Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklager vil rejse tiltale i 24 år gammel overgrebssag

Dommer vil tillade, at 24 år gammel overgrebssag kan blive ført for retten. Forsvarer har påstået forældelse.

Retten i Glostrup vil ikke på forhånd afvise en 24 år gammel overgrebssag som forældet. Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen
Retten i Glostrup vil ikke på forhånd afvise en 24 år gammel overgrebssag som forældet. Free/Per Johansen, Pressefoto, Domstolsstyrelsen

Retten i Glostrup har givet anklagemyndigheden grønt lys til at rejse tiltale i en 24 år gammel sag om seksuelt overgreb, skriver Albertslund Posten.

Anklager Rune Sorved Sydik oplyser til Ritzau, at retten afsagde kendelse om spørgsmålet 26. maj. Retten har taget stilling til, om sagen på forhånd skulle afvises som værende forældet.

- Vi har modtaget en anmeldelse om et seksuelt overgreb, der er foregået tilbage i 1992, hvor anmelderen var 10 år gammel, fortæller anklager Rune Sorvad Rydik fra Københavns Vestegns Politi.

Anklageren oplyser, at sagen fra politiets side er færdigefterforsket, og at anklagemyndigheden nu vil rejse tiltale i sagen.

- Det kan dog være, at forsvarsadvokaten vil kære kendelsen fra byretten til Østre Landsret, siger Rune Sorvad Sydik.

Den sigtedes advokat, Carsten Halle, har endnu ikke været træfbar.

Rune Rydik vil endnu ikke oplyse nærmere om sagens indhold. Det gælder både overgrebenes karakter, og hvilken bestemmelse i straffeloven der er rejst sigtelse for.

Anklageren oplyser, at den sigtede er beskyttet af et navneforbud. Derudover gælder der i sædelighedssager den regel, at offeret automatisk er beskyttet af navneforbud.

Ifølge Albertslund Posten boede den sigtede og den dengang 10-årige pige begge i Albertslund, da forbrydelsen angiveligt fandt sted.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.