Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Askegrå og halvkold weekend venter forude

Weekenden byder på gråt vejr, og regnen vil også falde over dele af landet. Forude venter en kold uge.

Isen er ved at smelte og tågen ligger tungt over Sortedams Søen i København lørdag 20. marts 2010, hvor foråret endelig er kommet til København og københavnerne er ude for at nyde og fotografere fænomenet.
Isen er ved at smelte og tågen ligger tungt over Sortedams Søen i København lørdag 20. marts 2010, hvor foråret endelig er kommet til København og københavnerne er ude for at nyde og fotografere fænomenet.

København. Den første weekend af februar bliver en både halvkold og skyet fornøjelse.

I hele landet kommer man formentlig til at se langt efter solens varme stråler. I stedet må man finde gummistøvlerne frem, hvis man skal ud i naturen.

Fredag starter ikke bare gråt, men også regnfuldt i den vestlige del af Danmark.

Retter man blikket længst mod syd, så er det med at være forsigtig, når man skal ud i trafikken. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) melder om nedsat sigtbarhed i morgentimerne, og bilister opfordres til at køre forsigtigt.

I den østlige del af landet slipper man formentlig for regn, men varmt bliver det ikke. I hele landet forventes temperaturerne at ligge mellem nul og fire grader.

Lørdag ser ud til at blive weekendens flotteste dag, hvis man beholder de optimistiske vejrbriller på. Her er der chancer for at støde på solen, hvis man bor i den sydlige del af landet, hvor det vil klare op i løbet af dagen.

- Jo længere man bor mod syd, jo større er muligheden for, at man ser solen, fortæller vagtchef hos DMI Jesper Eriksen.

Lørdag sniger temperaturerne sig op på mellem tre og syv grader.

Søndag vender skyerne tilbage til hele landet, så hvis man vil opholde sig udendørs, så er det med at klæde sig på til årstiden.

- Søndag kan blive både våd og kold. Der bliver mellem en og fire graders varme, men vinden bliver frisk, så det vil føles koldt. Derfor skal man nok have regntøjet frem, hvis man forventer at skulle være udenfor søndag, fortæller Jesper Eriksen.

Kigger man længere ud i prognoserne, så er der en kold uge i vente.

- Vinteren står og banker på, når vi kommer forbi weekenden. Så det kan godt være, næste uge ikke ser ud til at blive lige så grå som denne weekend, men til gengæld ventes den at blive meget kold, siger Jesper Eriksen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.