Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Banedanmark sætter strøm på togene til Esbjerg

Endnu en strækning på jernbanenettet er blevet elektrificeret. Det er banen fra Lunderskov til Esbjerg.

Det er slet ikke sikkert, at togpassagerer, der mandag kører mellem Esbjerg og Lunderskov, lægger mærke til det.

Men fra og med den kommende uge behøver togene ikke længere køre på dieselolie. De kan klare sig med strøm.

Det er situationen, efter at det tre år lange arbejde med at elektrificere den 57 kilometer lange strækning er afsluttet. Undervejs er der blandt andet rejst 1614 kørestrømsmaster.

Dermed er endnu en bid af jernbanenettet klar til at betjene elektriske lokomotiver.

»Vi har med indvielsen nået en stor milepæl i vores arbejde med at elektrificere en række danske jernbanestrækninger.«

»Og flere steder er vi allerede i gang - blandt andet på den nye bane mellem København og Ringsted«, siger Klaus Bergman, der er projektdirektør i Banedanmarks elektrificeringsprogram, i en pressemeddelelse.

Der er ifølge Banedanmark mange fordele ved elektriske tog.

De er mere miljøvenlige og mindre støjende, og så bliver rejsetiderne nedsat, fordi togene accelererer hurtigere. Og så er de både billigere og mere stabile i drift end dieseltogene, der er på vej til at blive udfaset.

Jernbanenettet mellem Padborg og København er allerede elektrificeret, ligesom Tinglev-Sønderborg og København-Helsingør.

Blandt de kommende nye strækninger med strøm på er Køge Nord-Næstved og Aarhus-Lindholm.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.