Nomineret til Årets Dansker 2016

Arkitekten, som vil være proppen i asylsystemet

Hård udlændingepolitik har fået et nyt ansigt i Pernille Vermund. Nye Borgerliges frontfigur er i manges øjne et billede på højrepopulisme. Andre er så begejstrede, at hun nu er nomineret som »Årets dansker«.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et billede på opfattelsen af Pernille Vermund er, at hun er en slags Jeanne D’Arc. At sidestykket til hendes stærkt nationalkonservative udlændingepolitik kan findes ved at skele tilbage til Hundredårskrigen og den kvindelige franske hærfører, der blev brændt for kætteri, men senere helgenkåret.

Partiet Nye Borgerliges formand er nomineret som »Årets dansker«, og blandt de mange begrundelser lyder det, at Pernille Vermund kæmper uforfærdet for danske værdier, der trues af indvandring, globalisering og politisk korrekthed. Én skriver eksempelvis, at hun siger det, som 50 pct. af danskerne tænker.

Man finder mildest talt også andre holdninger til Pernille Vermund. Da Toga Vinstue i København for nylig meddelte, at hun skulle være gæstebartender, dryppede galden billedligt talt gennem kommentarerne på værtshusets Facebook-profil.

»Jamen, hygge i førerbunkeren til dem, der dukker op,« skrev en person.

»Serverer hun molotovcocktails, eller nøjes hun med at tage gas på kunderne,« spurgte en anden.

40-årige Pernille Vermund er blevet et kontroversielt ansigt på den udlændingepolitiske slagmark, hvor Dansk Folkeparti har haft noget nær monopol på at give kulturradikale og ligesindede en grim smag i munden. At Vermund er nordsjællandsk arkitekt ligesom selveste Poul Henningsen, gør det næppe lettere at sluge.

Selv beskriver Pernille Vermund det som noget af en omvæltning fra sit tidligere mere tilbagetrukne liv som selvstændig erhvervsdrivende i Snekkersten, fraskilt og mor til tre. I dag bruger hun størstedelen af sin tid på politik, og reaktionerne mod sine holdninger og sin person opfatter hun som en nødvendig omkostning.

»Når man stikker næsen frem om emner, der er så betydningsfulde for Danmark, vil folk være både med og mod én,« siger Pernille Vermund, der beskriver udlændingepolitik som Nye Borgerliges absolutte omdrejningspunkt:

»Hvis ikke vi får styr på udlændingepolitikken, kan alt andet være lige meget. Så eroderer vi både værdierne i vores samfund og vores økonomi.«

De slags bekymringer synes ikke altid at have plaget Pernille Vermund. Hun har eksempelvis beskrevet sig selv som en »partypige«, da hun gik på Helsingør Gymnasium. Og da hun i 2001 tog afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole, var det med et projekt om ungdomsboliger til asylansøgere – et projekt, der lyder humanisisk i PHs ånd. I dag taler hun om et asylstop – hvad har ændret hendes syn på udlændingedebatten?

»For mig er asylstoppet humanistisk, fordi asylsystemet er inhumant,« siger Pernille Vermund og fortsætter:

»Men den store forskel på dengang og nu er antallet. Det, vi ser i dag, er i høj grad folkevandringer på grund af overbefolkning både i Nordafrika og Mellemøsten. Samtidig tilgodeser man de få stærke, som har haft råd og kræfter til at komme hele vejen herop. I stedet skal vi tage værdigt trængende asylansøgere direkte fra nærområderne. Vi skal tage hele familier. Og vi skal sørge for, at der er planer og kontrol, så de ikke bare vælter ind over grænsen og vandrer på vores motorveje, som vi så sidste år.«

Pernille Vermund forklarer også, at hun definerede sig selv som borgerlig allerede som arkitektstuderende, selv om det ikke ligefrem var det mest populære politiske ståsted på uddannelsesstedet.

»Det har nok været med til at give mig både modet og viljen til at stå her i dag. På Arkitektskolen stod jeg forholdsvis alene med de holdninger, men jeg er ikke typen, der bøjer af.«

Artiklen fortsætter under billedet

»For mig er asylstoppet humanistisk, fordi asylsystemet er inhumant,« siger Pernille Vermund, der modsat broderparten af sine medstuderende definerede sig selv som borgerlig allerede under sin uddannelse på arkitektskolen.
»For mig er asylstoppet humanistisk, fordi asylsystemet er inhumant,« siger Pernille Vermund, der modsat broderparten af sine medstuderende definerede sig selv som borgerlig allerede under sin uddannelse på arkitektskolen.

