Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklager er tilfreds med skyldkendelse til Kundbypige

Tre dommer og otte ud af ni nævninger fandt det bevist, at 17-årig pige lagde terrorplaner.

Anklager Kristian Kirk taler med journalister efter domsafsigelsen i Kundby-sagen i Retten i Holbæk torsdag d. 18 maj 2017. Den 17-årige pige idømmes 6 års fængsel for at have planlagt bombeangreb mod to skoler. (se Ritzau historie 181643) .(Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017)
Anklager Kristian Kirk taler med journalister efter domsafsigelsen i Kundby-sagen i Retten i Holbæk torsdag d. 18 maj 2017. Den 17-årige pige idømmes 6 års fængsel for at have planlagt bombeangreb mod to skoler. (se Ritzau historie 181643) .(Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix 2017)

Det er tilfredsstillende, at Østre Landsret fredag har kendt den 17-årige pige fra Kundby skyldig i forsøg på terror.

Det siger anklageren i sagen, Kristian Kirk.

»Jeg er meget tilfreds med, at landsretten er enig i den vurdering, som både anklagemyndigheden og Retten i Holbæk har haft.«

»Der er jo tale om planer om meget farlig kriminalitet, som er foregået i Kundby, så jeg er glad for, at anden instans nu også har kendt hende skyldig,« siger han.

Det var pigens tidligere skole i Fårevejle og den jødiske Carolineskole i København, som efter hendes planer skulle bombes tilbage i 2016.

Ved Retten i Holbæk blev pigen i maj i år idømt seks års fængsel.

Det var tre dommere og otte ud af ni nævninger, der var enige om, at pigen lagde terrorplaner.

De mente, at pigen forsøgte at udøve "jihad mod de vantro".

Den niende nævning mente ikke, at det var bevist, at pigen havde i sinde at føre planerne ud i livet.

»Jeg ved ikke, om man kan gradbøje tvivl. Det er jo almindeligt i straffesager, at der er dissens (uenighed, red.) af og til, så det er ikke noget, jeg tager til nærmere efterretning,« siger Kristian Kirk.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.