Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Ansat på apotek blev fyret: Sendte privat sms 11 minutter før sin frokostpause

Chauffør sendte sms til kammerat om fodbold 11 minutter før sin frokostpause. Chefen fyrede ham samme dag.

En chauffør blev fyret fra et nordsjællandsk apotek, fordi han havde sendt en privat sms i arbejdstiden. Nu har han fået erstatning.
En chauffør blev fyret fra et nordsjællandsk apotek, fordi han havde sendt en privat sms i arbejdstiden. Nu har han fået erstatning.

København. En chauffør blev fyret fra et nordsjællandsk apotek, fordi han havde sendt en privat sms i arbejdstiden. Onsdag har han fået oprejsning i retten. Apotekeren er blevet dømt for en usaglig afskedigelse, som i alt koster hende næsten 300.000 kroner, oplyser Retten i Lyngby.

Det var en dag i oktober 2016, at den nu 64-årige mand, der også var servicemedarbejder på apotek i Birkerød, sendte en privat sms.

Helt præcist sendte han beskeden om et fodboldarrangement til en ven klokken 12.34. Men ejeren af apoteket holdt ham under nøje opsyn og greb til den drastiske reaktion, fordi hans frokostpause først begyndte klokken 12.45.

Det er i strid med apotekets personalehåndbog at sende private sms'er i arbejdstiden, og allerede samme dag afskedigede hun den ansatte, fremgår det af referat af sagen på rettens hjemmeside.

Imidlertid var fyringen ude af proportioner, og den var ikke rimeligt begrundet i virksomhedens eller chaufførens forhold, konkluderer retten.

I sagen har det været et tema, om han var ansat under funktionærlignende vilkår.

Da han oprindeligt blev ansat i 2001, havde han funktionærstatus, og dette indkaldte han sin oprindelige arbejdsgiver til at vidne om i retten.

Imidlertid står der intet om dette på et ansættelsesbevis fra 2007, hvilket apotekets nye ejer, der overtog virksomheden i 2008, har henholdt sig til.

Retten giver dog den 64-årige medhold i, at han på tidspunktet for afskedigelsen faktisk var beskyttet af funktionærvilkår.

Den store regning skyldes godtgørelse for usaglig afskedigelse, ferie og fratrædelse, ligesom der indgår løn i opsigelsesperioden.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.