Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Astronaut måtte sikkerhedslande med F-16 i Skrydstrup

Astronaut Andreas Mogensen måtte sikkerhedslande i F-16-fly under den store flyveopvisning i Skrydstrup.

Et F-16-fly med den første danske astronaut Andreas Mogensen om bord skulle have fløjet i formation ved Danish Air Show i Skrydstrup, men flyet måtte sikkerhedslande på grund af tekniske problemer. Arkivfoto. Scanpix/Henning Bagger
Et F-16-fly med den første danske astronaut Andreas Mogensen om bord skulle have fløjet i formation ved Danish Air Show i Skrydstrup, men flyet måtte sikkerhedslande på grund af tekniske problemer. Arkivfoto. Scanpix/Henning Bagger

Skrydstrup. Den danske astronaut Andreas Mogensen nåede aldrig at være med i F16-formationen til den store flyveopvisning Danish Air Show i Skrydstrup søndag.

Flyet med astronauten var nødt til at sikkerhedslande, bekræfter flyvevåbnet over for TV Syd.

Andreas Mogensen skulle være bagsædepassager i et af de fire F-16-fly, der skulle flyve over menneskemængden ved opvisningen.

Men kort tid efter at flyet med Andreas Mogensen lettede, opstod der problemer med strømgeneratoren, og flere røde advarselslamper begyndte at lyse. Selv om flyet havde en nødgenerator, som hurtigt blev slået til, var det nødt til at sikkerhedslande.

- Det var meget udramatisk. Men når sådan noget sker, er man nødt til at reagere. Så formationen blev gennemført uden Andreas Mogensen, siger major Peter Bagger til TV Syd.

Danish Air Show var ifølge politiet et tilløbsstykke.

Syd- og Sønderjyllands Politi skønner, at 140.000 mennesker deltog i det store arrangement, der siden 1961 har været en tilbagevendende begivenhed i flyvevåbnet.

Showet på Flyvestation Skrydstrup byder blandt andet på flyudstillinger og opvisningsflyvninger af mange forskellige flytyper.

Trods de mange deltagere forløb showet ifølge politiet fredeligt. Dog gav de omkring 40.000 biler, der havde bragt deltagerne til Skrydstrup, en del kødannelser på vejene, da showet sluttede søndag eftermiddag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.