Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklager kræver strengest mulige straf til syrienkriger

24-årig bør ifølge anklagemyndigheden idømmes seks års fængsel for at tilslutte sig Islamisk Stat.

Arkivfoto: RB plus. Følelser kan styre sag mod syrienkriger. Danmarks første straffesag mod en formodet syrienkriger begynder i næste uge. Forsvareren frygter, at retten lader sig styre af følelser. Arkivfoto: PLUS-historie. En omfattende og indviklet sag om byggeaffald, der er blevet dumpet på tilfældige grunde og pladser på Sjælland, er onsdag skudt i gang i Retten i Glostrup. (se Ritzau historie 121700) Der er stille foran Retten i Glostrup onsdag formiddag d.30. marts 2011, hvor Københavns Byret fortsætter med anklagerens forelæggelse af den store sag mod 16 medlemmer af Hells Angels og støttegruppen AK81. Sagen startede mandag, hvor der var stort opbud af Hells Angels medlemmer og AK81

Glostrup. Strafferammen i lovens bestemmelse om at tilslutte sig en terrorgruppe skal udnyttes fuldt ud i sag om 24-årig mand, mener anklagemyndigheden.

Onsdag ved Retten i Glostrup forlanger anklager Anders Riisager en straf på seks års fængsel til den 24-årige mand. Retten har onsdag formiddag kendt manden skyldig i at have tilsluttet sig gruppen Islamisk Stat i Syrien tilbage i 2013.

- Der er tale om den mest grusomme terrororganisation, som verden kender, lyder det fra Anders Riisager, som onsdag eftermiddag argumenterer for, hvor høj en straf den 24-årige skal have.

Straffelovens paragraf 114 c, stk. 3, som manden er dømt for, giver mulighed for at straffe med op til seks års fængsel. Anders Riisagers krav er dermed en opfordring til retten om at udnytte strafferammen fuldt ud.

Den 24-årige er kendt skyldig i at have ladet sig hverve to gange. Første gang var i 2013, hvor han ad to omgange var i Syrien. Her modtog han krigs- og våbentræning i en Islamisk Stat-lejr, lyder det i rettens kendelse.

I 2015 var manden igen på vej til Syrien. Billetten var bestilt, men han blev anholdt, inden han kom afsted.

Anders Riisager mener, at hver af disse episoder i sig selv bør straffes med tre års fængsel.

Den 24-årige er derudover kendt skyldig i at ville støtte Islamisk Stat med 20.000 kroner og for et mindre tyveri. Sammenlag burde det give syv måneders fængsel, og alt i alt skal straffen altså lande på seks års fængsel, hvis det står til Anders Riisager.

Ud over en fængselsstraf vil anklagemyndigheden have den 24-årige udvist af Danmark. Det kan umiddelbart ikke lade sig gøre, da han er dansk statsborger. Men Anders Riisager vil have retten til at tage statsborgerskabet fra manden.

Det er muligt, fordi manden først blev dansk statsborger i år 2000, da han var syv år gammel. Han er født i Danmark af tyrkiske forældre, og efter tyrkisk lov blev han derfor tyrkisk statsborger ved fødslen.

Det er kun én gang tidligere sket, at en person er blevet frataget sit danske statsborgerskab som konsekvens af en straffesag. Det skete tidligere i denne måned for den marokkanskfødte Said Mansour, der er dømt for at propagandere for terror.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.