Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Klædt af på nettet

Anmeldelser af hævnporno forsvinder hos politiet

Flere kvinder er gået forgæves til politiet for at anmelde, at deres private billeder er blevet delt på nettet imod deres vilje. Politiet registrerede nemlig aldrig deres anmeldelser.

Det er svært for ofrerne for digitale krænkelser at blive taget seriøst.
Det er svært for ofrerne for digitale krænkelser at blive taget seriøst.

Flere kvinder henvender sig forgæves til politiet, når de får spredt intime billeder på nettet imod deres vilje.

I søndags bragte Berlingske interviews med 11 kvinder, som er ofre for ulovlig billeddeling online, også kendt som »hævnporno«, og flere beskriver en følelse af at blive mødt med ligegyldighed, når de kontakter politiet.

Eksempelvis måtte 32-årige Dea ringe to gange til Østjyllands Politi, før politiet oprettede en sag. I tiden mellem første og andet opkald blev hendes private billeder spredt på nettet. Deas sag blev henlagt den 3. august, men det er Berlingske og ikke politiet, der for nylig har informeret hende om det. Det erkender Østjyllands Politi, som beklager fejlen.

På samme måde indgav 21-årige Hannah i januar sidste år en anmeldelse over både telefon og mail til Nordjyllands Politi, men hun har endnu ikke hørt mere fra dem.

»Jeg følte ikke, at de tog min situation seriøst. Overhovedet. Jeg har ikke selv fulgt op på det, for jeg synes, at politiet virker ligeglade,« siger Hannah.

Over for Berlingske forklarer Nordjyllands Politi, at de ikke kan finde Hannahs sag i systemet, og at de beklager, hvis Hannah ikke har fået den rette borgerservice.

21-årige Rikke ringede ligeledes til politiet for at melde onlinetilstedeværelsen af sine billeder for et år siden. Her blev hun bedt om at sende en mail med yderligere informationer og fik besked om, at Syd- og Sønderjyllands Politi  ville vende tilbage inden for en uge.

Rikke hørte imidlertid ikke mere fra politikredsen, men ringede selv flere gange for at følge op på sagen, og hver gang fik hun at vide, at de stadig var på sagen. Berlingske har kontaktet Syd og Sønderjyllands Politi, som fortæller, at man ikke har registreret anmeldelsen. Politiet har søgt på kvindens fulde navn, men har dog ikke haft mulighed for at søge på hendes cpr-nummer, da Berlingske ikke har kunnet oplyse dette. Det har heller ikke været muligt for Berlingske at skaffe en kopi af den mail, som kvinden har sendt. Og derfor har politiet heller ikke kunnet søge ud fra disse oplysninger.

»Jeg føler ikke, at jeg er beskyttet af retssystemet, og jeg har ikke fået den hjælp, jeg skulle have haft. Da det var værst, havde jeg brug for at snakke med nogen, og derfor gjorde det så ondt, da politiet ikke ringede tilbage og fulgte op. Det var hårdt at mærke deres ligegyldighed, sådan som jeg havde det,« siger Rikke.

Men selv hvis politiet tager imod anmeldelsen, er der ingen garanti for, at sagen bliver efterforsket. Det kunne Berlingske fortælle i dag, hvor flere kvinder oplever ikke at få deres sager efterforsket, fordi politiet »erfaringsmæssigt« ved, at det er svært at finde frem til bagmændene bag den ulovlige billeddeling.

Det sker, på trods af at der er politisk enighed om, at fænomenet er forkasteligt, og at personerne bag billeddelingen skal straffes for lovovertrædelsen.

Til en høring om digitale sexkrænkelser på Christiansborg i sidste uge, forsikrede Rigspolitiet politisk ordfører for Enhedslisten Pernille Skipper om, at politiet er i stand til at tage imod ofrene og behandle sagerne ordentligt.

»Men nu viser det sig, at medmindre vi er meget heldige, og denne håndfuld kvinder er de eneste, der har været udsat for det, så er der er et generelt problem med måden, politiet behandler ofrene på,« siger Pernille Skipper.

Når politiet ikke registrerer anmeldelser eller undlader at efterforske sager om ulovlig billeddeling, er det med til at bakke op om de mennesker, som mener, at ofrene selv bærer skyld, mener Pernille Skipper. Hun understreger, at vi som samfund ikke kan påstå at være på ofrenes side, når så få bliver dømt.

»Hvis vi skal stå inde for den beslutning, vi har taget i straffeloven om, at det her er ulovligt og kriminelt, så bliver politiet også nødt til at registrere anmeldelserne og efterforske sagerne i stedet for at lægge dem til at samle støv i et hjørne. Det er ikke første gang, at vi ser politiet behandle sager omkring seksuelle forbrydelser imod kvinder på den måde, og det viser, at vi har et politi, som ikke er på ofrenes side, når der bliver begået kriminalitet mod kvinder og deres seksualitet. Det er et sexistisk system for at sige det, som det er,« siger hun.

Retsordfører Peter Kofod Poulsen (DF) mener heller ikke, at politiet håndterer sagerne tilfredsstillende i forhold til, hvor krænkende de digitale overgreb er for ofrene.

»Jeg har hørt om rigtig mange sager, hvor man som borger har henvendt sig med et lignende problem, og så sker der måske ikke rigtig mere. Det er en fair sag, at politiet er presset og har mange opgaver, men så synes jeg også, at vi må sørge for, at der er de ressourcer, der skal være. Der kommer nogle betænkninger og anbefalinger om problematikken fra regeringen inden længe, og det ville det klæde ministeren at sætte ressourcespørgsmålet på dagsordenen,« siger Peter Kofod Poulsen.

Også retsordfører Trine Bramsen (S) tilslutter sig koret af personer, som synes, at det er en sløset tilgang, ofrene bliver mødt med, men mener samtidig ikke, at løsningen er at skælde politiet ud.

»Jeg stiller mig ikke op i køen af dem, der bare peger fingre ad politiet og siger, at de ikke tager opgaven alvorligt. Det her peger på politikerne, og på at vi skal sikre, at politiet har de nødvendige ressourcer og kompetencer, for selvfølgelig skal man have efterforsket sin sag, når man melder den her billeddeling,« siger Trine Bramsen, som også påpeger behovet for at se på strafferammen.

Til høringen i sidste uge fastslog også justitsminister Søren Pape (K), at det skal være trygt for ofrene at henvende sig til politiet:

»Jeg synes, at det er vigtigt, at vi er på offerets side, og det er et vigtigt budskab, at ofrene ikke skal være nervøse for at gå til politiet, og de skal vide, hvad de kan forvente, når de henvender sig. Når man begår noget strafbart, så skal man straffes, og jeg lægger derfor vægt på, at Anklagemyndigheden forfølger de her sager om digitale sexkrænkelser, når der sker overtrædelse af straffeloven,« sagde han.

Artiklen er opdateret 3. februar 2017 kl. 15.02 med en præcisering af, hvilke oplysninger politiet i Syd- og Sønderjylland har haft adgang til, da det undersøgte, om anmeldelsen fra Rikke var registreret.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.