Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bargæster indlagt med ætsninger: Kom nogen syre i drinksene?

Mindst tre gæster på Bubbas Bar i Middelbart har oplevet ætsninger efter bytur natten til søndag.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Middelfart. To personer er søndag indlagt på Odense Universitetshospital med ætsninger.

Fælles for patienterne er, at de har været gæster på Bubbas Bar og Natklub i Middelfart.

En tredje person har også været indlagt til behandling.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen kan det ætsende indhold have været i forskellige drikkevarer på natklubben.

Fødevarestyrelsen beder gæster på Bubbas Bar og Natklub natten til søndag om at henvende sig til lægevagten eller egen læge, hvis de har eller har haft svie eller brændende fornemmelse, sår eller afskalning på tungen eller slimhinderne i mundhulen, smerter i svælget, samt problemer med at synke.

- Der er stadig to, der er indlagt med ætsninger i halsen, og de er under behandling på Odense Universitetshospital. De er ikke i livsfare, men jeg ved ikke, om de får varige mén, siger Hans Frederiksen, vagtchef ved Fyns Politi.

Søndag aften er det såkaldte Fødevarerejsehold til stede på Bubbas Bar sammen med Fyns Politi.

- Rejseholdet er i gang med at foretage en masse test. Vi er kun i starten af vores efterforskning, men vi har en formodning om, hvad der er op og ned. Men det skal vi lige undersøge nærmere, siger Hans Frederiksen.

Han vil dog ikke ud med, hvad den formodning handler om.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.