Berlingskes redaktionelle regnskab for 2015

Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Kære læser.

2015 var et både dramatisk og begivenhedsrigt år for verden, Danmark og for den sags skyld også Berlingske selv.

Chefredaktionen svandt fra tre til to, da Lisbeth Knudsen fratrådte, så chefredaktionen i dag består af Tom Jensen og Jens Grund. Samtidig blev det redaktionelle ledelseslag naturligt nok betydeligt mindre i takt med, at vi i årets løb sagde farvel til ca. 50 journalister.

Tilbage står en skarpt skåret organisation med 158 journalister, hvis eneste formål er at levere unikke journalistiske oplevelser til Berlingskes læsere på papir og net. I denne fokus-strategi har vi derfor bl.a. lukket vores nationale nyhedsbureau, BNB, og opsagt det hidtidige samarbejde med TV2 om finans-nyheder.

Alt, hvad der kunne defokusere i forhold til vores egentlige opgave er i dag væk. Derfor påstår vi også - til forundring for nogen og forargelse for andre - at vi kan lave en bedre avis, selv om vi er blevet færre medarbejdere.

Midt i de store interne forandringer forandrede verden uden for sig, og vi fulgte naturligvis med både i det nære og det fjerne. Terror, krig i Syrien og folkevandringen af migranter og flygtninge gennem Europa og på danske motorveje var på alles læber i 2015.

Indland

Lad os begynde på den hjemlige front, hvor indlandsreporterne var med til at dække tre større terrorangreb, et folketingsvalg, en international flygtningekrise og en folkeafstemning om EU. Her er en sammenfatning af de største begivenheder:

Terror i København

14. februar 2015 blev København ramt af terror, da Omar el-Hussein åbnede ild mod kulturhuset Krudttønden, dræbte filminstruktøren Finn Nørgaard og senere samme aften skød og dræbte vagtmanden Dan Uzan foran den jødiske synagoge i Krystalgade. Angrebet og følgerne af det satte dagsordenen langt ind i 2015. Avisens samlede dækning af terroren i København findes her.

Flygtningestrømmen

Vi har året igennem dækket de brudflader, som er opstået i takt med, at Danmark har taget imod et stigende antal flygtninge og migranter, der har søgt asyl i landet. Den debat tog for alvor fart første weekend i september, da flygtningene vandrede langs danske motorveje med kurs mod Sverige. Vi har gennem flere serier i årets løb forsøgt at fange de brudflader, som er opstået i mødet mellem asylsøgerne og danskerne.

I sommerperioden boede journalist Carolina Kamil en uge i en patriciervilla på Frederiksberg, hvor 33 flygtninge bor, mens de forsøger at finde vej ind i det danske samfund og arbejdsmarked. Artikelserien blev indstillet til dansk journalistiks fornemmeste pris, Cavling-prisen. Du kan læse den her.

Du kan følge vores løbende dækning om flygtninge her.

En anden stor dagsorden med relation til flygtningestrømmen var debatten om grænsekontrol, både i Danmark, Sverige og andre europæiske lande. Den dækning kan følges løbende her.

Den første dansker i rummet

I september 2015 blev Andreas Mogensen den første dansker i rummet, da han fra en base i Kasakhstan sammen med to andre astronauter blev sendt op i raket med kurs mod den internationale rumstation, ISS. Vi havde vores videnskabsmedarbejder Lars Henrik Aagaard på plads i Kasakhstan, og Berlingske livebloggede fra opsendelsen på b.dk.

Alt ved turen gik heldigvis som det skulle, og vi har samlet artiklerne om Andreas Mogensens tur ud i rummet her.

De store fortællinger

Berlingske vil ikke kun være førende på at dække de afgørende fælleshistorier og grave de bedste solonyheder frem. Vi skal samtidig være landets bedste til at fortælle historier. På indlandsredaktionen sidder nogle af dansk journalistiks bedste fortællere. Det kom der flere serier ud af, som vi er stolte af, blandt dem:

Indbruddet

I efteråret satte vi fokus på den kriminalitetsform, som rammer flest danskere, nemlig indbrud i eget hjem. Journalist Line Tolstrup Holm skrev en fortælling i fem kapitler om et banalt indbrud, der udviklede sig til et hjemmerøveri og videre over i en forhandling, da John Andersen overraskede en indbrudstyv i sit hjem: Kapitel 1: »Giv mig dine penge«.

Samtidig satte vi nyhedsmæssigt fokus på, om dansk politi er dygtigt nok til at opklare indbrud.

Jens-Oles nye verden

Journalist Flemming Steen Pedersen fulgte fra sensommer til vinter ægteparret Jens-Ole og Lene Blak. Det for at fortælle, hvordan det har påvirket parrets liv, ægteskab og syn på hinanden, at 70-årige Jens-Ole igennem en årrække har været ramt af en demenssygdom, som langsomt har ændret hans liv og evne til at gøre selv de mest basale ting i sit liv. Du kan læse første kapitel i historien her: Jens-Oles nye verden: Da der blev vendt op og ned på tilværelsen.

Organisatorisk er der sket flere ændringer på indlands-redaktionen i årets løb. Med virkning fra midt august blev Kasper Krogh ny indlandsredaktør, som afløsning for Jette Holm, der skiftede til en stilling som redaktør på Berlingske Magasin om søndagen. Der er samtidig kommet en række nye skribenter til indlands-holdet, blandt dem Jens Anton Bjørnager og Peter Burhøi.

Udland

Aldrig i nyere tid har udlandet formentlig fyldt så meget i læsernes bevidsthed som i 2015. Det skyldes frem for alt tilstrømningen af asylansøgere til EU, som med rette er blevet betegnet som den største krise i unionens historie: En krise, som på sigt kan føre til, at EU bryder sammen.

På Berlingske har korrespondenterne mødt asylansøgere fra alle verdenshjørner på flere forskellige rejseruter: Vi var et af de første danske medier, som mødte dem, da de kravlede op på strandene på Lesbos, og siden mødte vi  dem i  Nordnorge, når de kom ind cyklende ind over grænsen fra Rusland; ligesom vi opsøgte dem i Tyrkiet inden afrejsen, og på Balkan efter den ufrivillige hjemrejse fra Tyskland efter et afslag på asyl. På mange reportagerejser har vi søgt svar på, hvem der kommer, hvorfor de kommer, og hvad deres forventninger er:

Græsk tragedie – europæisk traume

Trængsel ved EUs yderste port

»Alle arabere vil til Europa«

De strandede

Sendt hjem fra Tyskland med bristede drømme

Asylkaos og politisk usikkerhed præger Sverige

Men det var ikke blot folkevandringen, som truede EUs sammenhængskraft. I 2015s første halvdel blev splittelsen af unionen i et syd og et nord uddybet med trojkaen sparekrav til Grækenland som omdrejningspunktet. I flere måneder var det til diskussion, om euroen kunne overleve.

Fakelaki-statens forfald

»Siden 2009 er vores liv fuldstændig ændret«

»Er vi i Italien? Er det her Schengen? Er det Athen? De fyldes med løgn af menneskesmuglerne«

En gambler af profession

I årets anden halvdel blev EU så kløvet i et øst og et vest - ikke mindst i spørgsmålet om, hvilke forpligtelser EU havde over for asylansøgerne.

Berlingske har indgående berettet om, hvordan de østeuropæiske lande i 2015 for første gang, siden deres indtræden i unionen, er begyndt at definere sig i modsætning til EU. I Visegrad-landene bliver EU ikke længere fremholdt som et symbol på frihed og velstand, men som et skræmmebillede på et elitært og formynderisk bureaukrati:

»Dr. Doom« har talt: Tiden vil blive skruet tilbage til 30erne

Kriserne har smadret Europas illusioner

Flygtningekrise trækker hård front op mellem øst og vest

»Vi ønsker altså ikke et nyt 3. rige«

Modsætningen mellem landene har dog tabt momentum henimod slutningen af året som følge af,, at Nord- og Vesteuropa i vid udstrækning måtte opgive at opretholde Schengen, og der flere steder blev indført midlertidig grænsekontrol. Berlingske har løbende fulgt Schengens sammenbrud og beskrevet de afledte konsekvenser for flygtningestrømmene i grafikker og artikler.

Tyske asylstramninger på den ikke-orbanske måde

Men der var også en anden væsentlig grund til at udlandet kom til at fylde så meget for borgerne i EU, herunder i Danmark. 2015 blev året, hvor det gik op for europæerne, at terrorangreb formodentlig nu også hører til dagens uorden i EU.

