Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklagere skal bekæmpe høje sagsbunker om vold

Vestdanmark er mest plaget af flere anmeldelser om vold. Anklagere skal reducere bunker med 20 procent.

København. Bunkerne med sager om vold tårner sig op hos både politi og anklagemyndighed. Det skyldes især flere anmeldelser fra offentligt ansatte om slag, spark og trusler.

Derfor skal anklagerne i år reducere bunkerne med 20 procent, lyder et krav fra Rigsadvokaten, som er den øverste anklagemyndighed.

Tendensen med voksende bunker er mest markant i de jyske politikredse og på Fyn, viser tal fra Rigsadvokaten.

Hos anklagerne i disse politikredse lå der i januar 2015 i alt 511 sager, hvor der var rejst sigtelse, men hvor der ikke var truffet afgørelse om tiltale. I marts i år var antallet af sager i denne kategori kommet helt op på 902.

På Sjælland er billedet det samme, selv om stigningen ikke er helt så dramatisk - fra 502 til 718 ventende sager.

- Bunkerne er steget rigtigt meget, siger vicestatsadvokat Kirstine Troldborg hos Rigsadvokaten.

Her har man dog ingen forventning om, at man kan komme ned på niveauet i 2015.

- Vi har fastsat et mål om, at sagsbeholdningen både hos politiet og anklagemyndigheden skal nedbringes med 20 procent i 2017, siger Kirstine Troldborg.

Hvordan det præcist skal gøres, er der ikke truffet en central beslutning om.

- Det er ikke os, der bestemmer prioriteringen ude i kredsene. Det er et lokalt anliggende, siger vicestatsadvokaten.

Væksten i antallet af anmeldelser skyldes næppe drastisk forværrede forhold for plejepersonale, socialpædagoger, fængselsbetjente og andre.

Tidligere i år har såvel de ansattes organisationer som politiet forklaret de flere anmeldelser med, at Erstatningsnævnet har ændret politik. For at kunne få erstatning skal der skal ske anmeldelse til politiet inden 72 timer.

Reglen skal tages bogstaveligt. Det viser en dom, som Vestre Landsret afsagde i begyndelsen af april, og som stadfæstede en tidligere afgørelse fra Retten i Holstebro.

En ung under 15 år havde taget halsgreb på lederen af et socialpædagogisk opholdssted. Der skete ikke politianmeldelse, og to dommere har godkendt Erstatningsnævnets afvisning af sagen.

Den tredje dommer er uenig og henviser til, at institutionen havde gode grunde til at være tilbageholdende med at involvere politiet. Denne dommer mener, at nævnet burde have dispenseret fra 72 timers-reglen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.