personalesag kan jeg ikke oplyse mere om på nuværende tidspunkt. Der er netop tale om en personalesag, og den skal behandles efter de regler, der gælder for det, siger rigsadvokat Ole Hasselgaard.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.