Januars terrorangreb mod Charlie Hebdo i Paris, blev efterfulgt af februars angreb på kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge i Krystalgade. I marts slog den tyske andenpilot fra Germanwings Andreas Lubitz 150 mennesker ihjel, da han styrtede et passagerfly ind i en bjergside. Og selv om det sidste ikke var terror i traditionel forstand, så bidrog tragedien til den almene stemning af, at alt kan ske, som i 2015 blev så fremherskende i EU. Det værste terrorangreb havde EUs borgere dog stadig til gode: Det fandt sted i Paris i november, da 130 uskyldige blev dræbt af islamiske terrorister:

Europa i højeste alarmberedskab

»Hvis de var kommet ovenpå, så havde vi været færdige«

Den franske forbindelse

5.000 skarpe skud mod nye terrorplaner

Et Frankrig i splid med sig selv sørger over sine døde

Islamisk Stat flytter krigen til Europa

På denne sørgelige baggrund har Berlingske året igennem indgående beskrevet Islamisk Stat og den magt, som bevægelsen udøver over sjælene. Vi har skildret bevægelsens funktionsmåde, propaganda og tiltrækningskraft, dens militære fremskridt og tilbageslag i Syrien og Irak og dens hemmelige venner og åbenlyse fjender og kilder til finansiering.

Hvordan et californisk par blev en løs franchise af IS

»Sex får mænd til at slutte sig til Islamisk Stat«

»Internettets Bin Laden« rekrutterer i Vesten med lækre magasiner

Kalifatets kujoner

Som den tredje dominerende faktor, der bidrog til utrygheden i EU, var Ruslands truende og selvbevidste adfærd, der synes at være omvendt proportional med landets økonomiske afmatning. Vi har i den forbindelse sat fokus på Putins ideologiske mobilisering og beskrevet, hvordan Rusland hævder sig som en konservativ, moralsk stormagt, der spreder sin indflydelse gennem internationale stats-finansierede medier.

Ruslands »Fox News« prædiker kongetro og kirkegang

»Dem der ikke elsker Rusland ...«

Putins propaganda-maskine griber til våben: Vesten korsfæster børn og står bag Paris-terror

Ortodokse hærværksmænd tester Putins russiske system

Putins nye ungdomshær har hipster-briller

Putin vil tale til dig uden filter

Hver tredje rubel går til militæret og politiet i Rusland

I dækningen af de store fælles dagsordener - hvoraf der kun har været plads til at nævne de mest fremherskende -  har Berlingske i 2015 søgt at fremdrive vores egne perspektiverende historier, og i en række tilfælde er det lykkedes os at sætte dagsordenen med nyheder, som andre medier har overtaget.

»Jeg har altid været mere i krig end andre«

Putins Østersø-ledning sætter gang i europæisk rivegilde

Vestager gør klar til opgør med Google

Europæiske ekstremister valfarter til Folkemødet

Menneskesmuglere lokker med krydstogtskibe på Facebook

Desuden har vi i årets løb bestræbt os på at øge variationen i vores fortælleformer og tilstræbt et miks mellem genrerne. Vi har fået indarbejdet faste formater med mandagsportrættet af en aktuel person, onsdagsanalysen “Global Kalender” af udlandsredaktøren, fredagens vue hen over verden i “Ugens” af udlandsredaktionens Karl Selliken og søndagens “Globetrotter”, hvor korrespondenter causerer over hverdagen i et andet land. Vi bringer også efterhånden mindst en gang ugentligt “Forstå konflikten på en halvside”, hvor vi selv stiller og besvarer spørgsmålene. Endvidere er det tanken, at vi i det nye år skal have et skarpt interview med en central aktør i udlandet en gang om ugen.

Den drønpopulære muslimske borgmester

Kan et Bollywood-ikon ændre en nation?

Uansvarlig mor – eller bare håbløst naiv: Tog fem små børn med til Islamisk Stat

Britisk bagedyst-vinder: »Det var fantastisk, at vi nåede til et punkt, hvor mit tørklæde var usynligt«

USA er Guds land - men Gud er ikke, hvad han har været

Al-Khawaja og det lydløse diplomati

Den hyggelige Hitler

Ærkefeminist langer ud efter »nazi-Barbie«

Butlerskoler vinder frem i Kina

Den skibbrudne overlevede på skildpaddeblod – og menneskekød?

Tysk komik med kant

Verdensmester: Kvinder hører til i køkkenet - og på ryggen

»Selvfølgelig virker terror«

»De er sindssyge i New York«

Et møde med en af dødslejrenes sidste vidner

Miss Silkevej, Miss Flot Krop i Kina og Miss International Kokosnødfestival

Biff er stor, stærk – og bange

Det spanske ord for »skål« betyder helbred

I 2015 blev det klart for enhver, at geografiske afstande får stadig mindre betydning, og at det, der foregår i verden ikke bare er rykket tættere på, men simpelthen ændrer vores dagligdag.

Samtidig har eksplosionen af tilgængelig information imidlertid betydet, at det er blevet sværere at orientere sig og skille væsentligt fra uvæsentligt. Mange er i tvivl om, hvorvidt verden er blevet  værre, og om vi lever i de sidste tider, eller om vi bare bliver bedre informeret.

På Berlingske er det udlandsredaktionens ambition at sørge for, at læserne får de vigtigste nyheder serveret på en velskrevet og vidende måde, der sætter nyhederne i perspektiv. Helst vil vi ikke nøjes med bare at stille spørgsmål og rejse problemstillinger; men også bestræbe os på at lede efter de mulige svar og løsninger, som altid findes, når man orker at kigge efter.

Business

2015 har været året, hvor den tidligere beslutning om en øget fokus på virksomhedsstof er slået igennem på redaktionen. Beslutningen har betydet tungt fokus på virksomheder - både inden for industrien og finansverdenen - samt på de mennesker, som sætter dagsordenen i de danske og udenlandske virksomheder.

Redaktionen har været førende i dækningen af bl.a. virksomhedskøb og -salg og har haft en intens dækning af en række af de store handler i dansk - og udenlandsk - erhvervsliv. Den globale dækning har afdækket vigtige trends og tendenser, ikke mindst disruption economy, hvor etablerede virksomheder i stigende omfang udfordres af nye typisk digitale måder at drive forretning på - tænk bare på Uber og AirBnb.

Virksomheder er dog ikke alt. Derfor er arbejdet med at brede den redaktionelle dækning ud fortsat. Det gælder f.eks. med en omfattende privatøkonomisk dækning, som kører på både print og digitalt. Det sker med en øget fokus på store fortællinger om mennesker og sager, hvor f.eks. omfattende afdækning af Ryanairs aktiviteter har været en af årets store satsninger.

2015 blev også året, hvor arbejdet med for alvor at bringe de små nye startups ind i spalterne fik fart. Med faste daglige sider, hvor især iværksættere har fået plads til at fortælle deres historie og om deres produkter, er redaktionen lykkedes med at tage dagsordenen inden for dækningen af de små nye opstartsvirksomheder. Den satsning fortsætter fremover, omend i anden form, fordi de små nye virksomheder fremover vil indgå på linje med de større klassiske virksomheder, når redaktionsledelsen prioriterer den journalistiske dækning.

Organisatorisk har Business-redaktionen været gennem en omfattende forvandling. I august forlod erhvervsredaktør Linda Overgaard posten og blev erstattet af redaktionens hidtidige nyhedschef Peter Suppli Benson. Samtidig blev digital redaktør Mikael Hjorth udnævnt til souschef. I december gennemførtes en fokusering af redaktionens arbejde. Det betød, at det månedlige Business Magasin blev nedlagt, ligesom samarbejdet om finans-TV med TV2 blev afviklet.

Vore læsere kan dog også fremover glæde sig til en række magasiner fra Berlingske Business. Institutioner som Guld-1000, Talent-100, Image-analysen og Danmarks rigeste vil stadig tage temperaturen på både fødekæden af talenter - og de rigmænd og kvinder, som engang selv var talenter.

Digitalt bød året på først et helt nyt, responsivt Business.dk, som giver brugerne den samme oplevelse, uanset om de kommer fra desktop, tablet eller smartphone. I efteråret fulgte overgangen til en ny platform i skyen, som giver brugerne næsten øjeblikkelig adgang til Business.dk samt stort set har elimineret decideret nede-tid.

