Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bandeuro i Aarhus: Skudveksling og bevidst påkørsel

I kølvandet på en politiaktion mod bander kom det lørdag aften til flere sammenstød i Aarhus.

Stort antal politibiler og politifolk tilstede ved en omfattende anholdelsesaktion i Aarhus fredag aften d. 26. maj 2017, hvor i alt 70 bandefolk blev anholdt. 69 bandefolk løslades efterfølgende i dag, kun en kræves fængslet. Fredagens uroligheder udspringer tilsyneladende af den københavnske bande Loyal To Familias ambitioner om at etablere sig i Aarhus. . (Foto: Alarm112midtjylland.dk/Scanpix 2017)
Stort antal politibiler og politifolk tilstede ved en omfattende anholdelsesaktion i Aarhus fredag aften d. 26. maj 2017, hvor i alt 70 bandefolk blev anholdt. 69 bandefolk løslades efterfølgende i dag, kun en kræves fængslet. Fredagens uroligheder udspringer tilsyneladende af den københavnske bande Loyal To Familias ambitioner om at etablere sig i Aarhus. . (Foto: Alarm112midtjylland.dk/Scanpix 2017)

En uge med op mod 100 anholdelser i bandemiljøet i Aarhus har tilsyneladende ikke lagt låg på bandernes lyst til konfrontation.

Få timer efter, at Østjyllands Politi lørdag anholdt en halv snes personer kom det blandt andet til skudveksling og to mænd blev med vilje kørt ned.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse søndag eftermiddag.

Aftenens uroligheder begyndte ved 20-tiden på Ekkodalen i Aarhus V, hvor to personer, der var bevæbnet med stik- og slagvåben, løb ind i en butik for at lede efter folk fra andre grupperinger.

Omkring 10 minutter senere blev der affyret flere skud, da nogle grupper stødte sammen på Bispehavevej. Vicepolitiinspektør René Raffo vil søndag eftermiddag ikke oplyse, hvor mange skud, man mener, der er blevet affyret.

Han kan heller ikke sige, om der er skudt fra begge grupper eller kun fra den ene mod den anden.

»Det må den videre efterforskning vise,« siger han.

Politiet var hurtigt på stedet, og det lykkedes at anholde to personer, der sigtes for grov vold og drabsforsøg. Den ene var ifølge politiet også involveret i episoden på Ekkodalen.

De er begge blevet fremstillet i grundlovsforhør søndag, men det er ved 13-tiden uvist, hvad det er endt med.

Ud på natten gik det galt igen. Ved 01-tiden blev to af de personer, der var blevet anholdt i eftermiddagens aktion, løsladt.

De nåede dog ikke langt fra politistationen, før de blev kørt ned af en personbil. De blev begge kvæstet - blandt andet brækkede den ene et ben, skriver politiet i sin pressemeddelelse.

Den ulmende bandekonflikt i Aarhus menes at bunde i, at den københavnske bande Loyal To Familia (LTF) forsøger at få fodfæste i byen.

Vicepolitiinspektør René Raffo bekræfter da også, at flere af de involverede i begivenhederne lørdag aften og nat har tilknytning til LTF.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.