Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anonymt tip førte politiet til tiltalte i stor dopingsag

I efterforskningen af en stor sag om ulovlig handel med doping og lægemidler overvågede politiet pakketrafik.

To mænd sidder i disse dage på anklagebænken i Københavns Byret, hvor de er tiltalt for omfattende handel doping og lægemidler. (arkivfoto) Free/Per Johansen
To mænd sidder i disse dage på anklagebænken i Københavns Byret, hvor de er tiltalt for omfattende handel doping og lægemidler. (arkivfoto) Free/Per Johansen

København. Det var et anonymt tip, der ledte politiet på sporet af to mænd, der er tiltalt for omfattende indkøb og salg af ulovlig doping og lægemidler.

Det fortæller anklager Andreas Christensen i sin forelæggelse af sagen i Københavns Byret torsdag.

De to mænd på 30 og 36, der erkender sig delvist skyldige, er tiltalt for omfattende illegal handel med doping og lægemidler.

Efterforskningen af sagen begyndte tilbage i sensommeren 2014.

- Vi fik et anonymt tip mod X (den 30-årige tiltalte). Vi satte derfor en aflytning op på X's (den 30-årige tiltalte) telefon.

- Dels kan man høre de samtaler, der bliver ført over telefonen. Man kan også se de sms-beskeder, der bliver sendt og modtaget, forklarer Andreas Christensen om aflytningen.

Her finder politiet flere beskeder fra daværende PostDanmark, som nu hedder Postnord, om, at en pakke er klar til afhentning.

- Det får selvfølgelig politiet til at spekulere over, hvad der er i de her pakker og over den her pakketrafik, siger anklageren.

Politiet begynder at overvåge pakketrafikken. Det viser sig, at der blandt andet er doping og ulovlige lægemidler i nogle pakker og kontanter i andre. Pakkerne leder dem også til den anden tiltalte i sagen.

Det er et omfangsrigt anklageskrift med 17 forhold, hvor begge mænd er tiltalt for den illegale handel, hvor de havde forskellige roller.

Den 30-årige mand nægter sig skyldig i otte forhold, mens han delvist eller helt erkender resten af forholdene.

Den 36-årige erkender i nogle forhold, at han har afsendt pakker, som han vidste indeholdt ulovlig doping og lægemidler, men i et langt mindre omgang end beskrevet i anklageskriftet.

Overordnet nægter han at skulle have haft en styrende rolle, og han nægter blandt andet at have stået for markedsføring og at have modtaget betaling for dopingen og lægemidlerne. I godt halvdelen af forholdene nægter han sig skyldig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.