Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arm blev holdt nede med strips og rørstykker

Tirsdag fandt dykkere en arm, som formentlig stammer fra Kim Wall. Dyk onsdag har ikke ført til nye fund.

(ARKIV) Politi og dykkere leder efter Kim Walls lig i Køge Bugt ved Kalvebod Fælled ved Klydesøen på Amager, tirsdag den 22 august 2017. Efter lang tids søgen er det tirsdag lykkedes politiet at finde en arm, som menes at tilhøre dræbt journalist. Det skriver Ritzau, tirsdag den 21. november 2017.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)
(ARKIV) Politi og dykkere leder efter Kim Walls lig i Køge Bugt ved Kalvebod Fælled ved Klydesøen på Amager, tirsdag den 22 august 2017. Efter lang tids søgen er det tirsdag lykkedes politiet at finde en arm, som menes at tilhøre dræbt journalist. Det skriver Ritzau, tirsdag den 21. november 2017.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017)

Tirsdag fandt dykkere en arm i Køge Bugt, som politiet mener stammer fra den svenske journalist Kim Wall, som ubådsbyggeren Peter Madsen er sigtet for at have dræbt.

Armen blev fundet nær den rute, som har været efterforsket i forbindelse ubådssagen og cirka en kilometer fra det sted, hvor Kim Walls hoved og ben blev fundet.

Der er tale om venstre arm, og den var holdt nede med strips og rørstykker, ligesom Kim Walls ben var det, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Den 46-årige Peter Madsen er sigtet for at have dræbt og parteret Kim Wall i forbindelse med en tur i Madsens ubåd 10.-11. august.

Allerede 21. august fandt en cyklist Kim Walls torso i vandet ved Vestamager. Men både hoved, arme og ben var fjernet fra kroppen.

Siden da har dykkere og specialtrænede hunde ledt efter spor i vandet, og løbende er flere ligdele dukket op.

Peter Madsen har indtil videre kategorisk afvist politiets påstand om, at han har dræbt Kim Wall.

Til at starte med nægtede han også anklagen om, at han skal have parteret den unge kvinde. Men i en ny afhøring med politiet valgte han 14. oktober at tilstå den del af sagen.

Under afhøringen præsenterede politiet desuden Madsen for en ny sigtelse, der peger på, at hans motiv kan være seksuelt.

Det skete på baggrund af 14 knivstik, der er påført Kim Wall i og omkring kønsdelene.

Men også på det punkt nægter han sig skyldig.

Kim Walls højre arm samt hendes og Peter Madsens mobiltelefoner er endnu ikke fundet.

Derfor var Forsvarets dykkere onsdag igen i vandet i Køge Bugt, men det førte ikke til nye fund, så eftersøgningen fortsætter torsdag.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.