Berlingske Business er i dag en fuldt digital redaktion, hvor journalisternes artikler udkommer digitalt først, hvor det vurderes at have den største effekt, og hvor sociale medier spiller en afgørende rolle for at nå ud til en bredere kreds af læsere. Antallet af fans af Berlingske Business på Facebook er seksdoblet på to år. Business.dk oplevede stor fremgang i besøgstallet i løbet af året - på smartphones over 50 procent flere besøgende - og de fleste måneder har Berlingske Business i den digitale version haft besøg af omkring 700.000 brugere.

Business-redaktionen har i 2015 markeret sig på en række sager og områder:

Ryanair er omdiskuteret som få, men danskerne elsker at flyve med Ryanair. I en omfattende artikelserie blotlagde Berlingske Business i foråret 2015 Ryanairs danske og internationale indsats. I en stribe artikler mødte vi tidligere ansatte, fortalte om deres hverdag, om deres arbejdsvilkår og om deres syn på selskabet, som ekspanderer så voldsomt - også i Danmark. Undervejs besøgte vi Ryanairs hovedkvarter i Irland og fik som et af de få medier et interview med den karismatiske og omdiskuterede Ryanair-direktør Michael O'Leary.

Ryanair-topchef: »Danskerne har misforstået os«

Danske Ryanair-piloter står frem: Kulturen præget af frygt

Det er få virksomheder, som Berlingske Business har fulgt så tæt som designikonet B&O. Struer-selskabet kæmper med ryggen mod muren. Nu - i 2016 - er B&O fortsat ikke i land, og ingen ved, hvad der kommer til at ske for selskabet, som kæmper med en for beskeden størrelse, manglende økonomiske og teknologiske muskler og en konkurrencesituation, hvor konkurrenterne hurtigt og billigt kan få nye produkter ud.

Bang & Olufsens uendelige krise

B&O-formand: Vi holder snuden i sporet!

Berlingske Business er førende i dækningen af privatøkonomi med en fokuseret dækning, som klæder læserne på til at træffe de rigtige privatøkonomiske beslutninger. Om det er køb af hus, sommerhus eller bil, så fik man over året de helt rigtige guides til købene og potentielle fælder og usikkerheder blev afdækket. Sammen med den intensive dækning af finansbranchen klæder vi simpelthen læserne på til at træffe den rigtige beslutning.

Berlingske Business klæder også læserne på til at træffe de rigtige karriere-beslutninger. Vi kan konstatere, at få typer stof får flere kliks på vore digitale platforme end karrierestoffet. Læserne elsker simpelthen at blive udfordret og inspireret af andres erfaringer og idéer. I 2015 havde vi tæt fokus på videreuddannelse, hvad enten det handlede om efteruddannelser eller dét at tage en MBA. I Berlingske Business Magasin lavede vi den store MBA-guide, som blev en slags guideline for virksomheder og medarbejdere, der havde planer om at sende medarbejdere ind på en MBA-uddannelse.

Politik

Berlingskes Christiansborg-redaktion var som flere andre redaktioner på Berlingske i 2015 særligt optaget af terrorangreb, folketingsvalg, flygtningekrise, folkeafstemning og i det hele taget af en ny smal regerings første tid ved magten.

Derudover var der stor udskiftning på redaktionen. Da vi gik ud af året, var der blot en enkelt tilbage af de reportere, der var på holdet, da vi gik ind i 2015. Dette til trods var den politiske redaktion året igennem i front med politiske solonyheder på en række områder, sådan som det er redaktionens ambition: At sætte dagsordenen med egne politiske nyheder på så højt et niveau, at de kan tage forsiden på papiravisen, hvilket de ofte gør.

Nyhedsmæssigt har der været tale om alt fra parti-udspil til nyheder af undersøgende karakter. På redaktionen er den undersøgende journalistiks arbejdsmetoder en naturlig del i dagligdagen, og journalisterne graver ofte et stik dybere, får lækket notater og afdækker det substantielle og principielle i en sag.

Den politiske redaktion har mere fokus på substans end sladder og spin. Anderledes fortælleformer er også blevet dyrket - fra skæve billedanalyser under valgkampen til politiske fortællinger.

Vi har endvidere fokuseret på det store interview - med alt fra ministre til partiledere - og ingen andre har haft så mange store politiske interviews, der tilmed har født forsidehistorier og er rullet videre i andre medier, end Berlingske i 2015. En stor del af dem var tiltrædelsesinterview bl.a. med statsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Claus Hjort Frederiksen og justitsminister Søren Pind. Men også med Socialdemokraternes nye leder, Mette Frederiksen. I året har vi haft andre markante solointerviews med Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen om flygtningekrisen. Flere af Berlingskes politiker-interviews refereres der stadig til. Eksempelvis henvises der ofte tilbage til interviewet med Lars Løkke Rasmussen fra august, hvor han udstak pejlemærker for sin regerings succes og fiasko.

Pind kræver strengere straffe for voldtægt

Regeringen smider Skat ud af folks haver

»Jeg ser intet behov for at trække partiet til venstre«

Claus Hjort: Vi har intet at skamme os over

DF klar til flere flygtninge - bare de senere bliver sendt hjem igen

Løkke om flygtningene i Danmark: »Nogle derude skal tage medejerskab«

Pape i opgør med flygtningekonventionen

Mette Frederiksen angriber regeringens udlændingepolitik

»Løkke svigter boligejerne«

Af mere undersøgende journalistik vil vi fremhæve serien om partistøtte, der begyndte allerede i 2014 og fortsatte ind i 2015.

Ulovlig partistøtte: Politikere kender ofte »anonyme« donorer

Lobbyist betalte for LA-slagnummer

Efter terrorangrebet i København den 14. februar skrev den politiske redaktion desuden en stribe terror-relaterede historier. Vi satte bl.a. fokus på, at SR-regeringen ville lade FE foretage overvågning uden på forhånd at skulle have en dommerkendelse, og vi afdækkede, at det tilsyn, der skulle holde øje med danske agenters aflytning i udlandet, slet ikke var rustet til opgaven - hvorefter det til sidst blev droppet.

Et tredje eksempel på den undersøgende genre på Borgen var, da Morten Messerschmidt kom i vælten, anklaget for hemmelighedskræmmeri og skødesløs omgang med EU-tilskud. Vi satte EU-politikeren under lup og kunne afsløre, at han var blevet tvunget til at tilbagebetale en million tilskudskroner til EU fra den fond, han stod i spidsen for.

Folketingsvalg og folkeafstemning

Folketingsvalget dækkede Christiansborg sammen med flere andre redaktioner på Berlingske med en bred vifte af politiske nyheder inden for alt fra skat til grundskyld og flygtninge. Borgen stod for flere af valgkampens mest markante nyheder.

Radikale vil sænke topskatten med milliarder

Folkeafstemningen senere på året var sværere at dække, da de substantielle spor var juridisk komplicerede og hurtigt udtømt. Alle medier var udfordret i dækningen af folkeafstemningen. Vores politiske redaktion havde nogle stærke historier i forløbet, herunder som det eneste medie et usædvanligt dobbeltinterview med statsminister Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen, en solo med den britiske indenrigsminister Theresa May og meget tidligt historien om den umage alliance mellem DF, Enhedslisten og LA, der på utraditionel vis gik sammen for at kæmpe for et nej.

DF-formand efter EU-nej: Disse tre centrale punkter holder os ude af regeringen

På vores politiske redaktion er det et ambition at være bedst på ´hovedsporet´, altså i dækningen af de væsentligste temaer. Det uden tvivl største af slagsen i 2015 var flygtningekrisen, hvor den politiske redaktion har leveret mange solonyheder i årets løb:

Støjbergs annonce skaber uro på asylcentre

Danskerne skal vide hvad indvandringen koster

Støjbergs lave integrationsydelse får kun meget få i job

Pind revser DF-forslag: Dansk grænsekontrol havde ført til 50.000 asylansøgere

Tysk minister advarer mod dansk asylkontrol

For en politisk redaktion er det også et mål at have de stærkeste historier op til lancering og debat af store fælles dagsordener. Vi havde eksempelvis den dagsordensættende nyhed op til finanslovsforhandlingerne:

»Vi er nødt til at træffe nogle modige valg«

Berlingske havde den dagsordensættende nyhed i forhold til det længe ventede kontanthjælpsloft.

Berlingske var først med nyheden om Thornings tabte kamp om toppost.

