Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Antallet af klager over Skat vokser

På trods af at regeringen har afskaffet muligheden for at klage over Skats ejendomsvurderinger, vokser bunken med ældre sager.

Antallet af klager over Skats ejendomsvurderinger, som skal behandles i enten et ankenævn eller i Landsskatteretten er stigende, skriver Politiken.

I de første ni måneder af 2014 steg antallet af klagesager med 41 procent til 10.700 sager.

Ankenævnene og Landsskatteretten fik afsluttet knap 1.700 sager, men der indløb næsten 4.800 sager, som Skat havde helt eller delvist afvist, men som de utilfredse boligejere eller boligselskaber vil have behandlet i et vurderingsankenævn eller i Landsskatteretten.

Det viser en underretning til Folketingets Ombudsmand fra Skatteankestyrelsen, som er sekretariat for ankenævnene og Landsskatteretten.

Heri erkender Skatteankestyrelsen, at det går langsommere end forventet. Der ligger således stadig sager fra 2009 og 2010 og venter.

Skatteankestyrelsen forklarer, at sagsafviklingen skal ses i lyset af, at klagestrukturen blev ændret 1. januar 2014, da medarbejderne fra de 15 ankenævn og Landsskatteretten blev samlet i et nyt sekretariat under Skatteankestyrelsen.

Borgerne har desuden fået mulighed for at vælge, om de vil have deres sag behandlet i et ankenævn eller i Landsskatteretten, hvilket har »bundet en del ressourcer,« skriver Skatteankestyrelsen.

Derudover har styrelsen indført en »kvalitetssikring«, som gør, at en sag skal gennemgås en ekstra gang af en anden person end sagsbehandler, før den sendes til afgørelse, skriver Politiken.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.