Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Bandedrab: Flugtbil blev leaset i Sverige før skuddrab

Tre mænd fremstilles fredag i et grundlovsforhør efter et skuddrab. En 21-årig sigtet vil forklare sig.

Tre mænd fremstilles fredag i et grundlovsforhør efter et skuddrab. En 21-årig sigtet vil forklare sig.
Tre mænd fremstilles fredag i et grundlovsforhør efter et skuddrab. En 21-årig sigtet vil forklare sig.

Tre mænd fremstilles fredag i et grundlovsforhør i Københavns Byret efter et skuddrab i Mjølnerparken torsdag.

Her er det kommet frem, at de tre mænd alle er sigtet for medvirken til drab og drabsforsøg, da de vidste, at det skulle ske.

To af mændene er 21 år, og den ene har tilknytning til bandemiljøet, mens den sidste er 28 år og bandemedlem.

Af sigtelsen fremgår det, at de to 21-årige havde leaset og hentet en bil i Sverige inden drabet. Det gjorde de sammen med en ukendt gerningsmand. Bilen blev brugt som flugtbil ved drabet.

De tre mænd nægter sig alle skyldige. De to 21-årige har afgivet forklaring for lukkede døre. Derfor er det hemmeligt for offentligheden.

Den 28-årige ønskede ikke at udtale sig ved grundlovsforhøret.

Han har angiveligt ikke været med til at hente bilen i Sverige, men han skal sammen med andre medgerningsmænd have opholdt sig i flugtbilen ved drabet torsdag.

Her blev en 22-årig mand skudt og dræbt, og en mand blev lettere såret i armen.

Det fremgår af sigtelsen, at politiet formoder, at der er flere gerningsmænd.

Ved skyderiet kørte to unge mænd ifølge vidner ind i området på en knallert og skød mindst fem gange mod offeret og to andre i en bil.

Det er endnu uvist, hvem der har affyret de dræbende skud fra knallerten.

Efter skuddene efterlod de ukendte gerningsmænd knallerten og satte sig ind i flugtbilen, hvor den 28-årige angiveligt sad.

Ifølge Ritzaus oplysninger er den 28-årige en gammel kending fra det københavnske bandemiljø. Han har selv været skudoffer for flere år tilbage.

Drabet skete som led i den verserende bandekonflikt mellem Brothas og Loyal To Familia (LTF).

Drabet torsdag er det tredje drab i København på mindre end to uger, som sættes i forbindelse med bandekonflikten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.