Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anmeldere: La La Land vækker musical-genren fra de døde

Oscar-favoritten "La La Land" får lutter topkarakterer af de danske anmeldere. En genre er genfødt, lyder det.

Hvis man er til musicals, skal man tage i biografen og se filmen "La La Land", koste hvad det vil. Sådan lyder konklusionen i kor fra avisernes anmeldere.

Filmen får seks hjerter i Politiken, hvor anmelder Kim Skotte skriver:

- "La La Land" er en film, som det er virkelig svært ikke at elske af hele sit filmhjerte. Så hvorfor lade være? Medmindre selvfølgelig man er musicalallergiker, og dem er der jo altså nogle stykker af.

Også i Jyllands-Posten er der ros at hente. Her giver anmelder Nanna Frank Rasmussen filmen fem stjerner.

- Danser man ikke tindrende glad ud af biografen efter at have set Damien Chazelles hyldest til kærligheden og filmmediet, så skal man fluks søge hjertelægehjælp, skriver hun.

Et gennemgående tema i anmeldelserne er filmens genrejsning af musical som genre.

I Berlingske vækkes genren fra de døde i både Louise Kidde Sauntveds anmeldelse og i en tilhørende artikel med titlen "Musicalen er tilbage".

- Musicalgenren er intet mindre end genfødt med Damien Chazelles på én gang moderne og klassiske musical "La La Land", skriver anmelderen, der giver filmen fem stjerner.

Ekstra Bladets anmelder giver også filmen fem stjerner og mener, at "La La Land" uden problemer lever op til hypen, der er gået forud for den danske premiere.

- Som en uforbeholden hommage til fatamorganaet Hollywood generelt samt musicalgenren i særdeleshed er den fuldstændig uimodståelig, lyder det blandt andet i anmeldelsen.

BT's anmelder belønner ligeledes "La La Land" med fem stjerner under overskriften "Musikalsk magi i LA".

- Selv om slutningen måske ikke er helt så lykkelig, som man kunne håbe på, så forlader man biografen med en fornyet tro på drømmen, romantikken, musikken og livets uafviselige magi, skriver BT's anmelder.

Også Kristeligt Dagblads anmelder er begejstret over "La La Land" og kalder filmen "en berusende vidunderlig musical, der hylder både drømme og drømmere".

Kristeligt Dagblads anmelder giver også filmen fem stjerner.

Filmen har Ryan Gosling og Emma Stone i hovedrollerne og er nomineret til 14 Oscar-priser. En af dem er prisen for bedste film. Og skal man tro bookmakerne, har filmen gode chancer for at løbe med prisen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.