Også nyheder af international klasse stod den politiske redaktion for i 2015:

Goldman Sachs hyrer Anders Fogh som rådgiver i DONG-sag

Goldman Sachs: Vi er klar til at lægge alt frem om DONG-salget

Efter DONG-sag: Partier vil ændre regler om åbenhed

Endelig viste Thomas Larsen ikke blot sine evner som analytiker - men også som nyhedsjæger med to store nyheder i året. Det var ikke blot ham, der trak solohistorien hjem om, at Thorning ikke fik sin toppost. Lige før jul viste han også sin nyhedssans med denne store solo.

Analyse: Corydons kraftspring til McKinsey

Lige som alle øvrige redaktioner på Berlingske har den politiske redaktion som mantra at formidle historierne originalt og levende  - herunder grafisk og visuelt. Vi har med andre ord alle steder på Berlingske fokus på fortællingerne og præsentationen af dem:

I Thyregod hedder han bare Kristian

Mette Frederiksen - et produkt af det røde Aalborg

Løkkes første 100 dage - en rejse mod bunden

Gravegruppen

Berlingske har en årelang tradition for at bedrive kritisk journalistik. Det ligger i avisens DNA at undersøge, om magthavere misbruger deres position, og om regering, folketing og forvaltning handler sagligt.

Opdraget til vores gravegruppe er dobbelt: Den skal bidrage til de store fælles dagsordener for at give Berlingske en særegen dækning og samtidig lancere unikke (egen)undersøgelser. I 2015 var de store fælles dagsordener i Danmark som nævnt især terror, asylansøgere og folketingsvalg. Gravegruppen deltog intenst i dækningen af terrorangrebene i København i februar 2015. Gruppen afdækkede bl.a., at Kriminalforsorgen allerede i efteråret 2014 havde indberettet gerningsmanden Omar El-Husseins navn til Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Op til folketingsvalget i juni 2015 byggede Gravegruppen i samarbejde med Berlingske Research og Berlingskes Christiansborg-redaktion den hidtil mest omfattende database over pengestrømmene i dansk politik helt ned på kandidatniveau. Her kunne vælgerne få et indblik i, hvilke af de omtrent 770 folketingskandidater der ville være åbne om deres økonomi bag valgkampen, og hvem der sendte penge til hvem. Få overblik over pengestrømmene her.

I 2015 har gruppen også leveret unikke undersøgelser. Gravegruppen har oprullet den potentielt største skatteskandale nogensinde om Skats skandaleramte inddrivelsessystem EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem). Skattevæsenet har indkrævet forældet gæld og ulovligt indsamlet oplysninger om danskerne, også om børn, selv om skattemyndighederne gentagne gange blev advaret om det problematiske inddrivelsessystem af flere kontrolorganer. Sagen kan ende med at koste skatteyderne 14 mia. kr.

I samarbejde med Business-redaktionens Finansgruppe har Gravegruppen også afdækket forsikringsselskabers stærkt kontroversielle metoder over for kunderne, bl.a. GPS-overvågning og anvendelse af Facebook-billeder.

Dækningen af udlændingemyndighedernes håndtering af asylansøgere fra det nordøstafrikanske land Eritrea fortsatte fra 2014 ind i 2015. Gravegruppen har i en længere artikelserie påvist en stribe alvorlige uregelmæssigheder bag udlændingemyndighedernes varslede asylstop for eritreere. Dækningen har bl.a. betydet, at Udlændingestyrelsen trak den strammere asylkurs tilbage.

Gravegruppen blev i december 2015 nomineret til finalen om den mest prestigefyldte journalistpris i Danmark, Cavling-prisen, for dækningen af Eritrea-sagen.

I 2015 modtog Gravegruppen desuden to internationale journalistpriser for det digitale projekt #Sporet om folketingspolitikeres såkaldte metadata. Gruppen modtog den nordiske NODA-pris og den globale The Data Journalism Award. Oplev dataprojektet på: b.dk/Sporet

Kultur

Hvad er gode nyheder? Og hvad er gode kulturnyheder? 2015 blev året, hvor kulturstoffet for alvor begyndte at byde sig ind til forsiden af Berlingske. Ikke nødvendigvis med afslørende nyheder, der væltede regering eller ministre, men mere med nyheder, hvor kulturen blev et spejl af, hvad der sker i vores samfund.

En af de ting, der i den sammenhæng kan bringe sindene i kog, er vores sprog. I løbet af foråret satte vi flere gange fokus på sprogdebatten herhjemme. Blandt andet med et interview med forfatter Susanne Staun om hendes bog “Fuck, en lækker røv”, der revser danskernes sproglige evner og så igen, da Dansk Sprognævn fejrede 60 års jubilæum i april.

Et andet fokusområde i 2015 var den digitale udvikling på kulturområdet. Først og fremmest med fokus på streaming, hvor Netflix og HBO for alvor gjorde deres indtog herhjemme, men også på det digitale bogmarked, hvor Berlingske blandt andet berettede om, hvordan forlag og forfattere kæmpede om betaling og rettigheder for de digitale udgivelser. Også bibliotekernes rolle digitalt var et indsatsområde med artikler om, hvordan bibliotekerne og forlagene, var uenige om, hvordan den populære eReolen skulle styres.

DR og hele public service-området blev i løbet af efteråret også et varmt emne og Berlingske kunne blandt andet berettige, hvordan private aktører fandt det uretfærdigt, at DR blandt andet bedrev Cirkus med det populære Cirkus Summarum og bookingvirksomhed med flere af deres egne profiler fra tv og radio.

I løbet af 2015 lavede kulturredaktionen ydermere en lang række tillæg som supplement til avisen både på print og digitalt. Af særtillæg bør især tillæggene for 100-året for kvinders valgret og 70-året for Danmarks befrielse fremhæves.

På kulturredaktionen bød 2015 også på et redaktørskifte. 1. december overlod kulturredaktør Jesper Beinov posten til souschef Lars Rix.

Livsstil

Livsstilsredaktionen har primært leveret stof til vores to livsstilssektioner på print - Fri og MS. De to sektioner har hver deres profil - Fri handler om hverdagen og det nære, mens MS repræsenterer drømmene og highend livsstil.

Fri har vi bragt nogle stærke og vedkommende features, som går tæt, fx. historien om at dele sin sorg i det åbne rum - i den virkelige verden såvel som den digitale - hvor en ung pige fortæller, hvordan hun brugte andre i samme situation til at gennemleve sorgen over tabet sin bror.

Døden er noget, vi deler

»Jeg havde lyst til at begå selvmord«

Men det har ikke været alvor altsammen. Efter at redaktionen havde modtaget flere bøger om, at mænd har svært ved at blive gamle, undersøgte Thomas Conradsen, hvad der ventede ham forude på en sjov og underholdende måde. Han startede artiklen således:

»Skriv lige en artikel om, hvorfor mænd er så dårlige til at blive gamle,« hører jeg min kvindelige redaktør sige. Småfornærmet afviser jeg på mit køns vegne, at vi er dårlige til at blive gamle. Sikke noget pjat.

»Alle ved da, at mænd bliver smukkere og bedre med alderen,« siger jeg til hende og forsøger samtidig at overbevise mig selv om, at det er sandt. Men jeg ved, at der findes en fordom om, at mange gamle mænd er nogle gnavne idioter. At de ustandseligt brokker sig over ungdommen og derudover ikke orker snakke med nogen om noget som helst, fordi de selv er blevet så rasende kloge med årene. Der er vist også noget med, at de nægter at gå til lægen i tide og utide. Hvorfor skulle de dog det? De »fejler jo ikke noget. Ikke noget alvorligt i hvert fald.«

Mænd er dårlige til at blive gamle

Featuren er et eksempel på, hvordan vi på Livsstil eksperimenterer med fortælleformen for at give vores kunder unikke læseoplevelser. Et andet eksempel er, da vi fortalte historien om de mange kure, som danskerne hopper på for at blive klar til bikinisæsonen. I den forbindelse udsatte Thomas Conradsen sig selv for en juicekur og skrev artiklen om sine erfaringer i dagsbogsform.

I MS har vi på samme måde arbejdet meget med fortælleformen i de store interviews, som er rygraden i magasinet. Efter terrorangrebet i København interviewede Kristoffer Zøllner den franske ambassadør, Francois Zimeray, om terror og sit forhold til Danmark - et stærkt interview bygget op over tre kapitler, som symboliserer trikoloren: frihed, lighed og broderskab.

