Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»At lægge et flygtningecenter midt i Hellerups hjerte er fuldstændig vanvittigt«

For godt et år siden stod det klart, at Gentofte Kommune fremover skulle modtage flere flygtninge, da au pairs og expats ikke længere holdt flygtningekvoten nede. Kommunen blev stillet en umulig opgave af integrationsminister Inger Støjberg, lyder det fra borgmester Hans Toft. Han er nu mål for vrede borgerhenvendelser, fordi kommunen til foråret vil bosætte flygtninge i den tidligere internationale skole på Hellerupvej.

Hellerupvej med Bernadotteskolen i forgrunden. Arkivfoto.
Hellerupvej med Bernadotteskolen i forgrunden. Arkivfoto.

»Jeg håber bestemt, I vil genoverveje jeres planer og finde en placering, som ikke ligger i hjertet af Hellerup!!!!«

Sådan lyder henvendelsen fra en af de 34 borgere, der har skrevet til Gentofte Kommune for at protestere over planen om at lade flygtninge flytte midlertidigt ind på Hellerupvej 22-26, hvor Copenhagen International School tidligere har ligget.

Kommunen havde egentlig købt den tidligere skole for at indrette et kompetencecenter for unge i samarbejde med erhvervslivet, men efter en opjustering af det antal flygtninge, kommunen skal tage imod, står en del af skolen nu til at skulle huse omkring 60 flygtninge fra foråret. En plan, der ikke står til at ændre, lyder det fra borgmester Hans Toft (K).

»For vi vil have en bred boligplacering i kommunen, og en af adresserne er Hellerupvej. Der er i øvrigt boligplaceret meget få i Hellerup-området,« siger han.

Gentofte Kommune har det seneste år haft travlt med at finde boliger til de flygtninge, som kommunen er blevet tildelt af Udlændingestyrelsen. Efter lokalavisen Villabyerne i slutningen af 2015 gjorde det kendt, at filippinske au pairs og veluddannede expats-familier var med til at holde flygtningekvoten for kommunen nede, blev reglerne ændret, og flygtningetallet blev opjusteret i landets fjerde tættest bebyggede kommune.

Det kunne ikke passe, at en af landets rigeste kommuner skulle modtage færre flygtninge end andre på grund af au pairs og expats, lød det fra blandt andre Enhedslisten. Den gennemsnitlige indkomst for borgere i arbejde i Gentofte er på næsten 455.000 kroner, hvilket er mere end dobbelt så meget, som landets i fattigste kommune, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra februar 2016.

»Jeg er på ingen måde racist (...) MEN«

Boligplaceringen i den tidligere internationale skole på Hellerupvej er kun en midlertidig løsning. På længere sigt er det meningen, at flygtningene skal flyttes ud i almindelige boliger. Men selvom det er en midlertidig løsning, er borgere i området bekymrede, viser en aktindsigt i henvendelserne til kommunen, som Berlingske har fået.

Flere omtaler skolen som et kommende flygtningecenter, hvilket kunne forveksles med et asylcenter. Faktum er dog, at det er mennesker, som har fået asyl og altså er flygtninge, der skal bo på den gamle skole, mens de deltager i kommunen integrationsprogram og kommer på fode i samfundet.

Fra borgere i området lyder det blandt andet: »Dette er VIRKELIG en dårlig placering«; »Jeg er på ingen måde racist og selvfølgelig skal vi hjælpe folk i nød.. MEN vi skal også værne om os selv og vores egne værdier. Det er fuldstændig absurd, at vores ellers så dejlige by/kommune nu skal belastes af den utryghed, der uvilkårligt følger med«; »At lægge et flygtningecenter midt i Hellerups hjerte er fuldstændig vanvittigt«.

Nogle borgere forlanger, at stedet forsynes med »mindst et par vagter døgnet rundt«, og de forklarer, at de frygter, at flygtningene hurtigt vil få kontakt til bandemedlemmer, som de frygter, vil få deres gang i kvarteret. Andre foreslår, at gitterporten ved skolen skal holdes lukket fra klokken 22 om aftenen til klokken 07 næste morgen, og at ingen flygtninge skal have lov til at forlade stedet i det tidsrum.

En næsten umulig opgave

For at au pairs og expats ikke længere skulle tælle med i regnskabet, tog Udlændingestyrelsen i slutningen af 2015 en ny regnemetode i brug, som i højere grad afspejlede integrationsopgaven, og den ændring betød sammen med et stigende antal flygtninge i hele Danmark, at Gentofte Kommune pludselig så ud til at skulle modtage tre gange så mange flygtninge. Det tal blev senere nedjusteret en del, og det endte med, at Gentofte Kommune i 2016 modtog 137 flygtninge mod 89 året før og henholdsvis 52, 34 og 36 de foregående tre år. I år står kommunen til at modtage 201 flygtninge.

Borgmester Hans Toft protesterede dengang, og her et år senere mener han fortsat, at kommunen står med en noget nær uløselig opgave. Og at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har ageret uansvarligt.

