Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Berlingske ved grænsen: Kontrollen er i gang

Regeringen har besluttet, at Danmark indfører midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. De første billister er allerede blevet bedt om at vise pas.

Grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse er i gang.
Grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse er i gang.

Mindre end en time efter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) annoncerede midlertidig grænsekontrol, stopper politiet de første bilister ved den dansk-tyske grænse.

I grænsebyen Kruså har omtrent 10 betjente taget opstilling ved grænsen, hvor de holder øje med de biler, som kører ind i Danmark. Kun ganske få billister er indtil videre blevet bedt om at fremvise pas eller anden gyldig billedlegitimation, mens langt størstedelen får lov til at fortsætte uhindret over grænsen.

Lignende kontroller er sat op ved de øvrige grænseovergange mellem Danmark og Tyskland, fortæller indsatsleder Claus Nissen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bekendtgjorde i dag på et pressemøde klokken 12, at der med øjeblikkeligt varsel bliver indført »midlertidig grænsekontrol« ved den dansk-tyske grænse, i første omgang i 10 dage.

Den midlertidige grænsekontrol kan herefter forlænges med yderligere 20 dage, lød det fra statsministeren:

»Det er et stort skridt, og det er et skridt, der naturligvis skal ses på baggrund af den migrations- og flygtningekrise, som Europa står midt i. Den største og nok mest komplicerede krise i det her århundrede.«

Den danske regering indfører til gengæld ikke transportøransvar ved samme lejlighed, sådan som Sverige netop har gjort.

Det svenske transportøransvar gælder fra i dag 4. januar og betyder, at rejsende til Sverige skal kunne fremvise gyldig billedlegitimation for at få lov til at rejse ind i landet. Således står Securitas-vagter hyret af DSB klar på perronen i Københavns Lufthavn for at kontrollere rejsendes legitimation.

Havde Danmark fulgt det svenske eksempel og implementeret transportøransvar, sådan som en lov vedtaget af Folketinget i december giver mulighed for, ville det ifølge statsministeren betyde, at al offentlig transport over den dansk-tyske grænse ville ophøre.

Et transportøransvar kan dog indføres med »ganske kort varsel«, lyder det.

Den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse vil ifølge statsministeren betyde i praksis, at politiet vil lave stikprøvekontroller både ved færgeovergangene til Rødby og Gedser og ved grænseovergangen i Sønderjylland.

Dermed er det ikke alle, der rejser til Danmark fra Tyskland, som bliver kontrolleret. Kontrollen vil dog løbende blive evalueret og afstemt med, hvad der er nødvendigt, for at sikre den offentlige ro, orden og sikkerhed, siger Lars Løkke Rasmussen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.