Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Beslutning om ny rumtur til Andreas Mogensen er tæt på

Den danske astronaut Andreas Mogensen får måske endnu en tur i rummet. Beslutningen tages mandag.

I 2015 var Andreas Mogensen som den første dansker en tur på den internationale rumstation ISS. Nu får han måske en ny tur. Scanpix/Asger Ladefoged
I 2015 var Andreas Mogensen som den første dansker en tur på den internationale rumstation ISS. Nu får han måske en ny tur. Scanpix/Asger Ladefoged

Den danske astronaut Andreas Mogensen skal muligvis en tur mere i rummet.

Ifølge generaldirektøren for det europæiske rumagentur, ESA, Johann-Dietrich Wörner, bliver beslutningen om en ny rumfærd for Mogensen truffet på mandag.

Det skriver videnskab.dk.

Allerede da danskeren landede i Köln efter sin første rumrejse, gav ESA-ledelsen udtryk for, at Andreas Mogensen havde gode chancer for at komme på rumtur igen.

Rumbossen Wörner sagde dengang, at det også afhang af, hvordan danskerens rolle som rumambassadør blev evalueret.

Generaldirektøren understregede, at den endelige beslutning afhænger af, hvorvidt de øvrige medlemmer af Den Internationale Rumstation, herunder USA, godkender en ny mission for Andreas Mogensen.

Under en stor konference i København uddyber rumbossen over for videnskab.dk, at den endelige beslutning om, hvorvidt Andreas Mogensens kommer i rummet igen, bliver truffet i næste uge.

»Vi ved det ikke endnu, men det bliver besluttet på mandag,« sagde Johann-Dietrich Wörner, da videnskab.dk spurgte til Andreas Mogensens næste rumrejse.

Han tilføjede, at selv om beslutningen bliver taget på mandag, melder ESA først offentligt ud om Andreas Mogensens rumskæbne på et senere tidspunkt.

Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet, da han i september 2015 besøgte Den Internationale Rumstation, ISS, under et ti dage langt ophold i rummet.

Andreas Mogensen har selv flere gange givet udtryk for, at det er hans store ønske at blive sendt ud i rummet igen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.