Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Asylchef: Vi underviser allerede i sex og kvindesyn

Asylansøgere efterlyser viden om, hvordan de skal omgås danske kvinder, siger leder af Holmegaard Asylcenter.

København: Flere af landets asylcentre er allerede i gang med at undervise asylansøgere i, hvordan de skal opføre sig over for danske kvinder.

- Mange kommer til os og spørger, hvordan de skal gøre. For eksempel om det er i orden at begynde at tale til en pige, som de sidder over for i toget, siger Ulrik Pihl, leder af Holmegaard Asylcenter på Langeland.

Langeland Kommune driver i alt tyve asylcentre over hele landet, og selv om centrene ikke i deres kontrakt med Udlændingestyrelsen er forpligtet til at tale med asylansøgerne om omgangsformer og seksualitet, så gør underviserne i samfundsfag det alligevel.

- Det handler jo dybest set om at have respekt for det land, som de er kommet til. Derfor får de en general viden om, hvordan vi omgås med hinanden. Herunder hvordan de skal henvende sig på en café eller et diskotek, siger Ulrik Pihl.

- Vi fortæller dem også, at piger i Danmark går anderledes klædt end piger i deres oprindelsesland, og at de skal have respekt for det. Det er et emne, som vi er meget bevidste om.

Ulrik Pihl har ikke kendskab til, at asylansøgere på et af de tyve centre har krænket danske kvinder.

- Jeg kan ikke afvise, at det er sket. Men det er ikke noget, vi har hørt om.

En enkelt gang har to kvinder dog henvendt sig til et asylcenter og fortalt, at de følte sig begloet på en strand af en udenlandsk mand.

- Vi talte så med beboerne på det nærliggende asylcenter om, at kvinder i Danmark har bikini på, når de er på stranden. Men at det ikke er en indbydelse til at stille op og glo, siger Ulrik Pihl.

Debatten om udlændinges syn på danske kvinder er aktualiseret af, at flere kvinder i Thisted og Sønderjylland har følt sig forulempet af asylansøgere i nattelivet.

Det har fået Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, til at efterlyse, at alle asylansøgere undervises i dansk seksualmoral.

- Når man nu alligevel sidder i et asylcenter, så giver det god mening, at man får en introduktion til vores seksualmoral.

- Helt basale regler, som vi kender, fordi vi er født her, men som man skal have læst og påskrevet, når man kommer hertil, siger hun til Ritzau.

Allerede i efteråret tegnede der sig et flertal til forslaget, men indtil videre er det op til asylcentrene, om de vil tage emnet op.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.