Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklager kridter banen op i usædvanlig sag om sygehusdrab

En 32-årig sygeplejerske, som er tiltalt for drab, er tilbage på anklagebænken. Denne gang i Østre Landsret.

En 32-årig sygeplejerske, som er tiltalt for drab, er tilbage på anklagebænken. Denne gang i Østre Landsret.
En 32-årig sygeplejerske, som er tiltalt for drab, er tilbage på anklagebænken. Denne gang i Østre Landsret.

Blev tre patienter på Nykøbing F. Sygehus slået ihjel med fuldt overlæg, eller døde de af naturlige årsager?

Det bliver et af de helt centrale spørgsmål i ankesagen mod den 32-årige sygeplejerske Christina Aistrup Hansen, som 24. juni sidste år fik en livstidsdom for drab og drabsforsøg i byretten.

Sådan lyder det fra senioranklager Karen Vistisen, som tirsdag har indledt den usædvanlige sag i Østre Landsrets afdeling i Nykøbing Falster, hvor cirka 10 journalister og omkring 25 tilhørere følger med.

- Patienterne var syge og indlagt på sygehuset. Så der skal føres bevis for, om de blev dræbt eller døde af andre årsager, og også om der har været en ond vilje til at gennemføre en forbrydelse, siger anklageren.

Den 32-årige sygeplejerskes lange, mørke hår er samlet i en fletning og hænger ned foran venstre skulder. Hun har et gråt halstørklæde på og er klædt i en grå trøje over en hvid skjorte.

Hun kigger opmærksomt på anklageren, som har ordet det meste af tiden på retssagens første dag.

Christina Aistrup Hansen er tiltalt for at have dræbt en patient med en overdosis medicin i 2012 og to andre på en enkelt nattevagt på akutafdelingen mellem 28. februar og 1. marts 2015.

Derudover er hun tiltalt for at have forsøgt at tage livet af en fjerde patient samme nat.

Det var en overlæge på sygehuset, der anmeldte Christina Aistrup Hansen til politiet efter nattevagten for snart to år siden. Herefter blev hun anholdt og sigtet for drab.

Sygeplejersken nægter sig skyldig i alle forhold og ankede derfor øjeblikkeligt byrettens dom til landsretten.

Senioranklager Karen Vistisen gennemgår grundigt alle sagens forhold og de faktiske omstændigheder, så de ni nævninge og tre dommere er helt med på, hvad sagen handler om.

I løbet af retssagen skal flere læger og sygeplejersker fra Nykøbing F. Sygehus vidne om blandt andet arbejdsgange og brugen af forskelligt medicin.

Derfor oplister anklageren en lang række fagudtryk og medicinnavne, som hun forklarer om for nævningene.

Landsrettens dom ventes at falde til maj eller juni efter cirka 35 retsmøder.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.