Der kom også en underholdende og velfortalt historie ud af det, da Søren Frank rejste til Argentina for at besøge den danske vinmager - og levemand - Hans Vinding-Diers, som står bag en af Argentinas dyreste vine.

På Rejseliv kørte vi henover sommeren et gennemarbejdet tema om Frankrig, fordi vi ved, at Frankrig er et land, mange af vores læsere valfarter til hver sommer. Vi kom rundt i hele landet og dækkede forskellige ferieformer fra aktive ferie til gastronomiske og kulturhistoriske rejser. Lars Johansen skrev flere af artiklerne og modtog senere på året en turistmedalje af Frankrigs Turistråd.

Singler og bøger

Vi udgav i 2015 seks singler - den meget lange digitale fortælling - der er gratis for Berlingskes abonnenter, men koster for alle andre:

  1. DRONEKRIGEREN - Historien om Brandon Bryant, der jagtede terrorister med førerløse fly. Af Christian Nørgaard Larsen
  2. IDEER FOR EN TIGER - Hvordan Lennart Lajboschitz skabte en verdensomspændende butikskæde. Af Signe Ferslev Pedersen
  3. MONICA - Den britiske adelskvinde, der kæmpede for Danmarks frihed. Af Søren Flott
  4. RYANAIR - FLYSELSKABET MAN HADER, MEN ALLIGEVEL FLYVER MED -  Topchef Michael O’Leary kæmper med fagforeninger i hele Europa. Nu er turen kommet til Danmark. Af Ole Hall og Jesper Nordskov
  5. FARLIG VIDEN - Den næsten glemte historie om Kvindelig Læseforening, der var drevet af videbegær, diskussionslyst og utæmmelig læsetrang. Af Jørgen Larsen
  6. BLODBANER - En familiehistorie om nazisme, mord og mørklægning. Af Mads Mariegaard

Berlingske udgav i 2015 desuden tre bøger:

  1. “Kidnappet - i islamisternes fangehul” af Jeppe Nybroe
  2. “Hvor langt er der til verdens ende?” af Lars Henrik Aagaard
  3. “KLASSISK! - europæisk musikhistorie fra begyndelsen til 1900” af Søren Schauser

Berlingske digitalt først

Det er efterhånden mange år siden, at Berlingske var et avishus. Vi er for længst blevet et mediehus, hvor vi udkommer hele tiden - en gang i døgnet på papir og 24 timer i døgnet digitalt. Og hvis man om aftenen ønsker at bringe sig foran ved at læse næste dags avis, kan man få den allerede kl 22:00 og 22:30 som E-avis.

Alle vores journalister skal kunne levere historier til nettet, og derudover har vi nogle særlige teams, der udelukkende arbejder med den digitale journalistik og de særlige muligheder, som nettet giver på b.dk, politiko.dk, business.dk og aok.dk.

På b.dk og politiko.dk havde vi i årets løb flere store satsninger:

Mest læste på B.dk i 2015

1. Landet, der holdt op med at give mening

Visninger: 336.821

2. (Hallo, jeg er død - artikel fra 2012, men gik viralt i 2015)

Visninger: 241.778

2. Lottomillionær har investeret alle sine 315 mio. kroner

Visninger: 232.356

3. Alt det en læge ikke kan sige

Visninger: 213.568

4. Skrevet med angst

Visninger: 185.896

5. IS-sympatisører: Danmark bliver næste mål

Visninger: 182.206

6. (Og sådan mistede vi magien - artikel fra 2014, men gik viralt i 2015).

Visninger: 180.097

6. Her er 9 skrækeksempler på sprogspasseri

Visninger: 180.079

7. Det store svigt

Visninger: 152.450

8. (Pia Kjærsgaard er udansk - artikel er fra 2011, men gik viralt i 2015)

Visninger: 134.846

8. (Chris MacDonald: Den store løgn om søvn - artikel er fra 2010, men gik viralt i 2015)

Visninger: 132.108

8. http://www.b.dk/kommentarer/asger-aamund-ligegyldigt-om-lars-eller-helle-vinder

Visninger: 122.897

9. Asger Aamund: Ligegyldigt om Lars eller Helle vinder

Visninger: 117.068

10. Racisme er forbeholdt den hvide mand

Visninger: 115.270

Politiko.dk

Politiko.dk har som mål at fokusere på digital formidling og fortælle politisk journalistik på en ny og anderledes måde end den klassiske.

Eksempelvis leverer Politiko.dk med “Politisk Morgenpost” hver dag en grundig gennemgang af de vigtigste politiske historier i alle danske medier. Dermed kan alle politisk interesserede ganske trygt nøjes med at begynde dagens læsning et enkelt sted.

Ved siden af dag-til-dag-journalistik er politiko.dk flere gange gået nye veje med den politiske formidling, så historier og begivenheder er beskrevet eller leveret på en utraditionel, humoristisk eller anderledes måde. I 2015 vandt Politiko.dk den særlige Dona-pris for vores valgdækning og for nyskabende politisk journalistik. Dona er en forening for alle, der arbejder med onlinemedier.

Her er en række eksempler på, hvordan politiko.dk i 2015 tog en anderledes tilgang til den politiske jornalistik:

Spørgetime-bingo, hvor politiko.dk sendte direkte bingo via appen Periscope under den traditionelle spørgetime med statsministeren.

Du snakker uden om-kampagne. Her satte politiko.dk forud og under valgkampen fokus på de politikere, som ikke svarer på de spørgsmål, de bliver stillet. Politiko.dk bad læserne om hjælp med at finde eksempler, og herefter gennemgik en retoriker de tip, som redaktionen modtog.

Podcast fra Folkemødet på Bornholm. For at prøve noget nyt sendte politiko.dk hver dag en direkte podcast under folkemødet på Bornholm. Her var bl.a. Magnus Heunicke og Mads Holger forbi til en snak på den tremastede skonnert, som vi havde lånt til formålet.

Citatjagt: Flere gange har politiko.dk været på omfattende jagt i arkiverne efter de citater, som bedst beskriver en politisk begivenhed. Det er bl.a. sket med artiklerne "17 citater, der fortæller alt om dagpengereformen", "Her er de 83 citater, vi husker dansk politik for i år" og "Citatportræt: »Nu må I kraftedeme stoppe, ikke?«."

Den mest læste “historie” på politiko.dk i 2015 blev vores ja-eller-nej-test i forbindelse med folkeafstemningen om det danske EU-retsforbehold. Ved at svare på 10 spørgsmål kunne vi fortælle læserne, om de hældte mest til at stemme ja eller nej. Artiklen fik 298.228 visninger.

Infografik

Vores journalistisk er andet og mere end ord. På Berlingske har vi stort fokus på også at formidle vores journalistik ved hjælp af infografikker både i vores papiravis og på vores digitale platforme. 2015 bød på mange eksempler, hvor en gennemarbejdet og veltænkt infografik i sig selv kan være en læseoplevelse, som giver overblik og indsigt.

b.dk/grafiskset har vores infografikere samlet en lang række eksempler på interaktive grafikker om alt fra den aktuelle flygtningesituation i Europa over samfundsøkonomisk vækst gennem 200 år til universet i filmsagaen Star Wars.

Foto og TV

To emner overskyggede i 2015 det meste for vores fotografer - terror og flygtningesituationen - og det blev i det hele taget et år med usædvanligt mange rejsedage. Et par rejser til Irak, flere rejser til Tyrkiet, Libanon, Jordan, Syrien, Uganda, Tyskland, Østrig, Ungarn, Sverige, Kazakhstan, Kroatien, Slovenien, Frankrig, og et par ture til Lesbos.

Særligt en af vores fotografer, Asger Ladefoged, rejste meget og havde pænt over 100 rejsedage i 2015. Året var således først lige begyndt, da hans telefon første gang ringede med besked fra vores billedchef om, at han skulle smide, hvad han havde i hænderne og køre direkte til lufthavnen. Nyheden om attentatet i Paris mod bladet Charlie Hebdo, var kun to minutter gammel, og Asger Ladefoged har altid sit pas på sig og er udstyret til at rejse med kort varsel. Få timer efter stod  han i Paris og befandt sig midt i en skræmmende begivenhed, der havde hele verdens opmærksomhed. Senere på året blev Asger, i den prestigefyldte  fotokonkurrence Prix de la Photographie, hædret med bronze for sine fotos fra terrorangrebet.

