Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Banedanmark: Vi har begået fejl, men sagen er lukket

Reportagebilleder af Jesper Ravn. Jesper har oplevet at blive chikaneret, sortlistet og udeladet af Banedanmark, på trods af mange kompetencer og en rigtig prissætning.
Reportagebilleder af Jesper Ravn. Jesper har oplevet at blive chikaneret, sortlistet og udeladet af Banedanmark, på trods af mange kompetencer og en rigtig prissætning.

Den private jernbaneentreprenør Jesper Ravn skal ikke umiddelbart se sig om efter store millionerstatninger fra staten på trods af flere belastende oplysninger om mulig usaglig sagsbehandling. Banedanmark skriver til Berlingske, at de opfatter sagen som »lukket og afsluttet«, fordi den statslige virksomhed i januar 2017 indgik forlig med konkursboet efter en af Jesper Ravns virksomheder.

»Det er en sag, hvor Banedanmark har lavet fejl, som vi har beklaget og har rettet op på – også direkte og gentagende gange over for Jesper Ravn,« skriver Banedanmark i en mail.

På baggrund af Berlingskes dækning opfordrer Banedanmark til, at man kontakter den øverste ledelse i organisationen, hvis man ligger inde med informationer om, at en af Banedanmarks leverandører diskrimineres.

»Derefter vil vi sørge for at få undersøgt sagen.«

En tidligere medarbejder ved den statslige virksomhed har fortalt Berlingske, at han fik besked af en sektionschef på at lukke en produktion ned, fordi Jesper Ravn havde fået opgaven.

»Banedanmark kan ikke afvise, at samtalen har fundet sted, men begrundelsen for ikke at anvende RAVN Bane ApS kan Banedanmark på ingen måde genkende,« skriver den offentlige virksomhed.

Ifølge Banedanmark handlede sagen om, at man ville finde effektiviseringer inden for vedligeholdelsesområdet og derfor generelt ønskede færre eksterne leverandører på en bestemt opgavetype, som fremadrettet skulle ordnes ved hjælp af interne ressourcer. Derfor blev opgaven med Ravn Bane aflyst, ligesom også en opgave med en anden entreprenør blev aflyst, oplyser Banedanmark.

Banedanmark skriver også, at man som følge af sagen om Jesper Ravn har oprustet medarbejdernes forvaltningsretlige ekspertise, ligesom man løbende får konkurrenceudsat indkøb af vedligeholdelsesydelser.

Banedanmark henviser desuden til en pressemeddelelse fra efteråret 2015, hvor den offentlige virksomhed beklagede »det saglige niveau« i omtalen af Jesper Ravn i interne mails.

Her understregede Banedanmark, at »de konkrete medarbejdere har ikke haft kompetence til at træffe beslutninger i forhold til Ravn Bane«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.