Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Berlingske afvist: »Ja, vi har noget imod, at I står her!«

Kollektivet BumZen var onsdag morgen centrum for en stor politiaktion, hvor 25 blev anholdt. Kulturborgmester vil have undersøgt stedets sammenhæng med Ungdomshuset med henblik på at trække støtten til Ungdomshuset.

Beboere i kollektivet BumZen i Baldersgade i København havde ikke lyst til hverken at lade sig eller kollektivet fotografere, da Berlingske var forbi onsdag efter anholdelsesaktionen. Billedet her er fra 2015 i forbindelse med anholdelser af boeboere dengang. Arkivfoto: Emil Hougaard
Beboere i kollektivet BumZen i Baldersgade i København havde ikke lyst til hverken at lade sig eller kollektivet fotografere, da Berlingske var forbi onsdag efter anholdelsesaktionen. Billedet her er fra 2015 i forbindelse med anholdelser af boeboere dengang. Arkivfoto: Emil Hougaard

Et hus kan gemme på mange hemmeligheder. For ungdomskollektivet BumZens vedkommende var de slet skjulte hemmeligheder:

»Omkring 100 gasmasker, partisansøm, en del kasteskyts, peberspray og efter sigende også en række kemikalier,« fortæller politiinspektør ved Københavns Politi Mikael Wern, der har stået for efterforskningen af urolighederne i forbindelse med tiårsdagen for rydningnen af Ungdomshuset på Jagtvej 69.

Den efterforskning samt gennemgang af en stor mængde videomateriale fra demonstrationen førte onsdag morgen til, at politiet anholdte 25 personer på ti forskellige adresser, 17 af af anholdelserne skete i kollektivet BumZen i Baldersgade på Nørrebro.

Da Berlingske opsøger kollektivet står omkring 20 unge mænd og kvinder omkring nogle borde-bænkesæt foran kollektivet. De spiser medbragte madpakker, pizzaer og drikker dåseøl. Flere bærer hættetrøjer med Ungdomshusets logo og nogle også maskering.

»Vi ved jo godt, at politiet har efterforsket sagen, og politiet har sagt flere gange, at de vil sigte flere på baggrund af efterforskningen. Så de unge, der har lavet noget, de ikke skulle til demoen, har haft rigelig tid til at klippe håret og smide tøjet ud,« siger Erik Storrud, der er tidligere venstrefløjsaktivist. Han har dagen igennem ventet ved politistationen på Bellahøj, på at de arresterede, der ikke skulle fremstilles i grundlovsforhør, blev løsladt.

En ung mand, der er i færd med at spise en pære, fortæller, at han bor i kollektivet, og at de først udtaler sig, når de har holdt et fælles beboermøde senere på dagen.

Berlingskes udsendte spørger, om de unge har noget imod, at vi bliver stående. Det har unge kollektivister:

»Ja, vi har noget imod, at I står her!« udbryder en mand med store solbriller og hætten trukket op over hovedet. Han har indtil nu holdt sig lidt i baggrunden.

Sammenhæng med Ungdomshuset?

De 25 anholdelser blev foretaget tidligt onsdag morgen, og alle, der befandt sig i BumZen, blev anholdt og taget med. Siden er omkring 15 af de anholdte fra kollektivet blevet løsladt igen, mens ni er fremstillet i grundlovsforhør – herunder to fra kollektivet.

De mange anholdelser har fået Københavns kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) til igen at undersøge de juridiske muligheder for at trække støtten til Ungdomshuset på Dortheavej:

»Hvis der er en sammenhæng mellem anholdelserne onsdag og centrale personer i Ungdomshuset, så skal vi undersøge, om vi har juridisk belæg for at fjerne støtten til Ungdomshuset. Og her er det jo interessant, at så mange er anholdt i et kollektiv, der tidligere har haft relationer til Ungdomshuset.«

Den tidligere venstrefløjsaktivist Erik Storrud, der dagen igennem har været i kontakt med de anholdte fra kollektivet, mener ikke, at de har nogen »central« tilknytning til Ungdomshuset. Ligesom han undrer sig over, at politiet valgte at anholde så mange:

»Man anholder normalt ikke 17 personer, når man kun leder efter to specifikke personer. Politiet har haft over to og en halv måned til at efterforske og afhøre, så i mine øjne ser det ud som om, at dagens anholdelser blot har været symbolske.«

Demonstrationen 1. marts 2017 i anledningen af tiårsdagen for rydningen af Ungdomshuset udviklede sig til gadekampe mellem politi og demonstranter. Der blev desuden smadret og overmalet vinduer i butikker og pengeinsitutter, og der blev kastet med fyrværkeri, sten, flasker og farvebomber.

Politiet har valgt at bruge mulighederne i den nye såkaldte Respektpakke, som tidligere justitsminister Søren Pind (V) i december 2016 fik endeligt vedtaget i Folketinget, til at retsforfølge demonstranterne.

Respektpakken skærper straffene i sager, hvor der udøves vold og trusler mod personer i offentlig tjeneste i forbindelse med uroligheder – det giver en tredjedel øget straf – men i Respektpakken indgår bestemmelser, der gør, at man alene ved at være til stede ved voldelige hændelser i gadebilledet kan hæfte for et kollektivt strafansvar:

»Vi skal bruge de juridiske muligheder, som politikerne har givet os,« siger Mikael Wern.

»Interessante muligheder rent juridisk«

Det er ikke Respektpakken, men derimod en udvidelse af folkeoplysningsloven, som blev foretaget i efteråret – den såkalde »imam-lov« – der gør, at Ungdomshuset kan få frataget den kommunale støtte. Det har juraprofessor Jens Elo Rytter bekræftet over for Berlingske:

»Jeg har kigget i forarbejderne til bestemmelsen, og fokus var rettet mod steder, hvor der foregår en påvirkning af medlemmer af en forening, som modarbejder demokratiet. Sigtet med bestemmelsen har ikke været rettet mod stenkast og hærværk. Omvendt er det ret klart, at man i princippet vil kunne sige, at en forening, der har aktiv del i sådanne handlinger, ikke kan være omfattet af folkeoplysningsloven.«

Og det er på denne baggrund, at kultur- og fritidsborgmesteren vil undersøge de juridiske muligheder for at trække støtten til Ungdomshuset på Dortheavej:

»Rent politisk er der ikke nogen på rådhuset, der vil røre ved Ungdomshuset. Men vi har nogle meget interessante muligheder rent juridisk for at trække den kommunale støtte til huset. Hvis brugerne kan sættes i forbindelse med ulovlige aktiviteter, så må vi ikke stille et sådant hus til rådighed. Sådan er juraen på området. Så jeg håber, at politiet i sin sagsfremstilling kommer nærmere ind på tilknytningen til huset.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ungdomshuset.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.