Jens Bertram undrer sig stilfærdigt over Pernille Vermunds udvikling. Han er gruppeformand for de Konservative i Helsingør og sad i byrådet med hende efter kommunalvalget i 2009. Ved folketingsvalget i 2015 blev hun opstillet i kredsen for samme parti. Gruppeformanden husker, at hun var optaget af beskæftigelses-, erhvervs- og skolepolitik. Til gengæld mindes han ingen brændende interesse for udlændingepolitik.

»Man får den tanke, at det er en måde at komme i Folketinget på. At hun har fundet det, som hun tror, befolkningen gerne vil høre og siger det,« mener Jens Bertram.

Omvendt mener Pernille Vermund, at gruppeformanden bare ikke har fulgt med. Hun afviser også, at der er sket en større forandring i hende. Ændringen er derimod sket omkring hende og i kraft af, at antallet af »uintegrerede indvandrere fra de muslimske lande« er vokset.

Og nej, synspunkterne er ikke en smutvej ind i Folketinget, understreger Pernille Vermund:

»Jeg garanterer dig, at hvis ikke jeg syntes, det var vigtigt, ville jeg ikke gøre det. Jeg lever stadig mit liv frit og er ikke truet på livet, men det siger sig selv, at ingen stikker hånden ind i det her hvepsebo, medmindre det er nødvendigt.«

Stikkene kan også komme fra egen lejr. Det mærkede Pernille Vermund, da hun i sommer lagde en opdatering på Facebook om barndomsveninden og imamen Sherin Khankan.

»Selv om jeg ikke kan se din tro, som du gør det, så håber jeg, at jeg en dag vil se resultatet af dit arbejde – og at de danskere, der vælger at bekende sig til samme tro som du, en dag vil kunne spejle sig i et forbillede rundet af vestlige værdier, frihed og næstekærlighed,« skrev Pernille Vermund.

Umiddelbart efter begyndte følgere at kalde hende blandt andet »skabsradikal«.

Nye Borgerlige er endnu en ubekendt faktorer i dansk politik. I september 2016 holdt de pressemøde, fordi ca. 20.500 danskere har skrevet under på, at partiet skal kunne opstille ved næste folketingsvalg. Samtidig præsenterede Pernille Vermund partiets foreløbige politik, herunder at ikke-danske statsborgere skal afskæres fra at få offentlige ydelser i Danmark, og at piger skal forbydes at bære tørklæde i skoletiden.

Opskriften skal ifølge Pernille Vermund appellere til bestemte vælgere.

»Vælgeren er typisk en mand,« siger Pernille Vermund og fortsætter:

»Han er veluddannet og muligvis selvstændig erhvervsdrivende. Hvis han ikke er det, er han enten læge, ansat i Forsvaret eller politiet. Og han er nok mellem 30 og 55 år.«

I Nye Borgerliges ideelle verden skal droppes bl.a. topskatten, selskabsskatten og arbejdsmarkedsbidraget. Partiet vil også fjerne afgifter på bl.a. chokolade, benzin og kul. Derudover vil partiet frem mod 2025 løfte forsvarsbudgettet til to pct. af Bruttonationalproduktet, hvor i det i 2016 udgør godt én pct af BNP med ca. 21 mia. kr. Spørgsmålet er, hvor pengene skal komme fra?

»Vi har en plan, der gør den offentlige sektor mindre og den private sektor større (dette interview er gennemført, inden Nye Borgerlige denne uge præsenterede partiets økonomiske 2025-plan. red.).«

Bliver jeres økonomiske politik plan så troværdig, at en læge, en politimand eller en officer vil stemme på Nye Borgerlige ikke bare på grund af en følelse af, at barbarerne kommer, men fordi I kan drive Danmark?

»Nu siger du, barbarerne kommer. Det er lidt voldsomt, synes jeg. Det handler jo om at bevare værdierne i vores samfund. At dem, som kommer hertil og opfører sig ordentligt og forsørger sig selv, er velkomne. De andre må finde et andet sted at være,« siger Pernille Vermund og fortsætter:

»Men den økonomiske politik bliver gennemregnet, så alle der er enige i, at vi skal leve i et samfund, hvor borgerne får mere ansvar for deres eget liv, og staten får mindre, de vil kunne stemme på Nye Borgerlige.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.