Samme korte varsel fik Asger d. 13. november 2015. Det var aften og et nyt terrorangreb havde ramt Paris. Sidste fly til Paris var lettet, så det blev i stedet til første fly næste morgen. Igen befandt Asger sig midt i en verdensbegivenhed - en uhyggelig og farlig af slagsen.

Asger rejste også flere gange til Irak og til et hjørne af Syrien. En af historierne han fortalte sammen med Jerusalem-korrespondent Allan Sørensen, var historien om dansk-kurdiske Joanna Palani, der forlod Danmark for at bekæmpe Islamisk Stat i Irak og Syrien.  Det blev en stærk reportage, som printlæserne kunne opleve  i ord og fotos - fotos der igen var i en kaliber, så de indbragte Asger en guldmedalje ved Prix de la Photographie. Levende billeder er en naturlig del af vores fotografers fortælleform, og Asger leverede også en web-dokumentar om Joanna, som brugerne af B.dk over 18 minutter kunne opleve. Den samlede pakke kan opleves her.

Vi rejste senere på året til den nord-østlige del af Syrien for at fortælle historien om det syrisk-kurdiske mindretal, der er i fuld gang med at stable et demokratisk samfund på benene, men som stadig ikke er fuldt anerkendt af det syriske regime.

I Uganda fortalte Asger Ladefoged og en af gravergruppens journalister, Eva Jung, om et af de farligste lande at være homoseksuel i. Fra Kampala satte de og ord og billeder på de udfordringer alle homoseksuelle ugandere lever under - rig som fattig. Igen blev det også til levende billeder i form af en mini-dokumentar

Ved junis begyndelse var fotograf Søren Bidstrup og journalist Ole Damkær rejst til Lesbos. Turen var startskuddet på et halvår med stor rejseaktivitet for fotograferne for at dække den store flygtningestrøm, der prægede det internationale samfund, og senere Danmark. Følelsesmæssigt stærke scener mødte vores udsendte, da de på strandene kunne modtage bådflygtninge ankomme fra Tyrkiet i skrøbelige gummibåde for efterfølgende at skulle gå 52 km til hovedbyen Mytilini. På vejen opstod paradoksale scener, hvor flygtninge i gadebilledet blandede sig med turister.

Afghanske flygtninge kommer i land på den Græske ferie ø Lesbos d. 2. juni 2015. Knap 50 mennesker i en gummibåd sejlet over fra Tyrkiet. Alene i uge 23 kom der ca 2500 flygtninge til Lesbos. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2015)
Afghanske flygtninge kommer i land på den Græske ferie ø Lesbos d. 2. juni 2015. Knap 50 mennesker i en gummibåd sejlet over fra Tyrkiet. Alene i uge 23 kom der ca 2500 flygtninge til Lesbos. (Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2015)

I halvåret efter blev adskillige af vores fotografer sendt til en lang række europæiske lande for at dække flygtningestrømmen. Blandt andet var fotograf Nils Meilvang i Bodrum i Tyrkiet for at berette om stedet, hvorfra mange flygtninge ved hjælp af menneskesmuglere sejler mod Grækenland og EU.

»De slår folk ihjel på havet. Jeg forstår det ikke«

Tyrkiske Bodrum er sidste stop på vejen mod Europa

Og så var det jo året, da danske Andreas Mogensen blev sendt ud i rummet. Asger Ladefoged viste fra opsendelsen i Kazakhstan, hvad fotografiet kan, som de levende billeder ikke kan - fastfryse et unikt øjeblik og lade tiden stå stille, så man kan gå på opdagelse i situationen og lade sig forføre af de følelser, der er gået gennem astronauten og hustruen, da de giver hinanden et sidste farvel inden opsendelsen. Håndflade mod håndflade, adskilt af en kold og tyk glasrude, der skal forhindre eventuel smitte, siger ægteparret farvel, inden astronauten sendes ud i det, der må være den ultimative ensomhed - en tur i rummet.

Andreas Mogensen er nu klar til afgang og giver et sidste farvel til familien og pressen. Her en aller sidste hilsen til hans kone Cecilie Beyer.
Andreas Mogensen er nu klar til afgang og giver et sidste farvel til familien og pressen. Her en aller sidste hilsen til hans kone Cecilie Beyer.

Blandt de rendyrkede web-dokumentarer er Ditte Fabers beretning om, hvordan det var at komme til Danmark for 30 år siden, hvis man for eksempel hed Muhammed eller Fatima? I web-dokumentaren har vi spurgt ti forskellige, hvordan de ser Danmark, og hvordan de oplever, at Danmark møder dem.

Opinion

Også Berlingskes debatunivers var i 2015 præget af terror i Pars og København, folketingsvalg og asylansøgere, der pludselig gik på de danske motorveje.

Angrebet i januar på satire-magasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i Paris efterfulgt en måneds tid senere af terrorangrebet i København fik såvel Berlingske faste debattører som læserne til at reflektere over emner som frygt, samfundsomvæltninger, kultursammenstød og viljen til at fastholde det almindelige liv. Også terrorangrebet sidst på året i Paris satte gang i debatten.

Ligesådan fik den hjemlige politiske situation med først folketingsvalget i juni og EU-afstemningen i december sat skub i diskussionslysten både på papir og på nettet. Men læserne og debattørerne har dog også andre temaer at krydre debatten med: Familieliv, børneopdragelse og kønnenes ligestilling er jævnligt tilbagevendende emner. Det samme gælder postvæsenets service - eller mangel på samme - skattetrykket, grundskylden, licensen, og hvad vi får for den, og den dårlige lydkvalitet i moderne TV-serier.

På en god dag modtager Berlingskes debatredaktion 50-100 forslag i form af kronikker, kommentarer og læserbreve. Prioriteringen er følgelig hård, og vi kan ikke undgå at skuffe mange. Heldigvis har de fleste forståelse for, at det ikke er ond vilje, når vi afviser et debatforslag.

Faste elementer og faste kommentatorer nyder anseelse hos læserne. Den satiriske rubrik, Groft sagt, vækker opmærksomhed. Det samme gælder debattører som Asger Aamund, Jon Steffensen, Henrik Day Poulsen, Eva Selsing og Bente Dalsgaard. Nye stemmer som Halime Oguz og Ahmad Mahmoud er med til at nuancere debatten og brede viften af holdninger ud.

Det præger internettet, hvor debatstoffet alene tegner sig for ca. 17 pct. af trafikken. Blandt de meget læste her er erhvervsmanden Asger Aamund, oberst Lars Møller og konsulent Mersiha Cokovic. Toppen af de populære debatindlæg på b.dk tegnes dog stadig af en gammel kending. Nemlig en kort, humoristisk kommentar fra 2012, hvor skuespiller Henrik Lykkegaard under overskriften "Hallo, jeg er død" fortæller om besværet med at slippe af med sin gamle fastnettelefon.

Navne

Naturligvis er navnestoffet i høj grad styret af kalenderen. Hvem fylder rundt, hvilken dag, hvem dør, og hvem er i audiens hos Dronningen for at takke for et Ridderkors, en kammerherre-titel, takke for en udnævnelse eller gå i afskedsaudiens.

Også på nettet er navnestof populært, og noget af det mest populære er faktisk netop audiens og ikke mindst det daglige portræt. Traditionelt har det typisk fulgt kalenderen, men gennem 2015 har vi i højere grad også skrevet om aktuelle navne, hvor vi tager udgangspunkt i den offentlige interesse for en persons gerninger frem for kun fødselsdage. Derfor ærgrer vi os også ekstra, når en mærkedag går os forbi, enten fordi vi overser det, eller fordi redaktionen respekterer et ønske om ikke at omtale en kendt skikkelse. Det sidste sker altid efter en nøje redaktionel overvejelse, men også her kan der være en svipser - i det forgangne år fyldte en kendt dansk klassisk musiker rundt og frabad sig omtale, og det ønske blev fejlagtigt efterkommet.

Det triste er, at livet slutter. Enhver redaktion er i samspil med sine omgivelser, og det gælder også navneredaktionen, hvor vi f.eks. kan erfare, at en person er i et alvorligt sygdomsforløb. Området afspejler derfor, at vi er mere velforberedte til nogle dødsfald end andre, men vi gør vores yderste for at skrive slutstenen over et liv så værdigt som overhovedet muligt, samtidig med at vi får det væsentlige med fra en persons levned og gerninger.

