Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Antallet af blodsugende kryb i Danmark stiger eksplosivt og skaber frygt

Antallet af væggelus, der besøger sovende danskere, suger blod af dem og kravler tilbage i deres sprækker for at fordøje og formere sig er steget eksplosivt de seneste år. Det psykiske pres, som de små kryb bringer med sig ind i soveværelset kan sammenlignes med posttraumatisk stress, viser amerikanske studier.

Væggelus
Væggelus

Forbered dig på, at enhver bevægelse, ethvert luftmolekyle, der rammer din hud bare en smule skævt i løbet af den kommende artikel vil blive til en væggelus. Forbered dig også på, at blive sparet fra skadedyrsbekæmpernes tillærte pædagogik, og vid at den begyndende kriblen intet er imod, hvordan det i virkeligheden føles at have natligt besøg af hundredevis af blodsugende tæger.

Væggelusen (Cimex lectularius) er en tæge og har som alle andre tæger en sugesnabel. De fleste tæger bruger sugesnabelen til at suge plantesaft, men væggelusen er en af de få tæger, der lever af blod.*

Jeg ved det, for jeg har selv prøvet det. En periode af min studietid boede jeg på kollegium, og selvom kollegiet er det sted, hvor jeg lærte, at man får gråt undertøj ud af at vaske hvidt og farvet sammen, det sted, hvor jeg lærte at tilberede en omelet og det sted, jeg boede, da jeg mødte min nuværende kæreste, er mit stærkeste minde alligevel den nat, hvor jeg alene i mørket lå ansigt til ansigt med hundredvis af væggelus.

Den voksne væggelus kan blive op til én centimeter lang, og kroppen er meget fladtrykt afhængig af, hvornår den sidst har suget blod. Farven er nærmest rødbrun.

Jeg er langt fra alene med mit minde. Antallet af henvendelser hos de danske skadedyrsbekæmpere er steget eksplosivt de seneste ti år.
Skadedyrsbekæmperne fra firmaet Rentokil rykkede sidste år ud for at bekæmpe væggelus 487 gange. Det er en tyvedobling i forhold til for 10 år siden, anslår teknisk chef Claus Schultz.

Væggelusene spredes ganske overvejende med tøj, bagage og ikke mindst med bohave. De kan dog også i visse tilfælde selv vandre fra lejlighed til lejlighed langs rør og ledninger.

Væggelusene var ellers praktisk taget udryddet tilbage i 1950’erne. Mange kommuner og ejendomsselskaber stillede krav om væggeluseattester ved flytning. Og syntetiske insektgifte blev et effektivt værktøj for skadedyrsbekæmperne efter anden verdenskrig.
Men siden slutningen af 1960’erne er væggelusene bare blevet flere og flere. Og siden årtusindskiftet er det gået rigtig stærkt.

Hunnen lægger sine æg på skjulestederne, hvor de klæbes fast til underlaget. Den lægger fire til fem æg om dagen - i alt cirka 200. Antallet afhænger af temperaturen og andre ydre forhold.

Stigningen skyldes, at vi er begyndt at rejse mere hyppigt og uvidende bringer skadedyrene med hjem, forklarer Ole Kilpinen, der har forsket i væggelus siden 2007. Han bekræfter den markante stigning og peger også på, at skadedyrsbekæmperne har færre godkendte pesticider til rådighed end tidligere.

»Samtidigt er væggelusene blevet resistente over for de pesticider, som industrien anvender.«

På nettet findes der et utal af henvendelser til skadedyrsbekæmper. Ofte ledsaget af symptombeskrivelser og nærbilleder af insekt mod hud. Men intet sted fremgår det, at man som væggelusoffer selv spiller en meget central rolle i bekæmpelsen.

Der er stor forskel på folks følsomhed over for væggelusebid, nogle generes overhovedet ikke, medens biddene hos andre svulmer voldsomt op.

»Ja, det er rigtigt, du skal agere lokkemad,« svarede den skadedyrsbekæmper, som jeg gennem kollegiekontoret havde fået tilkaldt, efter han havde beordret alle egendele en tur i dybfryseren og havde oversprayet værelset med en ildelugtende hvid kontaktgift. Han kunne lige så godt have fortalt, at mit ben skulle amputeres.

Den voksne væggelus kan klare sig forbløffende længe uden blod, ved stuetemperatur et par måneder, og under lidt køligere forhold helt op til et år.

Væggelusene kommer kun frem, hvis de kan sanse varme og menneskeduft. Så efter drøftelser med kollegierådet, om man i stedet kunne placere en tallerken opvarmet kød i sengen, måtte jeg erkende, at der ikke var andet at gøre, end at deltage i det, der mest alt lød som et syret oplæg til et realitykoncept på TV.

