Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Anklager: Det var nemt at snyde med udbytteskat

En udløber af den store sag om snyd med refusion af udbytteskat er torsdag blevet indledt.

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Skat var under et stort pres, og det var derfor nemt at fuske med refusion af udbytteskat.

Det mener anklager Marie Tullin, som torsdag forelægger sagen, hvor to mænd er tiltalt for bedrageri og for bestikkelse i en sag om svindel med udbytteskat i 2007.

»Der var et meget stort sagspres hos sagsbehandlerne i 2007. Deres muligheder for kontrol var utilstrækkelige, og det var nemt at snyde på det her område, hvis man ville,« siger anklageren i Retten i Glostrup.

Den ene tiltalte er en 68-årig mand, som var ansat i Skat i 46 år. Han har siddet varetægtsfængslet siden foråret 2017, da han blev anholdt i hjemmet i Helsingborg i Sverige.

Han sørgede for, at kammeratens selskab uberettiget fik udbetalt refusion for udbytteskat af aktier, lyder påstanden. Kammeraten, en 47-årig mand, løj simpelthen om ejerskabet af aktierne, hævdes det.

Tiltalen drejer sig om bedrageri for 37,4 millioner kroner. Begge nægter sig skyldige.

Forholdet skete i 2007. Pengene forlod statskassen og blev overført til en bank i Litauen.

Her blev beløbene ekspederet videre til en lille caribisk østat, hvorefter beløbet til sidst havnede hos vennen i den amerikanske delstat Georgia.

Samtidig fik den 68-årige godt to millioner kroner af kammeraten, hævdes det. Dette skal udgøre bestikkelse.

Den 47-årige mand boede i USA.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.