Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anmeldelse: Sådan er Nørreport efter renoveringen

Midt i vintergrå januar kan det være vanskeligt at se Nørreport Station som et nyt, imødekommende byrum i København. Men potentialet er der. Også problemerne.

De seks såkaldte svævende tage, der pryder den nye udgave af Nørreport Station er båret af søjler og placeret over nedgange og bygninger til kiosk, billetsalg, servicecenter og noget så sjældent i dag som et offentligt toilet, der er åbent og under opsyn en stor del af døgnets timer.
De seks såkaldte svævende tage, der pryder den nye udgave af Nørreport Station er båret af søjler og placeret over nedgange og bygninger til kiosk, billetsalg, servicecenter og noget så sjældent i dag som et offentligt toilet, der er åbent og under opsyn en stor del af døgnets timer.

Når det velkendte lysskilt over Nørreport Station tændes igen, er det et signal om, at meget er ved det gamle, selv om noget er forandret.

Det er nemlig ikke en ny station, der indvies lørdag. Det er blot nogle nye bygninger og en ny pladsdannelse. Under jorden ligger spor og perroner, som de har ligget i mange år, og heller ikke trapper eller elevatorer har skiftet placering. Det er så også det, der har gjort udformningen af den nye plads og de nye bygninger på pladsen til noget af en bunden opgave for tegnestuerne COBE og Gottlieb Paludan Architects.

Det store arkitektoniske greb er de seks såkaldte svævende tage. Amorfe former båret af søjler og placeret over nedgange og bygninger til kiosk, billetsalg, servicecenter og noget så sjældent i dag som et offentligt toilet, der er åbent og under opsyn en stor del af døgnets timer.

De massive bygninger er altså væk, og det giver hele pladsen en let og transparent karakter. Man kan faktisk stå på Nørreport ud for Nørregade og kigge helt hen til Statens Museum for Kunst.

Letheden og byggeriernes afdæmpede nutidige karakter er en af gevinsterne ved den langstrakte ombygning. Medvirkende til at give pladsdannelsen dens lette og overskuelige karakter er to andre forhold. Det ene er en omlægning af busstoppestederne, hvor man står af i området nærmest Gothersgade, hvorefter de tomme busser kører hen og hviler sig på parkeringspladser ud for Zahles Skole med arkitektfirmaet Rørbæk & Møllers markante tilbygning på toppen, der nu mere end tidligere synes at passe til en kommende, måske mere high-tech bygningsmasse omkring Nørreport. Stationens umiddelbare nærhed må forventes også at undergå en vis modernisering i de kommende år.

Den anden grund til, at pladsen ved Nørreport indtil videre fremstår mere let og transparent, er, at cyklerne tænkes placeret i forsænkede arealer eller såkaldte bede. Der er plads til 2.100 cykler, og så længe der ikke er flere, behøver de altså ikke at stå i vejen for udsigten eller for andre mennesker. Går det, som det plejer, er der mindre grund til optimisme.

Ud fra et æstetisk ideal om at holde pladsen åben og give den en let karakter, er det et fint træk at placere cyklerne i særlige, forsænkede områder. Kloakker og afløb skulle også kunne håndtere nedbøren ved almindeligt dansk regnvejr, men spørgsmålet er, hvad der sker, når der kommer skybrud, og når regn og sne fryser til is, og kanterne og siderne bliver glatte.

Småt med grønt

Set fra midten af januar synes der meget længe til, at kirsebærtræerne på Nørreport blomstrer. Nogle steder på pladsen er der plantet et par træer og sat nogle bænke, og indtil videre ser træerne ud, som træer som regel ser ud, når arkitektfirmaer har puttet no’ed natur ind i deres veldefinerede byrum og smukke organiske linjer: De ligner en gammel, slidt fejekost, der er stukket i jorden.

Men en dag kommer foråret vel igen til de danske kyster. Indtil da er der adskillige elementer ved ombygningen og renoveringen af Nørreport, vi må vente på:

Som for eksempel den omdiskuterede fodgængertunnel fra Frederiksborggade (efter Kultorvet), som endnu ikke er åbnet. De meget store og også meget nødvendige udluftningstårne, der unægteligt har en markant skulpturel fremtræden på pladsen, vil på et tidspunkt blive udstyret med en særlig lyssætning, der skulle gøre dem mere æstetisk imødekommende.

Et særligt sympatisk træk er, at de seks organisk formede tage også er beplantede med mosarter, der dels modvirker det enorme Co2-udslip fra biler og busser, der passerer området, dels får en betydning for afledningen af regnvand, dels sikrer tagene længere levetid og dels giver området et grønnere præg set oppe fra bygningerne omkring pladsen.

En travl trafikplads

Hovedstaden har fået en moderne plads, der måske også er gearet til at betjene det efter lokale forhold meget store antal mennesker, der bruger Nørreport; landets mest travle station med et dagligt passagertal på 250.000.

Nørreport passeres også af mange mennesker, og et fint træk ved disponeringen af pladsen er, at placeringen af for eksempel cykelbedene i videst mulig omfang er sket ud fra en formodning om, hvordan bevægelsesmønstrene er.

Som den nye plads må forventes at forandre bygningerne i dens umiddelbare nærhed, må man også formode, at et vist caféliv vil spire frem langs murene. Men: Nørreport er fortsat en travl trafikplads med masser af busser, biler og gående og cyklende (eller trækkende med en cykel, hvis det skal være helt efter bogen), så det bliver et travlt mødested. Hyggepladser må man ind i middelalderbyen eller ud til brokvartererne for at finde.

Men pølsevognen er der stadigvæk.

Hvad: Det nye Nørreport. Arkitekter: COBE og Gottlieb Paludan Architects.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.