Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Beskidte badegæster får svømmehaller til at øge mængden af klor i badevandet

Flere dropper brusebadet inden turen i bassinet, og det tvinger svømmehaller til at skrue op for klormængden.

Mange dropper det obligatoriske brusebad inden turen i svømmehallen. Det medfører, at svømmehallerne må skrue op for mængden af klor i vandet for at dræbe bakterier. Free/Colourbox
Mange dropper det obligatoriske brusebad inden turen i svømmehallen. Det medfører, at svømmehallerne må skrue op for mængden af klor i vandet for at dræbe bakterier. Free/Colourbox

Af med badetøjet inden brusebadet.

Reglen, der gælder for de fleste svømmehaller, skal sikre, at man ikke slæber bakterier med ind i bassinet.

Men mange vælger at se stort på reglen, fortæller DR P4 København.

Radiostationen har været i kontakt med en række svømmehaller i hovedstadsområdet.

Og her er meldingen enslydende, at flere badegæster springer brusebadet inden svømmeturen over.

»Vi ser folk komme tørre ind i svømmehallen, og det er en stor indikation på, at de ikke har været inde under bruseren,« siger den daglige leder af Værløse Svømmehal, Pia Lundgaard Jensen.

Hun mener, det er blufærdighed, der er årsag til, at folk ikke vil bade nøgne med andre.

»De har ikke så meget lyst til at stå helt afklædt sammen med andre i det samme baderum,« siger Pia Lundgaard Jensen.

Den manglende badning øger risikoen for, at bakterier fra eksempelvis armhuler, hår og skridt havner i badevandet.

For at imødegå det er svømmehallerne nødsaget til at skrue op for mængden af bakteriedræbende klor i vandet.

»Når der går beskidte personer i bassinet, så bruger vi mere klor. Og det er selvfølgelig uheldigt, for det er ikke sundt for kroppen at blive udsat for al den klor, « siger Pia Lundgaard Jensen.

Hos Dansk Hydraulisk Institut, der er en forskningsorganisation med speciale inden for vandmiljø og kemikalier, ser man med bekymring på de stigende mængder klor i badevandet.

Forsknings- og udviklingschef Morten Møller Klausen siger til P4 København, at den øgede mængde klor er usundt og blandt andet kan give sig udslag i røde øjne og et dårligt indeklima, når man svømmer.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.