Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Benhårdt regnestykke presser de studerende: 7 i snit kræver 55 timers studier om ugen, 12 kræver 75 timer

Mange studerende døjer med stress og bruger masser af timer på studier og fritidsarbejde. Flere af dem må sågar til lægen for at få hjælp, fremgår det af ny undersøgelse.

25-årige Thue Nøhr Geil er blevet nødt til at skrue ned for studieblusset på DTU pga. stress. Han regner med, at han derfor kommer til at bruge et års tid ekstra på studiet til civilingeniør i byning og konstruktion.
25-årige Thue Nøhr Geil er blevet nødt til at skrue ned for studieblusset på DTU pga. stress. Han regner med, at han derfor kommer til at bruge et års tid ekstra på studiet til civilingeniør i byning og konstruktion.

For at få et karaktersnit på 7, skal du bruge 55 timer om ugen på dine fem fag på dit studie.

Nogenlunde sådan lød beskeden til Thue Nøhr Geil, da han i september sidste år begyndte på kandidatdelen på DTU. Han er ved at uddanne sig til civilingeniør i bygning og konstruktion, efter at han i forårs­semesteret havde afleveret et bachelorprojekt, der havde tæret på kræfterne, overskuddet og humøret.

Samtidig fik han at vide, at var han villig til at bruge to timer mere pr. fag om ugen, altså 13 timer i stedet for 11, kunne han se frem til et snit på 10, og med en arbejdsindsats på hele 15 timer pr. uge i hver af de fem fag var der mulighed for at få 12 i snit.

Men nej, tænkte Thue Nøhr Gejl, det gør jeg ikke. Det kan jeg ikke. Jeg har også et studie­relevant fritidsarbejde på ti timer eller mere om ugen at passe ved siden af. Jeg er nødt til at passe på mig selv og ikke ende med at blive så presset, som jeg var i forbindelse med mit bachelorprojekt.

Som sagt, så gjort. Han gik ned i antal fag og kan derfor se frem til at blive et år senere færdig som civilingeniør end ellers. Men til gengæld kan han se sig selv i spejlet vel vidende, at han i dag har det meget bedre, end han havde det i forbindelse med bachelorprojekt og start på kandidatdelen.

Nu kan han igen tage bussen fra Nørrebro til campus i Lyngby, nu kan han igen sove om natten, væk er lægebesøgene med tydelige tegn på søvnbesvær og stress, og den indelukkede, sure Thue er blevet afløst af den Thue, der for fire år siden begyndte på DTU. En Thue, der siden barnsben vidste, at han ville bygge broer eller konstruktioner. En Thue, der var glad for matematik og teknik, kun havde taget et enkelt sabbatår, hvor han tilmed arbejdede i et ingeniørfirma, og var glad for at møde nye studiekammerater og venner i Køben­havn.

At mange studerende oplever stress, er blevet sagt, skrevet og dokumenteret flere gange. I foråret kunne fagforbundet DJØF således oplyse, at 60 procent af de adspurgte studerende i høj, nogen eller mindre grad oplever stress. Og en ny undersøgelse foretaget af ingeniørforeningen IDA blandt næsten 1.000 studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser påviser, hvordan seks ud at ti studerende i løbet af et semester har oplevet mere eller mindre stress, og blandt disse har 12,9 procent været nødt til at søge læge.

»Jeg kunne simpelthen ikke sove under mit bachelorprojekt. Jeg drømte om det,« siger Thue Nøhr Geil.

Det er vigtigt for ham at understrege, at han hverken er pylret eller forkælet. På samme måde er hans fortælling ikke en kritik af DTU.

»Der bliver gjort enormt meget for at skabe et godt studiemiljø, der er masser af projektsamarbejde og gode studiekammerater,« siger han:

»Jeg har kun oplevet forståelse for, at jeg har været nødt til at gå ned i studietid.«

Han kan ret præcist fastslå, hvornår han begyndte at udvise de første tegn på stress. Efter flere semestre med samarbejde og gruppe­arbejde og et studieophold i Norge valgte han at skrive bacheloropgaven på sjette semester alene pga. sin særlige interesse i maritim konstruktion.

»Så sidder man dér alene. Gruppen er pludselig væk, og så bliver det hårdt,« siger han og tilføjer, at mange flyveture til vejledning i Norge ikke hjalp på humøret.

Det gjorde den såkaldte fremdriftsreform heller ikke. Den betød, at han ikke kunne tage orlov, sådan som han ellers havde overvejet, og allerede tre uger inde i det første semester på kandidatdelen i september 2016 kunne han se, at det ikke gik. Sårene fra bachelor­projektet sprang op efter en lang sommerferie med arbejde. Han kunne ikke længere følge med eller overskue fagkombinationerne.

»Jeg var nødt til at skære fag fra, og jeg kan bare se, at så går det bedre for mig,« siger han og vurderer, at langt de fleste af hans med­studerende af den ene eller anden årsag vælger at forlænge studiet med et halvt eller et helt år.

Formanden for IDA, Thomas Damkjær Petersen, er »både ked af det og overrasket over, at de unge mennesker bliver ramt af stress i så stort omfang«.

»Det er ikke meningen, at man allerede som ung studerende skal udsættes for stress i sådan et omfang, Det skal vi som samfund forsøge at rette op på. Der er ingen tvivl om, at det er et fuldtidsarbejde at være studerende. Sådan skal det være. Samtidig arbejder mange af dem ved siden af. Det betyder, at vi skal være forsigtige med, hvad vi som samfund lægger oveni af pres,« siger han med henvisning til fremdriftsreformens krav om, at de studerende bliver så hurtigt færdig som muligt.

Rektor på DTU Anders Bjarklev beklager, at unge rammes af stress. Han giver ikke mindst fremdriftsreformen skylden. Den tvinger universiteterne til at skynde de studerende igennem studierne. Ellers går de glip af penge, lyder det fra Anders Bjarklev.

»Som fuldtidsstuderende skal man i dag regne med at bruge mindst 45, måske 50 timer om ugen. Det er en lang uge, hvis der også skal være plads til arbejde ved siden af,« siger han:

»Men der skal være plads til, at nogle studerende har brug for måske 35 timer om ugen.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.