Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Asyldrenge ikke længere sigtet for blufærdighedskrænkelse under Langelandsfestival: »Vi mener ikke, det var dem«

Tre unge asylansøgere blev sidste sommer anmeldt for at have befamlet en række piger på Langelandsfestival. Nu er sigtelsen frafaldet.

Arkivfoto: Langelandsfestival 2006
Arkivfoto: Langelandsfestival 2006

Sigtelserne mod tre unge asylansøgere for blufærdighedskrænkelse er frafaldet. Det oplyser Leon Schultz Sørensen, politikomissær ved Fyns Politi.

Sidste sommer beskrev Berlingske, hvordan fem unge, der blev sigtet for henholdsvis en voldtægt og for blufærdighedskrænkelser, blev flyttet væk fra et asylcenter på Langeland. To unge mænd blev anholdt og sigtet for at stå bag en voldtægt af en 16-årig pige, mens tre andre blev sigtet for at have befamlet en række piger. Voldtægtssagen blev droppet i marts på grund af manglende beviser. Nu sker det samme formed de tre unge mænd, der blev anmeldt og sigtet for blufærdighedskrænkelser. Efterforskningen tyder på, at det ikke var de tre mænd, der stod bag blufærdighedskrænkelserne.

»Vi mener ikke, det var dem. Politiet pågreb de tre mænd i nærheden af gerningsstedet kort tid efter anmeldelsen. Men vores efterforsking viser, at de ikke er gerningsmændende,« siger Leon Schultz Sørensen.

Han fortæller samtidig, at politiet ikke har været i stand til at udpege, hvem der så har stået bag befamlingen af pigerne. Han oplyser, at der har været 10-12 episoder, men at de er blevet anmeldt efter festivalen, og at det ikke har været muligt at finde frem til gerningsmændene i sagerne.

Den aktuelle sag, hvor sigtelserne altså kun er frafaldet, kom frem i kølvandet på andre sager om blufærdighedskrænkelser på festivaler i blandt andet Sverige sidste sommer.

Da statsadvokaten Jan Reckendorff valgte ikke at rejse tiltale for voldtægt mod to af de fem drenge, sagde han følgende til Berlingske:

»Når vi skal vurdere, om vi skal rejse tiltale i en sag, så skal vi sætte os i dommerens sted og sige: Hvis jeg var dommer, finder jeg så, at beviserne er så stærke i den her sag, at det kan bevises ud over enhver rimelig tvivl, at den pågældende er skyldig. Hvis vi kommer frem til den konklusion, at så stærke er beviserne ikke, så må vi ikke rejse tiltale,« sagde Jan Reckendorff til Berlingske.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Business
  • Politiko
  • Nationalt
  • Globalt
  • Debat
  • Kultur
  • Livsstil
  • AOK
  • Shop
  • E-avis