Væggelus er lyssky; om dagen sidder de gemt i revner og sprækker, men om aftenen kommer de frem for at opsøge byttet, som de sandsynligvis finder ved at gå efter varmen. De foretrækker menneskeblod, men kan suge på andre dyr som f.eks. kaniner, rotter, mus og fugle. En voksen væggelus er 5-10 minutter om at suge blod. Efter måltidet trækker den snabelen til sig og kravler i skjul, og her bliver den siddende i adskillige dage og fordøjer.

»Det er ikke lige den første besked, vi smider på bordet, og det fremgår heller ikke af hjemmesiden. Men når vi så har været ude og har haft tid til at forklare folk om væggelusenes biologi og adfærd, så kan de godt se det fornuftige i det eller..,« siger Bent Christian Sommer fra Mortalin, som er det firma, der servicerer mit gamle kollegium.

Det blev ikke til meget søvn den nat. Morgenen efter var sengen omkranset af en ramme af hundredvis af væggelus, der måtte give efter for giften på vejen tilbage til deres skjul.

Jeg er stadig en smule nervøs, når jeg ligger mig til at sove i fremmede senge. Særligt hvis der er mange puder og tæpper til at give en redde-agtig fornemmelse.  Og ifølge amerikanske studier er det langt fra unormalt at være både ængstelig og paranoid efter et væggelus besøg.

I 2013 var der 9.233 klager over væggelus alene i New York og flere amerikanske universiteter er begyndt at forske i de psykiske bivirkninger af væggelus.

I et studie fra Mississippi State University havde 81 procent af respondenterne psykiske træk, der kunne karakteriseres som angst, depression eller paranoia.

»En testperson scorede højt nok til rent faktisk at kunne diagnosticeres med posttraumatisk stress,« forklarer forsker Jerome Goddard til nyhedsmagasinet The Atlantic.

I et andet studie beskrev 474 testpersoner deres psykiske helbred i forbindelse med, at de havde haft væggelus. 29 procent svarede, at de havde lidt af søvnløshed, 22 procent at de havde haft humørsvingninger og 20 procent af de havde oplevet angst i forbindelse med et væggelusangreb.

Studierne befinder sig fortsat på et tidligt stadie, og man mangler fortsat at forske på en gruppe mennesker, hvor man har klarlagt deres psykiske tilstand forud for væggelusbiddene, men Jerome Goddard mener, det er rimeligt at konkludere, at væggelus kan linkes til både søvnproblemer og angst, og at væggelus adskiller sig fra andre insektangreb.

Det skyldes i høj grad, at der er så meget skam forbundet med de her ting, forklarer Claus Schultz fra Rentokil.

»Der er noget helt basalt i at komme hjem i sin egen seng og have ro. Der er den der tryghed i hjemmets varme. Og den har man bare ikke, man sover ikke godt og kan ikke være i fred. Det er virkelig psykisk belastende for folk,« siger han.

Hverken han eller forsker Ole Kilpinen, mener at problemet med væggelus er i nærheden af at blive løst. Men der er dog sket fremskridt de seneste år. Flere danske skadedyrsbekæmpere tilbyder, at man kan få opsat et termisk telt i stuen, hvor man kan sætte alle sine ting ind i og opvarmet indtil væggelusene dør af varme. På den måde kan man undgå at tilbringe en nat som lokkemad.

Flere steder er man også begyndt at træne hunde i at opsnuse de små tæger. På den måde kan man nøjes med at behandle det inficerede hotelværelse eller flysæde, der ofte er afsættet for væggelusens skæbne som verdensborger.

»Man fandt forsteninger af væggelus ved udgravningen af Tutankhamons grav, så vi må nok regne med, at det er en af de ting, der hører med til livet,« siger Claus Schultz.

*uddrag af beskrivelse fra Statens Skadedyrslaboratorium

Det værste er dem, der ikke har væggelus

Spørger man afdelingschef Bent Christian Sommer fra firmaet Mortalin, er det værste imidlertid at komme ud og opdage, at der slet ikke er tale om væggelus.
”Det sker også, at vi kommer ud til psykisk syge, som beder os om at sprøjte mod væggelus, men det gør vi altså ikke. Vi vil ikke sprøjte, hvis vi ikke er helt sikre på, at der er væggelus. Dem må vi bede om at søge lægehjælp, men det kan være rigtig svært at håndtere. De ringer jo ofte igen, eller sender kasser ind med sårskorper og bussemænd, som de mener, er klare tegn på væggelus.
Det er de klammeste ting, man kan modtage. Men de er virkelig hårdt ramt, de har det meget værre end dem, der faktisk har væggelus,”

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.