Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklager: Sygeplejerske spiller i sit eget bizarre drama

Drabene på tre patienter, som en sygeplejerske er tiltalt for at have begået, har store ligheder, lyder det.

En 32-årig sygeplejerskes motiv til at dræbe tre patienter og have forsøgt at dræbe en fjerde bunder i hendes personlighed.

Det understreger anklager Karen Vistisen i sin procedure i Østre Landsret i Nykøbing Falster, hvor omkring 20 tilhørere og pårørende er mødt frem.

- Tiltaltes verden er i en sygelig grad styret af at bringe sig selv i centrum, siger anklageren.

Karen Vistisen sammenligner det med "et bizart drama", hvor sygeplejersken spiller alle rollerne selv.

Christina Aistrup Hansen bliver beskrevet som selvhævdende, med hang til drama, selviscenesættende og med en histrionisk personlighedsforstyrrelse.

Nogle af kendetegnende ved lidelsen er tilbøjelighed til dramatisering, egocentricitet og manglende tanke for andre.

Karen Vistisen påpeger, at det ikke er første gang, at en sygeplejerske dræber for at skabe spænding.

I en sag fra Tyskland tilstod en mandlig sygeplejerske, at han havde dræbt patienter i søgen på spænding og anerkendelse.

Christina Aistrup Hansen, der nægter sig skyldig, er tiltalt for at have dræbt en patient i 2012 samt to andre på en enkelt nattevagt mellem 28. februar og 1. marts 2015.

Samme nat er hun desuden tiltalt for at have forsøgt at tage livet af en fjerde patient.

De tre drab og det ene drabsforsøg har ifølge anklageren så store ligheder, at det ikke kan ignoreres.

- De fire forhold har en række lighedspunkter, som man er nødt til at forholde sig til. Der kan ikke være tale om tilfældigheder.

- Alle var ældre og svage. Alle fik morfin og stesolid, siger hun.

Karen Vistisen tilføjer, at alle tre ofre fik nogenlunde samme mængde og var patienter, hvor medicinen kunne gives intravenøst.

Der er ifølge anklageren ingen tvivl om, at det er den 32-årige sygeplejerske, der stod bag.

- Tre mennesker er døde, en fjerde var tæt på. Var det tiltalte, der stod bag dette? Afgørelsen er nu jeres, slutter Karen Vistisen sin procedure.

Proceduren har taget det meste af retsmødet. Onsdag er det forsvarer Michael Juul Eriksens tur til at procedere.

Ankesagen begyndte i slutningen af januar. I byretten blev sygeplejersken sidste år idømt fængsel på livstid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.