Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklager: Moffe skal i fængsel for storsalg af cannabisolie

I dag starter Retten i Holbæk sagen mod en murer og fire medtiltalte for salg af cannabisolie.

Anklager Lise Frandsen vil have Claus Nielsen, også kaldet »Moffe«, tre år i fængsel.
Anklager Lise Frandsen vil have Claus Nielsen, også kaldet »Moffe«, tre år i fængsel.

En vestsjællandsk murer skal tre år bag tremmer for at have solgt 51.569 chokoladeknapper, der indeholdt cannabisolie. Han skal ligeledes betale en tillægsbøde på 25.000 kroner.

Sådan lyder kravet fra anklager Lise Frandsen mandag i Retten i Holbæk.

46-årige Claus Nielsen, der kaldes »Moffe«, sidder på anklagebænken sammen med sin kone og tre medtiltalte i en sag, der har fået stor offentlig interesse.

Men det har ikke været »Moffes« formål at overtræde straffeloven. Han ville blot hjælpe syge og smerteplagede danskere, har han forklaret under et tidligere retsmøde.

Af denne grund nægter han sig skyldig. Men dette er ikke anklager Lise Frandsens opfattelse.

Anklageren går efter en dom for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 om salg og produktion af ulovlig narkotika samt et brud på lægemiddelloven.

»Det er ikke domsmandsrettens opgave at tage stilling til, om cannabis bør være lovlig, eller hvordan det bør lovliggøres. Det har vi dygtige mennesker på Christiansborg til,« siger anklager Lise Frandsen.

Ifølge Claus Nielsens forsvarer, advokat Erbil Kaya, har Lægemiddelstyrelsen dog kategoriseret "Moffes" produkter til at være et lægemiddel. Af denne grund kan der ikke være tale om et brud på straffeloven.

»Den almindelige narkohandler arbejder i det skjulte. Claus har gjort det stik modsatte. Han har offentligt vist og fortalt, hvordan han producerer og sælger cannabisolie,« siger Erbil Kaya.

Derfor bør den 46-årige straffes for at have solgt et lægemiddel uden de nødvendige godkendelser. Det kan ifølge advokaten maksimalt give en betinget dom på halvandet år.

Murerens medtiltalte kræves ligeledes fængslet. Anklageren vil lade det være op til retten at afgøre, om de kan straffes i samme omfang som Moffe.

Lise Frandsen lægger dog op til en straf på over to år for deres rolle i produktionen. De har nemlig alle haft hver deres brik i puslespillet, lyder forklaringen.

»Moffes forretning ville ikke have været den sammen uden deltagelse af alle fem. Det er derfor anklagemyndighedens opfattelse, at de bør dømmes i forening,« siger anklager Lise Frandsen.

Knap 92 kilo marihuana skal ifølge anklagemyndigheden have været brugt under produktionen af cannabisolien.

I en periode på to år frem til oktober sidste år blev der ifølge anklageskriftet bestilt produkter for knap 2,7 millioner kroner fra hjemmesiden moffe.com.

Mureren afviser dog, at der har været en økonomisk gevinst forbundet med salget af de ulovlige stoffer. Også dette punkt bliver bestridt af anklageren.

»Der har i hvert fald været et udbytte på 200.000 kroner,« siger Lise Frandsen.

Der forventes dom i sagen tirsdag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.