Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bekæmp parfumeallergi med få ændringer i hverdagen

Du kan med fordel sprøjte parfume på dit tøj frem for på huden for at mindske risikoen for parfumeallergi, lyder et af rådene fra to allergieksperter.

I stedet for at sprøjte parfumen direkte på huden kan du med fordel sprøjte det på dit tøj, så du undgår den direkte kontakt mellem parfumen og huden. Free/Colourbox
I stedet for at sprøjte parfumen direkte på huden kan du med fordel sprøjte det på dit tøj, så du undgår den direkte kontakt mellem parfumen og huden. Free/Colourbox

I badet, før byturen eller inden vi går i seng. Vi udsætter vores krop for parfume på alle tider af døgnet, hvad end vi bruger sæbe, duft eller bodylotion.

Men i takt med at vi smører os ind eller sprayer parfume på huden, øges risikoen for at udvikle parfumeallergi.

Det fortæller Christel Søgaard Kirkeby, der er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi.

»Parfumeallergi er en anden type allergi end for eksempel pollenallergi, da det er en såkaldt kontaktallergi. Det betyder, at hvis du får nogle stoffer på huden, så kan de trænge igennem huden og på sigt være med til at udløse en allergi,« siger hun.

Det er forskelligt fra person til person, hvor meget der skal til, før man udvikler en allergi, men det sker typisk, når man bliver udsat for det samme stof igen og igen.

Symptomerne ved parfumeallergi vil ifølge Christel Søgaard Kirkeby typisk være udslæt og kløe.

Hvad kan man så gøre for at undgå at blive ramt af parfumeallergi? Spørger man Mette Sommerlund, der er formand for Dansk Kontaktdermatitis Gruppe, en gruppe af speciallæger i dermatologi, er der kun ét svar:

»Alternativet er at anvende parfumefrie produkter,« siger hun.

Det kan være produkter, der har allergimærkerne Den Blå Krans eller Allergy Certified. På den måde kan man være sikker på, at produktet er parfumefrit.

Har du en mistanke om, at du har udviklet parfumeallergi, skal du søge læge og få lavet en såkaldt lappetest, som kan påvise, hvilke stoffer du er allergisk over for, lyder det fra Mette Sommerlund.

Og har du først fået konstateret parfumeallergi, slipper du ikke af med den igen.

Vil du dog stadig gerne benytte dig af produkter med parfume i, kan du ifølge Christel Søgaard Kirkeby gå efter produkter, der er fri for de stoffer, du ikke kan tåle.

Her kan apps som Kemiluppen eller Skinallergy fortælle, hvilke stoffer produkterne indeholder.

Selv om det sikre valg til at undgå parfume er at holde sig til produkter med Blå Krans-mærket, skal du passe på, at produkterne ikke vildleder dig, fortæller Christel Søgaard Kirkeby.

»Nogle gange kan der stå "sensitive" på et produkt, men det kan man umiddelbart ikke stole på. Vi har nemlig set mange eksempler på produkter, der kalder sig sensitive, men som indeholder allergifremkaldende stoffer,« siger hun.

Det samme gælder produkter, der kalder sig selv for "dermatologisk testet". Heller ikke her kan man regne med, at de produkter er bedre i forhold til allergi.

Christel Søgaard Kirkeby slår dog fast, at man hos Forbrugerrådet Tænk Kemi ikke advarer folk for nødvendigvis at få dem til fuldstændig at droppe produkter med parfume i - alt skal bare afvejes.

»Det handler mere om, at man skruer ned og siger mindre til hverdag, mere til fest, hvis man gerne vil mindske sin risiko for allergi,« siger hun.

Vil du gerne undgå den direkte kontakt mellem hud og parfume, som er den primære årsag til udviklingen af parfumeallergi, kan du ifølge Mette Sommerlund sprøjte parfumen på tøjet i stedet for.

Det er en god løsning for personer, der ikke kan undvære parfumen, lyder det fra Mette Sommerlund.

/ritzau fokus/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.