Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklager kræver 30 dages fængsel til politiker for læk

Sag om læk af oplysninger i terrorsag er så grov, at politiker ifølge anklager bør afsone en fængselsstraf.

Kommunalpolitikeren Finn Rudaizky (DF) bør ifølge anklager Søren Harbo i fængsel i 30 dage for at have lækket fortrolige oplysninger til journalister.
Kommunalpolitikeren Finn Rudaizky (DF) bør ifølge anklager Søren Harbo i fængsel i 30 dage for at have lækket fortrolige oplysninger til journalister.

Kommunalpolitikeren Finn Rudaizky (DF) bør ifølge anklager Søren Harbo i fængsel i 30 dage for at have lækket fortrolige oplysninger til journalister.

Oplysningerne er lækket ad to omgange og drejer sig om københavnerterroristen Omar el-Hussein og hans familie.

Kravet er usædvanligt, da sager om brud på tavshedspligt normalt straffes med bøde.

I dagene efter angrebene mod kulturhuset Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København i februar 2015 gav Finn Rudaizky oplysningerne videre.

Siden gav han flere oplysninger, i forbindelse med at kommunen arbejdede på en redegørelse til Folketingets Retsudvalg.

I løbet af marts og april blev oplysningerne brugt i artikler i dagbladene Berlingske og BT.

Rudaizky har erkendt, at han videregav oplysningerne. Men han mener, at han handlede ud fra et hensyn til den offentlige interesse i sagen. Hans agt var nemlig at vise, hvordan Københavns Kommune flere gange havde svigtet.

- Jeg havde ikke et ønske om at videregive fortrolige oplysninger om Omar el-Hussein. Det var et spørgsmål om en terrorsag, som efter min mening kunne retfærdiggøre, at oplysningerne blev givet videre, har Rudaizky sagt.

Men anklager Søren Harbo mener, at Rudaizky på ingen måde havde ret til at give oplysningerne videre.

- Det kommer ikke andre ved, lyder det igen og igen fra anklageren, når han gennemgår oplysningerne i detaljer.

Det var blandt andet oplysninger om adfærdsvanskeligheder og kriminalitet samt familiens økonomiske og sociale forhold, der blev givet til journalisterne.

- Denne her sag er mere alvorlig, end at den kan afgøres med en bøde, lyder det fra Søren Harbo.

Men advokat Henrik Stagetorn, der er forsvarer for Rudaizky, er uenig. Han mener, at politikeren helt bør frifindes. På grund af sagens alvor mener Stagetorn, at Rudaizky var inden for den juridiske skive, da han videregav oplysningerne.

Der falder dom i sagen mandag eftermiddag klokken 14.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.