»Vi er i gang med en næsten umulig opgave med at finde passende boliger til de flygtninge, vi bliver anvist. Regeringen med Inger Støjberg i spidsen sender flygtninge herud til boligplacering velvidende, at vi ikke har bygninger, der kan boligplaceres i,« siger han.

Spørgsmål: Men synes du, det er urimeligt, at I skal tage imod det antal flygtninge, som I har fået tildelt?

»Vi har et problem, som er så vanskeligt at løse, fordi vi ikke har mulighederne. Så det er ikke et spørgsmål om, om det er urimeligt, det er et spørgsmål om, hvorvidt man har fysisk mulighed for at stille de boliger op. Vi har lige så gode muligheder for at lave en god integration som andre - måske endda bedre end andre kommuner, og vi skal også nok betale vores økonomiske andel af det, men de fysiske boliger kan man jo ikke skaffe, når de ikke er der,« siger han.

»Borgerne har ikke været involveret«

Poul V. Jensen er byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Gentofte, og han er ligesom flere borgere imod beslutningen om at lade flygtninge flytte ind på den tidligere skole på Hellerupvej.

»Mit ærinde er ikke at male fanden på væggen og sige, at der kommer en masse problemer. Men jeg synes, det er en alt for dyr løsning at bruge det sted, og processen er helt skæv. Borgerne har ikke været involveret. Og når man erfaringsmæssigt kan se problemer med integration, når man samler så mange på ét sted, så var det bedre at sprede dem ud på mindre enheder i kommunen,« siger han.

Poul V. Jensen mener, kommunen kunne placere flygtningene i flere af de almennyttige boliger og i øvrige ejendomme, kommunen ejer.

»Der er ingen grund at lave ghettoer,« siger han.

Borgmester Hans Toft forklarer, at kommunen har omkring 600 kommunale familieboliger og anvisningsret til 25 procent af de cirka 1.100 almenboliger i kommunen, men han pointerer, at der allerede bor borgere i dag. Så de bygninger, kommunen har råderet over, er ikke nok til at afhjælpe, at der skal placeres en større gruppe af flygtninge på den tidligere internationale skole på Hellerupvej.

»Vi er rundt i hele vores kommune, fordi vi mener, de skal boligplaceres bredt,« siger han og forklarer, at man ud over den tidligere internationale skole, ønsker at lade 50 flygtninge flytte ind i bygninger ved det tidligere Danmarks Akvarium - det har staten dog ikke givet tilladelse til endnu. Og så har kommunen været i kontakt med regionen for at kunne lade flygtninge flytte ind i en uudnyttet bygning på Gentofte Hospitals matrikel. Her er de første flygtninge flyttet ind, og inden for den nærmeste fremtid vil antallet være oppe på omkring 50.

»Og så kommer i tillæg alle de andre steder, hvor vi også boligplacerer. Det er i alt cirka 60 steder i hele vores kommune,« siger Hans Toft.

Ingen problemer med nuværende flygtninge

Borgmesteren forklarer, at han har forståelse for, at nogle borgere er bekymrede, men at kommunen allerede gør, hvad der er muligt for at gøre borgerne trygge. I den forbindelse understreger han, at der ikke har været nogen problemer ved eksempelvis Gentofte Hospital, hvor der allerede er bosat en større gruppe flygtninge.

»Alle synes jo, det ikke lige skal ligge der, hvor de bor, det skal ligge et andet sted. Det hører vi mange sige,« fortæller han og fremhæver, at mens protesterne i øjeblikket handler om adressen på Hellerupvej, var der også protester, da kommunen meldte ud, den ville placere flygtninge de andre steder i kommunen.

Men kommunen har endnu ikke fået henvendelser fra borgere, som har oplevet problemer med de nye indbyggere, der er flygtet til Danmark fra deres hjemlande.

Udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, svarer i en mail på kritikken fra Hans Toft. Hun fremhæver, at fordelingen i dag skal sikre, at alle kommuner medvirker til at løfte opgaven »... også Gentofte«, lyder det.

»Der er bred opbakning til ordningen fra kommunerne. Det blev senest bekræftet ved den aftale, regeringen og KL indgik sidste år. Her indgik der markant flere midler til kommunerne til at løfte opgaven, og vi har lempet reglerne på en række områder, så kommunerne har fået nemmere ved at finde egnede boliger til flygtningene. Hans Toft skulle glæde sig over, at vi har fået styr på tilstrømningen, og at kommunernes opgave derfor er blevet meget mindre. Gentoftes kvote er blevet halveret ift. den kvote, der blev meldt ud i starten af 2016,« siger Inger Støjberg.

Midt i december blev de nærmeste beboere til den tidligere internationale skole på Hellerupvej inviteret til et møde med kommunen om planerne, men flere ville gerne have været med. Nu er et nyt møde planlagt på rådhuset 25. januar.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.