Nogle gange sker det, at dødsfald indtræffer på tidspunkter, hvor vi mindst venter det. Her er opgaven ekstra vanskelig. Det betyder, at vi nogle gange ikke er i stand til at levere en så omfattende nekrolog så hurtigt, som vi gerne ville. Et par gange i 2015 er dette sket - til redaktionens store ærgrelse.

For første gang bragte vi i 2015 også en liste over de mest kendte dødsfald i året, der var gået - på årets sidste dag.

Langt de fleste portrætter, nekrologer, omtaler og registrering af “fødselsdage i morgen” har udgangspunkt i det, der er selve hjertet på en navneredaktion, nemlig den database, der skal levere alle de faktiske oplysninger.

Til stadighed opdaterer vi den med nye navne og forsøger at være i balance med det omgivende samfund. Altså flere kvinder, flere yngre og i det hele taget i den erhvervsaktive alder med spændende erhverv, uden at vi nogensinde glemmer den gamle historie, som navnestof også er udtryk for. Vi får viden gennem andre medier, på nettet, fra journalister på Berlingske og ikke mindst fra læserne, der giver Navneredaktionen vigtige input.

Design

Designet spiller en afgørende rolle på Berlingske. Vi arbejder løbende både med det grundlæggende design og design/layout i for hver dag at kreere en interessant og visuel flot avis. For at forstå hvor og hvordan design spiller ind på avisen, kan man dele det op i tre grupper.

1. Det grundlæggende design.

Ud over at skabe en identitet for avisen, så er det grundlæggende design primært et værktøj til at gøre avisen let tilgængelig, let at læse og let at navigere rundt i. Den del af designet er i virkeligheden succesfuldt, når man ikke bemærker det, men blot oplever at man får en god fornemmelse af avisen og let, forståelig adgang til indholdet.

2. De visuelle fortællinger og fortælleformer.

Vi har i 2015 arbejdet meget med fortælleformer. Det gælder naturligvis indholdsmæssigt, men designet af disse forskellige fortælleformer er helt afgørende for, at man som læser forstår, at her er en variation i avisen. Det kan være i form af en historie fortalt i fotos, tal, citater - eller delt op i mindre kapitler osv. Ikke sjældent har vi udviklet journalistik ud fra en god idé til en måde at præsentere emnet på. Dette gøres ikke med det formål, at være smarte eller for designets skyld, men for at variere avisen - og give den præsentationsform, der giver læserne den bedste måde at læse/se emnet på.

3. De visuelle oplevelser.

Der skal være plads til begejstring. Der skal være plads til overraskelser. Igen ikke design for designets skyld, men fordi dét at læse en printavis giver fantastiske muligheder for at stoppe og og dvæle ved detaljen. Det kan være det fantastiske foto vi gør større end gennemsnittet - eller hvor vi i layoutet understøtter indholdet med flotte, visuelle og fantasifulde opsætninger, som giver læserne en oplevelse.

Berlingske har lang tradition for at vinde designpriser. Både for det grundlæggende design - og layout af enkeltsider. Vi har i 2015 modtaget priser i designkonkurrencer både i Danmark, Skandinavien og Europa.

Her ses nogle få eksempler på prisbelønnede sider:

Et af de designprojekter vi har arbejdet på i 2015 er vores nye søndagsmagasin B-Søndag. Det kom på gaden i januar 2016 - og er blevet godt modtaget af læserne.

Det, vi ikke er stolte af

Vi er stolte af det meste af vores arbejde. Men vi begår stadig for mange tåbelige slåfejl og stavefejl i avisen - til irritation for vores læsere og for os selv. Vi har flere øjne på en artikel, før den kommer i avisen, men alligevel slipper fejl igennem til læserne, hvilket ikke er tilfredsstillende for nogen.

Der var også andre ting end stavefejl, som vi ærgrede os over i 2015. Vi var for eksempel ikke altid gode nok til at markedsføre vores serier. Seneste eksempel var Dagens Gode Nyhed” hen over julen, som var tænkt som en serie, hvor læserne blev gjort opmærksom på, at der trods alt sker fremskridt i verden på nogle områder. Der blev produceret logo og infoboks, men på grund af manglende intern kommunikation kunne ingen læsere efter blot et par artikler se, at der var tale om serie.

Generelt skal vi nok blive bedre til at vise, at verden ikke kun er af lave. Vi har i nogen grad i 2015 forsømt at orientere om de teknologiske fremskridt, små som store, der pågår rundt omkring, og som kan tjene til inspiration og nytænkning for vores læsere. Det kan være alt fra tragte, der samler dug til småplanter i ørkenområder over nye smarte apps til videnskabelige gennembrud inden for prostata. Det vil vi bestræbe os på at blive bedre til både nationalt og internationalt.

På kulturområdet skrev vi i 2015 en masse om store institutioner som DR og Det Kongelige Teater, men skrev vi også om de rigtige emner? Berlingske kunne godt i endnu i endnu højere grad være med omkring den politiske dagsorden på kulturområdet og betydningen for brugerne af eksempelvis Danmarks Radio, Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst og så fremdeles. Vi var ikke gode nok til at beskrive konsekvenserne af de økonomiske stramninger fra politisk side.

Når vi investerer store journalistiske ressourcer i at dykke ned i et emne, vil vi naturligvis gerne ramme de rigtige fra begyndelsen. I 2015 investerede gravegruppen for eksempel rigtigt mange timer på projekter, som aldrig blev virkelighed. F.eks. indledte vi et ambitiøst projekt med amerikanske samarbejdspartnere og tog desuden initiativ til en bog om terror. Det er tvivlsomt, om projekterne nogensinde bliver realiseret, altså om læserne overhovedet får noget for arbejdstimerne. Vi skal med andre ord blive bedre til at fokusere og udvælge vores undersøgelser fra begyndelsen.

Gravegruppen forsøgte også at komme ind i asyldækningen sidst på året, bl.a. med reportager fra Center Sandholm og Center Auderød, men det lykkedes aldrig at bedrive egentlig undersøgende journalistik på området - bortset fra Eritrea-sagen.

Sagen om Skats inddrivelsessystem EFI er stærkt principiel og vedrører reelt alle voksne danskere. Men lige som med enkelte andre systemkritiske undersøgelser har det været en udfordring at formidle artikelserien. Gravegruppens ambition for 2016 er derfor i højere grad at forene den store afsløring med den stærke fortælling.

Nogle tror fejlagtigt, at medier ikke har respekt for Pressenævnet. Intet kunne være mere forkert, og på Berlingske er der intet, der ærgrer os mere end, når Pressenævnet kritiserer os. I 2015 behandlede nævnet tre klagesager imod Berlingske, i de to - en serie om Ryanair og en serie om matchfixing - fandt nævnet ikke grundlag for kritik, mens vi i den tredje klagesag fik kritik for en fordrejet overskrift og udeladelse af en vigtig del af et citat i en historie om modeugen og Danish Fashion Institute. Den kritik er vi ikke stolte af.

I oktober 2015 var vi nødt til at indgå et forlig med den britiske imam Haitham Al-Haddad, hvis yderligtgående holdninger til bl.a. stening, jøder og homoseksualitet har været omdiskuteret i forbindelse med møder, han har optrådt på i regi af Islamisk Trossamfund. Vi fik en grundig juridisk vurdering fra vores advokat og måtte konkludere, at vi havde dækning for alt i artiklen - bare ikke en passage, hvor vi skrev, at imamen var kendt for at have hyldet Osama bin Laden. Vi fortryder ikke, at vi indgik forliget. For loven gælder naturligvis for alle, også dem, hvis holdninger man ikke sympatiserer med.

Vi indgik et forlig på 10.000 kr. plus sagens omkostninger. Men vi var desværre ikke skarpe nok, da vi indgik forliget, for vi indvilgede i at fjerne artiklen fra b.dk. Det var en fejl. Derfor har vi først fjernet artiklen - og efterfølgende lagt en artikel op, hvor den pågældende sætning ikke er med - og hvor vi under artiklen påpeger, at vi har fjernet netop denne sætning, fordi vi ikke har belæg for den.

2015 bød også på en virkelig grim sag for Berlingske Media, der valgte at tilbagekalde en række sportsartikler, som indeholdt opdigtede navne og citater. TV-programmet Onside afslørede i begyndelsen af december, at Michael Qureshi, der frem til 2014 arbejdede som journalist på BT og derfra leverede historier til både BT, Berlingske og andre af koncernens titler, over flere år og på forskellige arbejdspladser havde opdigtet navne på kilder i sine historier. Den slags er uantageligt og ødelæggende for vores troværdighed, og vi tager sagen særdeles alvorligt.

