Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Arbejdsgivere: Danmark lukker sig om sig selv

Det er et helt forkert signal at begrænse adgangen for udenlandsk arbejdskraft. Vi bygger en mur omkring Danmark, som kan få virksomheder til at placere investereinger i andre lande, mener DA-direktør Jacob Holbraad.

Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, var med, da trepartsforhandlingerne mellem regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne blev indledt i Statsministeriet i februar. Øverst på dagsordenen står opgaven med at få flere kvalificerede medarbejdere ud på arbejdsmarkedet. Arkivfoto: Liselotte Sabroe
Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, var med, da trepartsforhandlingerne mellem regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne blev indledt i Statsministeriet i februar. Øverst på dagsordenen står opgaven med at få flere kvalificerede medarbejdere ud på arbejdsmarkedet. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

At man i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er bekymret over ikke at have adgang til nok udenlandsk arbejdskraft er ikke nyt.

Men at afskaffelsen af den særlige greencardordning og forhøjelsen indkomstgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, som Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og SF har foreslået, skulle være at bygge »en mur om Danmark«, som DA-direktør Jacob Holbraad siger i dette interview, er en optrapning af sprogbruget.

Sammenholdt med den grænsekontrol, som regeringen indførte i januar, mener Jacob Holbraad, at Danmark er ved at isolere sig fra omverdenen.

»Det er meget trist, at der er opstået en alliance, hvor der er flertal i Folketinget for at rejse en mur omkring Danmark, som svækker vores mulighed for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til danske virksomheder,« siger han og fortsætter:

»I en tid hvor dansk vækst har haltet gennem lang tid, og vækstudsigterne for de kommende år nu er blevet nedskrevet markant, kappes man på Christiansborg om at begrænse mulighederne for at få kvalificeret arbejdskraft ind på arbejdsmarkedet. Det virker paradoksalt og uforståeligt.«

Men holdningen er jo, at virksomhederne først og fremmest skal ansætte dem, der er i landet?

»Jo, men ledigheden er faldet med over 25.000 fuldtidspersoner i løbet af et par år. Flere virksomheder har allerede nu rekrutteringsproblemer på forskellige områder.«

Frygter du, at ændringerne vil blive op­fattet negativt?

»Højere beløbsgrænse og afskaffelse af greencardordningen sender sammen med indførelsen af grænsekontrol et signal om, at vi er et land, der er ved at lukke sig om sig selv. Et signal om at vi har alt her i landet og alle de kvalifikationer, vi har brug for. Og det har vi ikke. Hvis man sidder som udenlandsk virksomhed og overvejer at placere produktion i Danmark, eller man overvejer, om man skal fastholde produktion i Danmark, så er det, der nu kommer fra politisk side, noget, der gør det sværere. Det kan få danske og udenlandske virksomheder til at placere deres produktion andre steder.«

Stor forskel på udlændinge

Partierne bag forslaget er bekymrede for social dumping. Deler du bekymringen?

»375.000 kroner om året, som er beløbsgrænsen i dag, svarer da til et ordentligt og velbetalt job. Det giver ingen mening at tale om social dumping. Den grænse burde i stedet sættes markant ned. Vi har behov for arbejdskraft fra udlandet.«

Men mange af dem, der kommer ind på greencardordningen, arbejder jo som ufaglærte ...

»Ordningen giver mulighed for, at højt­uddannede kan komme hertil, og så er det vel rimeligt nok, at de bestiller noget, mens de søger job, som svarer til deres kvalifikationer. Selvfølgelig skal man løbende evaluere ordningen, men det er helt forkert at afskaffe den.«

Når du taler om at vi lukker os om os selv, omfatter det så også måde, vi taler om udlændinge på? Tonen i debatten har jo tidligere været kritiseret.

»Det vil jeg ikke gå ind i. Men det er nogle meget manifeste tiltag, når man lukker greencardordningen og gør det sværere at komme ind på beløbsordningen. Og når vi samtidig har grænsekontrol, kan det samlet set fremstå som ikke særligt attraktivt at komme hertil.«

Har du konkrete eksempler på virksomheder, som holder sig tilbage med at investere i Danmark af den grund?

»Nej, det har jeg ikke. Men vi ved, at noget af det, virksomhederne har fokus på, er, om der er adgang til kvalificeret arbejdskraft.«

Hænger det uheldige signal om, at vi – som du siger – lukker os om os selv også sammen med flygtningestrømmen?

»Der er en tendens til at sige at udlændinge er udlændinge, men der er jo meget stor forskel. De to ordninger, vi taler om her, er blevet etableret, fordi vi gerne vil kunne tiltrække dygtige medarbejdere. Flygtninge er noget helt andet. At få dem i job er en stor udfordring, og det er helt andre tiltag, der skal til.«

Men er du enig i at vi i første omgang skal få de ledige, der er i Danmark, og de flygtninge, som kommer hertil, i arbejde?

»Der er jo omkring 150.000 fuldtidspersoner fra udlandet, som arbejder på det danske arbejdsmarked, så de er allerede en del af løsningen, fordi de kommer med nogle kvalifikationer, som vi har behov for. Jeg ser det ikke som modsætninger.«

»Det er svært at forstå«

Vil arbejdsgivere ikke bare altid gerne udvide arbejdsstyrken, så der er flere at vælge imellem, og så lønnen kan trykkes?

»Men det går det her jo ikke ud på. Det handler om at få mere gang i væksten ved at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere, som man mangler. Overskriften på de trepartsforhandlinger, vi er i gang med, er, hvordan vi får flere kvalificerede medarbejdere på arbejdsmarkedet. Og samtidig gør man det fra Folketingets side mere besværligt. Det er svært at forstå.«

Hvis der er en mur omkring Danmark, så er det i hvert fald en mur med mange huller. Der kan stadig rekrutteres arbejdskraft fra udlandet og fra hele EU uden restriktioner overhovedet ...

»I fremtiden får lande som Polen og Tyskland massiv mangel på arbejdskraft, og så bliver der for alvor en kamp om at tiltrække de rigtige til Danmark. Derfor er det en fuldstændig forkert retning, vi tager.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.