Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bedre hjælp redder livet for oversete patienter

Hvidovre Hospital har over en bred front løftet behandlingen af skrøbelige ældre, som rammes af bl.a. tarmslyng. Dét har markant reduceret dødeligheden hos en hidtil overset gruppe af patienter.

ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO.

Langt flere skrøbelige ældre, som rammes af akut, livstruende mave-tarm sygdomme, kan sandsynligvis overleve, hvis sygehusene for alvor opruster indsatsen og optimerer alle dele af behandlingsforløbet for en hidtil overset gruppe af patienter, der både i Danmark og internationalt har en tårnhøj dødelighed.

Det viser erfaringer fra et projekt på Hvidovre Hospital, der ved hjælp af bl.a. øget brug af specialister, hurtigere scanninger, optimeret behandling og tæt observation døgnet rundt over en bred front har løftet behandlingen af patienter, som rammes af tarmslyng, hul på mavesækken, blodpropper i tarmen og andre akutte livstruende sygdomme i mave-regionen.

Det har ført til et markant fald i 30 dages-dødeligheden, der tidligere lå over 20 pct. Nu er den nede på 15 pct., hvilket svarer til, at der alene på Hvidovre Hospital reddes mere end 20 ekstra liv om året. Det fremgår af en evaluering af projektet, som har haft deltagelse af ca. 600 patienter.

Op imod 4.000 danskere rammes hvert år af den type sygdomme, heraf cirka 1200 i Region Hovedstaden, og forskerne bag projektet håber nu på, at man kan indføre den såkaldte AHA-model (Akut Højrisiko Abdominalkirurgi) på alle regionens hospitaler.

På den måde satser man nu på at løfte en anonym gruppe, der tidligere »døde lidt i stilhed«, ud i lyset og give dem det ypperste, som sundhedsvæsenet kan tilbyde, lyder vurderingen.

»Der har ikke været det overordnede fokus, der burde have været på, at det handler om en samlet gruppe af meget syge mennesker. De har ingen patientforening, en del er uden det store sociale netværk, og hverken fagligt eller politisk har der været den store opmærksomhed omkring dem. De fylder ellers rigtigt meget på hospitalerne med lange indlæggelser og komplicerede forløb, og vi kan nu se, at det faktisk kan lade sig gøre at hjælpe dem meget bedre end hidtil med en systematisk tilgang til hurtig og effektiv udredning, behandling og opfølgning,« siger en af forskerne bag projektet, overlæge Nicolai Bang Foss.

I årevis har det påfaldende,fælles træk ved gruppen af akut syge mave-tarm patienter været, at de stort set alle overlever selve operationen. Mange af patienterne fejler imidlertid også andre ting som f.eks diabetes, hjerte- karsygdom eller KOL, og når der så kommer en akut, livstruende mavelidelse til, belastes hele kroppen til det yderste ved operationen. I dagene bagefter er der derfor ofte stødt alle mulige alvorlige komplikationer til, f.eks. lungebetændelse, hjerteproblemer eller svigt i andre organer, som er endt med at koste dem livet.

Dét tager man nu højde for på Hvidovre Hospital. Allerede inden operationen lægger specialister en plan for det samlede patientforløb. De observeres tæt hele døgnet; der holdes bl.a. øje med deres hjertes pumpefunktion såvel før som under og efter operationen. CT-skanningerne bliver foretaget hurtigere, end det var tilfældet tidligere, og der er fokus på kost og genoptræning, så snart patienten kommer fra operation.

De første døgn efter operationen er patienterne desuden på opvågningsafsnittet, hvor patienterne kan observeres betydeligt mere end på de normale sengeafsnit. Tilsvarende er der speciallæger på vagt hele døgnet, som følger netop den gruppe af patienter, og som gør det muligt at træde til med specialistbehandling også om natten og i weekenden.

»Tidligere kunne patienterne godt blive flyttet meget rundt mellem forskellige afdelinger med risiko for, at værdifuld information gik tabt. Nu kobles der fra start et tværfagligt team på, som samler trådene. Det er lidt en kulturændring. Vi har set på og forbedret tiltagene hele vejen rundt om patienten, og det er det, der for alvor rykker noget. Det er næsten en tredjedel flere patienter, der overlever,« siger klinisk assistent Line Toft Tengberg.

Det har desuden vist sig, at patienterne i projektet også på længere sigt klarer sig bedre end tidligere. Færre får således alvorlige komplikationer som lunge- eller hjertesvigt, og færre må genopereres. Der er altså ikke tale om, at man blot udskyder døden, man får forlænget livet og kommer igennem til noget fornuftigt på den anden side af behandlingen på hospitalet, fremhæver Line Toft Tengberg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.