Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Asylcenter stopper med stiksikre veste til personalet

Asylcenter Holmegaard stopper øjeblikkeligt forsøg med stiksikre veste. Det skabte negativ opmærksomhed.

Kniv og skudsikker vest
Kniv og skudsikker vest

København: På Langeland vil man ikke længere give personalet på Asylcenter Holmegaard stiksikre veste, så de kan føle sig sikre.

Det oplyser drifts- og logistikchef Ulrik Pihl hos Langeland Kommune. Det er blandt andet medieopmærksomheden, som får kommunen til at stoppe.

- Den bevågenhed, der har været i medierne, har været medvirkende til beslutningen. Vi er faktisk rigtig kede af, at det er nået hertil. Det har aldrig været vores intention at give udtryk for, at man skal være utryg ved at arbejde på et asylcenter.

- Vi vil bare gerne drøfte med vores medarbejdere, om vi kunne skabe et sikkert og trygt arbejdsmiljø.

I medierne er vestene blevet beskrevet som både skud- og stiksikre, men det er altså kun stiksikre veste, siger Ulrik Pihl.

Og de i alt ti veste er ikke købt for at sende en signal om, at det er farligt at arbejde på et asylcenter, men for at "vurdere om de kunne bidrage til at skabe tryghed".

- Vi er bevidste om, at der kan opstå situationer, hvor asylansøgerne reagerer uhensigtsmæssigt, fordi de er i en unormal situation. Og det kan skabe bekymringer for vores personalet.

- Det vil vi gerne lytte til og finde en løsning på. Men vi må konstatere, at vores intention er blevet misforstået. Vi har mod vores vilje fået sendt nogle forkerte signaler. Nu stopper vi projektet med øjeblikkelig varsel, og så vil vi drøfte det næste uge med vores medarbejdere.

Indkøbene skete som en del af et pilotprojekt, da centeret er i gang med et forløb, hvor medarbejderne efteruddannes i at håndtere konflikter og psykiske lidelser som posttraumatisk stress.

Langeland Kommune driver 16 asylcentre rundt om i landet. Centrene huser over 3000 asylansøgere og 300 medarbejdere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.