Da sagen brød ud i december 2015, valgte Berlingske Media straks at tilbagekalde 22 artikler, der helt ellers delvist baserede sig på de opdigtede kilder, Onside havde afsløret, og hvoraf de fire havde været bragt i Berlingske. Efter en intern undersøgelse af flere end 6.500 artikler skrevet af Michael Qureshi, valgte Berlingske Media i marts 2016 at tilbage yderligere 287 artikler, fordi der var fundet etiske problemer med i alt 155 forskellige kilder. 60 af disse artikler var også blevet bragt i Berlingske. Herunder kan du læse vores sportsredaktørs refleksioner i december 2015.

Herunder kan du læse vores sportsredaktørs refleksioner i december 2015:

Jeg er blevet meget klogere af Qureshi-gate

Informationerne fra undersøgelsen, der også viste, at Berlingske Media fra 2010 til 2014 havde udbetalt cirka 40.000 kroner til to nu lukkede udenlandske firmaer - det ene med konto på Isle of Man - er blevet videregivet til både politi og Skat. Resultatet af deres arbejder foreligger endnu ikke.

Kids' News

Lad os slutte af med at fortælle om den sidst ankomne i familien. I 2015 kunne Berlingskes avis til børn, Kids' News, fejre sin et års fødselsdag. Den 25. april var det nøjagtigt et år siden, at avisen ramte postkasser og butikker for første gang - og siden er den udkommet fast hver fredag med sidste nyt til de yngste læsere.

På Kids' News har vi to ambitioner med vores journalistik. Først og fremmest vil vi fortælle historier fra børns egen hverdag og fra deres perspektiv, og så vil vi forklare de væsentligste historier fra den voksne dagsorden på en måde, så børn kan begribe dem og sætte dem i en realistisk kontekst. Sidst, men ikke mindst, skal al vores journalistik tage de hensyn, det kræver at skrive til en målgruppe, som ser verden fra et andet perspektiv og med færre filtre end voksne læsere.

På den baggrund har vi udvalgt tre historier, hvor vi er stolte af vores dækning - og én historie, som vi ikke har dækket godt nok endnu:

Terror

Året var ikke ret gammelt, da Frankrig blev ramt af et terrorangreb på magasinet Charlie Hebdo - et angreb, som var voldsomt og samtidig blev massivt dækket i både danske og udenlandske medier. En af den slags historier, som man ikke kan undgå, uanset om man er 7 år eller 87 år.

Det var samtidig den største og mest alvorlige sag, som vi på det tidspunkt havde mødt på Kids' News, og så skete det kort før deadline. Den dag skrev vi en kort historie i avisen, hvor vi forklarede vores læsere, at vi ville bringe en detaljeret dækning af sagen en uge senere. Vi ønskede nemlig ikke at bringe en forhastet dækning i så væsentlig en sag til de unge læsere, hvor vi kunne risikere at efterlade dem med flere spørgsmål end svar. Med mere frygt end forsoning.

Ugen efter udkom Kids' News i en særudgave med seks sider om terrorsagen i Frankrig. Vi havde blandt andet en forside illustreret af satiretegneren Bob Katzenelson, en leder om ytringsfrihed og fire siders dækning af sagen med oversigtskort, fakta og danske skoleelevers tanker og refleksioner. Seks måneder senere fik vi en sølvpris ved World Young Reader Prize i kategorien Teaching Freedom. Den samlede franske presse vandt guld. Den pris er vi stolte af, og vi er mindst lige så glade for de mange positive ord, som vi har fået fra vores læsere, deres forældre og lærere både for denne udgave og dækningen af de sager, der fulgte efter i eksempelvis København og det voldsomme angreb i Paris sidst på året.

(Illustration skal indsættes)

Folkeskolereformen

Sidste år var også det første år efter vedtagelsen af den nye folkeskolereform - og den har fyldt meget i de voksne medier, men det er intet imod, hvad den har fyldt i vores læseres liv. De skal gå længere i skole, de skal lære engelsk fra første klasse, have mere bevægelse i skolen, lektiecaféer og meget mere. Det er i sagens natur en stor og kontinuerlig historie for vores læsere. Vi er bevidst gået uden om de store, tunge systemhistorier, for i stedet at fokusere på de historier, der handler om elevernes hverdag. De historier, som de selv synes er vigtige. Her har vi blandt andet skrevet om lektiecaféer, lange skoledage, mulighed for at nå i klub om eftermiddagen. Og ligesom vi havde unge reportere, der interviewede Christine Antorini året før, så havde vi også unge ovre at konfrontere Ellen Trane Nørby, da hun tiltrådte som ny undervisningsminister.

Under årets folketingsvalg fokuserede vi naturligvis også på folkeskolereformen, som for vores læsere var den varmeste politiske kartoffel - og det selv om de ikke engang kunne stemme. Vi fulgte gennem valget en klasse, som udlagde teksten for os og læserne hver uge, og så sluttede vi med at holde et stort debatarrangement på skolen, hvor politikere på begge fløje blev ristet af den næste generation af vælgere.

Herudover holdte vi debatarrangement om folkeskolereformen på Folkemødet på Bornholm, hvor tre unge debatterede med Christine Antorini og Joachim B. Olsen - lige så skarpt og berigende, som det var underholdende.

Alt i alt er vi tilfredse med, hvordan vi har fået debatten om folkeskolereformen sat i perspektiv af unge, bragt ud til unge, vakt til live blandt unge og herfra sendt retur til de ansvarlige politikere.

Flygtninge

Sidst, men ikke mindst, er vi stolte af vores dækning af de flygtninge- og migrant-strømme, der har præget den voksne mediedagsorden, og som blev en del af danskernes hverdag i 2015. Den sag har vi dækket fra børns perspektiv, lige siden vi i sommeren var med den danske dreng Viggo, der delte mad ud til flygtninge, der kom sejlende over havet til øen Lesbos, hvor han holdt sommerferie. Herfra har vi i flere historier fulgt flygtningene og migranterne gennem Europa og hele vejen ind i de danske skoleklasser.

Vi har bragt de store grafiske oversigter og fortalt, hvad folk flygter fra. Vi har bragt historien om  flygtede børn, der går i de danske skoler, og vores Kids' Reportere har spurgt integrationsminister Inger Støjberg, hvad Danmark gør ved de udfordringer, som flygtninge- og migrant-strømmene giver.

Vores dækning af folkevandringen er ikke envejs-kommunikation. Det er historier, der optager vores unge læsere meget, og det mærker vi i den respons, vi får på skolebesøg, på mail og på sociale medier. Derfor er det naturligvis også historier, som vi følger og går videre med i 2016.

Det kan vi gøre bedre:

I løbet af et år er der altid en række historier, som vi ikke får dækket godt nok, fejl, som vi overser, og opslag, som vi ikke får givet den kærlighed i layoutet, som de fortjener - uanset, hvor meget man ellers synes, at man gør sig umage.

Men vi vil her fremhæve et emne, som vi ikke har dækket i tilstrækkelig grad endnu. Det udsprang af en af årets sidste sager på den voksne dagsorden: Nytårsaften i den tyske by Köln, hvor en lang rækker kvinder blev udsat for krænkelser og overgreb.

Vi har ikke fortalt den historie, og det har vi ikke, fordi den kræver nogle forudsætninger, som vores læsere ikke har endnu. Men vi mener, at vi skylder vores læsere at fortælle den større historier om kroppen og de grænser, der er mellem os mennesker. Mænd og kvinder. Piger og drenge. Hvad der er naturligt og OK. Og hvad der ikke er. Vi skylder med andre ord at tage hul på de forudsætninger, der skal til, for at man kan forstå en sag som den fra Köln. Og det vil vi gøre noget ved i det kommende år.

Med venlig hilsen fra

Berlingskes ledelseshold - Anna Libak, Bo Christensen, Jakob Weiss, Jesper Beinov, Jette Holm, Jonas Stenbæk Christoffersen, Kasper Krogh, Kristian Kjærholm Pedersen, Lars Nørgaard Pedersen, Lars Rix, Lars S. R. Clausen, Michael Bjerre, Mikael Hjorth, Morten Crone Sejersbøl, Morten Høyrup, Morten Kjeldsen, Nina Rølle, Per Heilmann, Per Knudsen, Peter Suppli Benson, Søren Lorenzen, Thomas Larsen, Tom Jensen og Jens Grund

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.