Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Apple og Google presser Danmarks grønne omstilling

Elforbruget bliver tårnhøjt, når datacentre åbner. Vi må hente tysk kulkraft, hvis de ikke selv bidrager.

Vindmølleparken Horns Rev 2 med 91 vindmøller fotograferet 3. juni 2016 i Nordsøen ud for Esbjerg. De kommende datacentre i Danmark vil trække så meget strøm, at det bliver nødvendigt at opføre flere store havmølleparker for at dække deres behov. Scanpix/Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vindmølleparken Horns Rev 2 med 91 vindmøller fotograferet 3. juni 2016 i Nordsøen ud for Esbjerg. De kommende datacentre i Danmark vil trække så meget strøm, at det bliver nødvendigt at opføre flere store havmølleparker for at dække deres behov. Scanpix/Arkivfoto: Mathias Løvgreen Bojesen

De kommende store udenlandske datacentre i Danmark vil i 2030 forbruge strøm i en mængde, der svarer til næsten 17 procent af det samlede danske elforbrug.

Det skønner rådgivningsfirmaet Cowi i en ny analyse for Energistyrelsen. Strømforbruget vurderes med en vis usikkerhed til omkring syv terawatt-timer årligt.

Når Apple, Facebook, Google og andre globale it-selskaber gør deres indtog i Danmark, vækker det glæde og stolthed og forventning om mange nye arbejdspladser.

Men elforbruget ryger lodret i vejret, når de udenlandske techgiganter flytter ind med deres datacentre.

Samtidig ventes elforbruget til opvarmning med varmepumper og elektrificering af togene at vokse 5,3 procent frem mod 2030. Det fremgår af Energistyrelsens såkaldte basisfremskrivning, der præsenteres fredag.

Det vil presse elforsyningen og den grønne omstilling herhjemme.

Datacentrenes elforbrug i 2030 svarer således til næsten fire gange den forventede produktion på den kommende havmøllepark Horns Rev 3 i Nordsøen.

Parken vil ifølge energiselskabet Vattenfall kunne forsyne 425.000 husstande med strøm.

Den danske produktion af grøn strøm vokser yderligere de næste to-tre år, men så knækker kurven ifølge basisfremskrivningen.

Hvis der ikke snarest iværksættes nye politiske initiativer, må et stigende elforbrug fra 2024 forventes at blive dækket af importeret strøm.

Det kan i realiteten blive fra tyske kul, bekræfter Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, over for Ritzau.

Det får flere partier til at kræve, at it-giganterne selv er med til at betale de grønne investeringer. Blandt dem SF's formand, Pia Olsen Dyhr, der ellers ser et stort potentiale i at få store datacentre til Danmark.

»For at imødekomme efterspørgslen på vindenergi må vi opføre flere, nye havvindmøller. Her skal staten selvfølgelig gå forrest og tilskynde udviklingen,« siger hun i en kommentar.

»Men hvis udenlandske virksomheder vil udnytte energien, må de også bidrage til at opføre vindmøllerne, så regningen ikke kun overlades til skatteyderne,« siger SF's formand.

De Radikale lægger i et nyligt udspil op til, at Danmark i de kommende år bygger ny vindkraft til havs med en samlet kapacitet på 3000 megawatt (MW).

Ordfører Ida Auken foreslår udbud af tre store havmølleparker i 2020, 2022 og 2024. Hun mener, at de udenlandske tech-selskaber bag datacentrene skal finansiere den ene park.

- Vi inviterer de nye, store spillere i dansk energipolitik, nemlig datacentrene og deres ejere, til at opføre havvindparken i 2022, skriver hun på Ingeniøren.dk.

Socialdemokraterne stiller sig ifølge ordfører Jens Joel positivt.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.